Logo

Silkevejens metropol

Uzbekistan ligger lige midt på den 8.000 km lange silkevej og har været centrum for både handel og kulturudveksling mellem øst og vest. Vi har mange års erfaring og gennemprøvede rejser til det spændende land.

Ulugh Beg var en stor astronom i middelalderen med observatorium i Samarkand. Foto Flemming Lauritzen

Ulugh Beg var en stor astronom i middelalderen med observatorium i Samarkand. Foto Flemming Lauritzen

Af Gert Lynge Sørensen, rejseleder

For blot få år siden kendte kun de færreste til landet Uzbekistan. Mange har hørt om den store sagnomspundne karavaneby Samarkand blandt andet kendt gennem Birgitte Grimstads populære vise. Men at den ligger i Uzbekistan kommer som en overraskelse for de fleste.

I dag er Uzbekistan et af Viktors Farmors mest eftertragtede rejsemål, og det er med god grund. Udover de imponerende bygningsværker i Samarkand og Bukhara rummer landet mange gode historier.

Det var her midtpunktet for middelalderens internationale handel mellem Kina og Europa lå og bragte nye varer som porcelæn og silke fra øst til vest. Og måske også papiret.
 

Mødet mellem folkeslag

Det var også en metropol for mødet mellem forskellige religioner og folkeslag. Den dag i dag er der mere end 100 forskellige etniske grupper i landet med tyrkere, russere og persere som de største. Og både islam og kristendom trives fredeligt side om side med enkelte indslag af jødedom.

Man kommer som regel til landet gennem hovedstaden Tashkent. Allerede her møder man historiens vingesus, når man besøger Khazrati Imam komplekset og kan se en af verdens første og mest velbevarede koraner fra det 7. århundrede.

I sovjettiden indtil 1991 fik landet navnet den uzbekiske sovjetrepublik og med selvstændigheden efter 1991 det nuværende navn Uzbekistan. Det henviser til de tyrkisk-talende uzbekere, som er en majoritet i landet. Men landet har faktisk en persisk baggrund, der går langt tilbage.

Det lille mausoleum i Bukhara for Ismail Somoni tilbage fra 800-tallet stammer fra det persiske samanide-dynasti. I dag er Ismail Somoni det persisktalende naboland Tajikistans nationalsymbol. Men langt hovedparten af både Samarkands og Bukharas nutidige befolkning taler faktisk tajik (farsi) i dagligdagen – og altså ikke uzbekisk-tyrkisk.

Lidt udenfor Samarkand kan man opleve oldtidens Samarkand – Afrosiab – som Aleksander d. Store oplevede det for mere end 2200 år siden. Det var også i Uzbekistan Aleksander fandt sin prinsesse Roxana af persisk afstamning.
 

Den store astronom

Videnskaber som astronomi og matematik har også haft sine højdepunkter i landet. Den store astronom Ulugh Beg var emir, og overtog sin farfars kæmpestore imperium. Farfaren var den grumme erobrer Timur Lenk, som nærmest var en tyran. Men Ulugh Beg var ikke nær så optaget af krig og erobring. I modsætning til sin farfar var Ulugh Beg mere interesseret i fredelige sysler som videnskab og uddannelse.

Lidt udenfor Samarkand foretog han sine astronomiske observationer og beregnede årskalenderen efter planeternes stilling og kom frem til et resultat, der kun afviger med 1 minut og 20 sekunder fra nutidens kalender. 150 år før vores egen Tycho Brahe.

Måske var det også gennem Silkevejen og i Samarkand, at papiret kom til Europa til erstatning for pergament og papyrus. Myten fortæller i hvert fald, at arabiske slavehandlere tvang opskriften på papiret ud af nogle tilfangetagne kinesere og siden fik opfindelsen bragt til Europa.
 

De sorte hattes land

I den yderste ørkenby Khiva mod vest opfandt matematikeren al-Khorezmi nullet og grundlagde dermed algebra. Ordet algoritmer er direkte afledt af hans navn.

Her befinder man sig på grænsen til den i dag autonome region Karakalpakstan (De sorte hattes land). Og her kan man finde et moderne kunstmuseum, der i dag kaldes for Ørkenens Louvre. Museet rummer en uvurderlig samling af avantgardekunst, indsamlet af en ihærdig museumsleder under Sovjettiden.