Bliv en del af vores marketingteam
Vi søger en marketingmedarbejder med flair for video
Er du klar til at inspirere danskerne til at udforske verden? Hos Viktors Farmor skaber vi rejser med mening i hele verden, og det skal kunne mærkes i vores markedsføring.
Derfor leder vi efter en kreativ og alsidig marketingmedarbejder med hovedfokus på SoMe og videoproduktion. Og du bliver en del af et passioneret rejsebureau, hvor nysgerrighed på verden er en del af hverdagen.
Der er drøn på i vores lille, engagerede marketingteam, hvor vi arbejder tæt sammen – og nu mangler vi en tredje, rejseglad marketingentusiast.
Det er her, du bliver helt central:
SoMe: Du er flydende i Facebook, Instagram og LinkedIn – og navigerer sikkert på alle kanaler og er klar til at slippe kreativiteten løs. Du forstår at skrive med en bestemt målgruppe for øje og sætte dig ind i en specifik Tone of Voice.
Video: Du bliver ansvarlig for webinarer og rejsevideoer fra hele verden. Det indebærer bl.a. klipning og redigering.
Andre opgaver i din hverdag:
- E-mailmarketing: Opsætning og videreudvikling af e-mail-flows m.m.
- SEO og web: Optimering af eksisterende indhold samt udvikling af nyt.
- Content creation: Udvikling af forskelligt indhold til bl.a. web, magasin og messer.


Vi forventer, at:
- Du tager ansvar for opgaver og projekter med øje for detaljer samt overholder dine deadlines
- Du har erfaring med videooptagelse og redigering (f.eks. i DaVinci Resolve)
- Du er god til at arbejde i et team og på tværs af afdelinger
- Du er kendt i Meta Business Suite
- Du kaster nye ideer ind på bordet – vi griber mange af dem
- Du er nysgerrig – specielt på AI og har lyst til at arbejde med det
Det er en fordel:
- Hvis du har erfaring med at arbejde indenfor marketing
- Hvis du har arbejdet med værktøjer som Canva, Umbraco og Active Campaign
- Hvis du har arbejdet lidt med podcast
Hvem er Viktors Farmor?
Vi er et dansk, familieejet rejsebureau med speciale i grupperejser med fokus på natur, kultur og møder med de lokale. Vi laver gerne rejser til mindre besøgte hjørner af verden og sidder til dagligt 25 dygtige og dedikerede rejseentusiaster i grønne omgivelser på herregården Thomasminde.
Du får:
En arbejdsplads med højt til loftet og mulighed for fleksibilitet – i meget smukke omgivelser med gratis parkering. Dertil et godt socialt fællesskab med fredagsbar, udflugter og studieture (sidst var vi Georgien). I marketingteamet oplever du et højt ambitionsniveau med frihed til at afprøve nye ideer.
Praktisk
Tid: 34-37 timer (den normale arbejdstid ligger indenfor 8-16)
Start: Primo januar
Arbejdsplads: Thomasminde, Hæstvej 46 G, 8380 Trige (mellem Aarhus og Randers)
Ansøgningsfrist: 07/11/2025
Løn, pension og øvrige ansættelsesvilkår efter aftale.
Vi indkalder løbende til samtaler og forventer to samtalerunder, hvor vi stiller en kreativ opgave forud for samtale to.
Ansøgninger og CV: Sendes til marketing på m@viktorsfarmor.dk. Ved spørgsmål ring på enten 69 15 37 85 eller 38 41 53 92.
-
Mere end 25 års erfaring med unikke grupperejser
-
Mindre grupper større oplevelser
-
Inkl. drikkepenge til guider og chauffører