Plant et træ i Himalaya: Mere end træplantning

Viktors Farmor arbejder meget med social og kulturel bæredygtighed, både når vi rejser, og når vi støtter op om projekter ude i verden.
Et af dem ligger i Himalayas bjerge, hvor vi samarbejder med den danske NGO Plant et Træ i Himalaya. Her – i samarbejde med den indiske organisation Mahila Haat – bliver der arbejdet målrettet for at genetablere skovområder, bekæmpe jorderosion og forbedre levevilkårene for befolkningen i blandt andet landsbyerne Chittai og Patchal i Uttarakhand.
Og det handler ikke kun om træer. Det handler om at skabe varige forandringer, om at sikre vandforsyning i en sårbar region, og om at give kvinder en stærkere stemme i deres lokalsamfund – for netop kvinderne er nøglen til den bæredygtige udvikling, som projektet sætter i gang.

Udfordringerne i Uttarakhand
Livet i nogle af de nordindiske bjerglandsbyer som Uttarakhand er tæt forbundet med jorden – og netop jorden er under pres. Landbruget er livsnerven for mange familier, men de stejle skråninger og de kraftige monsunregnskyl er en farlig kombination. Vandmasserne fører jorden med sig, og år efter år bliver marker ødelagt af erosion. Når den frugtbare muld forsvinder, forsvinder også muligheden for at dyrke afgrøder.
Problemet har rødder langt tilbage i tiden. Under kolonitiden blev de oprindelige cedertræsskove fældet og erstattet med fyrretræer, der vokser hurtigt og blev set som en god økonomisk ressource. Men fyrretræerne har et svagt og overfladisk rodnet, der ikke kan holde på jorden under de kraftige regnskyl. Samtidig har træernes lange nåle en ødelæggende effekt på skovbunden – de falder i et tykt lag, som gør jorden sur og forhindrer væksten af andre planter og buske. Uden en frodig underskov bliver bjergskråningerne endnu mere sårbare over for erosion og jordskred.

Også vandforsyningen er en udfordring. Monsunens regn skyller hurtigt ned ad bjergsiderne og forsvinder, før den kan gøre gavn. Vandet skaber ødelæggelser på sin vej – men efterlader landsbyerne længere nede uden den livsvigtige ressource.
Uden et system til at bremse og opsamle vandet udtørrer jorden i de tørre måneder, hvilket gør det endnu vanskeligere at dyrke landbrug.
Sådan gør Plant er træ en forskel
I Uttarakhand går Plant et Træ i Himalaya og Mahila Haat målrettet til værks for at genoprette balance i naturen og skabe bedre livsvilkår.
Den første indsats består i at plante træarter, som har et dybere og stærkere rodnet end fyrretræerne, og som dermed binder jorden langt bedre og beskytter mod erosion. Samtidig plantes der buske og andre lavere vækster, der skaber en naturlig underskov, som hjælper med at holde på fugtigheden og stabilisere jorden yderligere. Kort sagt skabes et både mere modstandsdygtigt og frugtbart landskab.

Ved genplanting af nye træer opsamles samtidig fyrrenåle, som derefter presses til briketter, der kan bruges som brændsel i hjemmene – en innovativ måde at udnytte ressourcerne på, samtidig med at skovene får bedre vækstbetingelser.
For at sikre at vandet bliver, hvor det gør gavn, har man anlagt et system af render og opsamlingsbassiner, der leder regnvandet hen, hvor det kan trænge ned i jorden i stedet for at skylle væk. På den måde genopfyldes de naturlige underjordiske kilder – de såkaldte nulaer – som fungerer som livsvigtige vandreserver for landsbyerne længere nede ad bjergsiderne.
Kvinderne går forrest
Noget af det helt særlige ved projektet er, at det er kvinderne i landsbyerne, der står i spidsen for forandringen. Det er dem, der planter træerne, passer skovene og bygger de vandreservoirer, der sikrer fremtidens vandforsyning. I tæt samarbejde med Mahila Haat har Plant et Træ i Himalaya i mange år arbejdet for at styrke kvinders rettigheder og give dem viden og redskaber til at arbejde bæredygtigt med landbrug.

I flere landsbyer har kvinderne nu opnået status som “women farmers”, hvilket betyder, at de juridisk kan eje og forvalte deres egen jord – en banebrydende udvikling i området.
Et andet positivt aspekt ved projektet er, at mændene i landsbyerne nu også begynder at deltage. De har set, hvordan arbejdet forbedrer både miljøet og deres familiers livsvilkår, og begynder derfor at tage del i indsatsen. Det er et stort skridt mod en mere bæredygtig og ligestillet fremtid, hvor hele lokalsamfundet bidrager til at beskytte naturen og sikre deres egne livsvilkår.