Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Bliv klogere på Viktors Farmors golfrejser

En golfrejse kan være mange ting. For nogle handler den om at spille så mange runder som muligt på en velplejet bane. For os er golfen en del af noget større.
Hul 9 med Tbilisi i baggrunden. Foto Viktors Farmor

Skrevet af

Ole Grauting

Ole er rejseudvikler hos Viktors Farmor og har mere end 30 års erfaring med golfrejser.

En golfrejse med Viktors Farmor er en rundrejse med kultur og natur – hvor vi undervejs spiller golf på udvalgte baner, der tilfører destinationen en ny dimension. Vi rejser ikke kun for at spille golf. Vi rejser også for at forstå det land, vi befinder os i.

Golfen som en del af helheden

Når vi sammensætter en golfrejse, begynder vi ikke med scorekortet, men med landet. Hvad kendetegner naturen? Hvilke historiske lag præger området? Hvem bor her?

Golfen flettes ind som en naturlig del af programmet. Måske spiller vi med udsigt til den by, vi bor i og med højtragende bjerge som baggrundskulisse. Måske spiller vi i et vinområde, hvor fairways bugter sig mellem vinmarker. Banerne er nøje udvalgt, fordi de både er spillemæssigt interessante, og fordi de fortæller noget om stedet.

Mellem runderne oplever vi det, der giver rejsen dybde: Besøg i mindre byer, møder med lokale, vandringer i særlige landskaber og indblik i områdets historie og samfund. Det er helheden, der gør forskellen.

Der er en smuk udsigt over Tbilisi. Foto Anders Stoustrup
På golfrejsen i Georgien nyder vi også den farverige hovedstad Tbilisi. Foto Anders Stoustrup

En anden rytme end den klassiske golfferie

På en klassisk golfferie bor man ofte det samme sted hele ugen og spiller den samme bane – eller kører fra bane til bane med fokus på spillet. Vores golfrejser har en anden rytme.

Vi bor godt og komfortabelt, men ikke på et isoleret golfresort. Vi spiser på lokale restauranter, besøger markeder og museer og går på opdagelse i landskaber, der kræver, at vi stopper op.

Der er naturligvis tid til at koncentrere sig om spillet. Men der er også plads til samtalerne i bussen, udsigten fra terrassen efter runden og den fælles oplevelse af at have lært noget nyt om det sted, vi besøger.

Små grupper og fælles nysgerrighed

Vi rejser i mindre grupper. Det giver en anden stemning – både på banen og udenfor. Man lærer hinanden at kende, og mange oplever, at fællesskabet bliver en væsentlig del af rejsen.

Som altid har vi en dansktalende rejseleder med på hele rejsen, og på de fleste destinationer suppleres vi af en lokalguide. På vores golfrejser har vi nøje udvalgt rejselederen, som også fungerer som matchturleder på rejsen. Det betyder, at man som gæst får det bedste af to verdener. 

Vores rejser er for de nysgerrige. Mange har spillet golf i årevis og sætter pris på at kombinere sporten med indsigt og perspektiv. Det er ikke blot en pause fra hverdagen, men en rejse med indhold.

Fællesskabet både på og udenfor golfbanen er noget af det, der kendetegner vores rejser. Foto Viktors Farmor

Hvad kan du forvente?

Viktors Farmors golfrejser er velforberedte rundrejser med et detaljeret dag-for-dag-program. Golfen er planlagt og integreret, greenfees er inkluderet, og det praktiske omkring transport af udstyr er tænkt igennem.

Samtidig er der plads til det uforudsete: En samtale med en lokal vinbonde, et spontant stop ved et udsigtspunkt eller en ekstra kop kaffe på torvet, hvis stemningen indbyder til det.

Hul 1 med sin godt beskyttet green på Royal Golf Marrakesh. Foto Viktors Farmor
Hul 1 med sin godt beskyttet green på Royal Golf Marrakesh. Foto Viktors Farmor

Golf med udsyn

Golf kan være en fordybelse i teknik og præcision. På vores rejser bliver den også en måde at opleve verden på. Det er den kombination af spil, indsigt og fælles oplevelser, der kendetegner vores golfrejser med kultur og natur.

Læs mere om golfrejser