En rejsebeskrivelse fra Grækenland

Vi kan se på folkelivet, mens vi drikker vores kaffe i skyggen af platantræerne. Og vi har badetøjet klart, hvis der byder sig mulighed for en forfriskende dukkert.

Det er en varm dag sidst i september 2021 på Peloponnes i Grækenland. For enden af en lang nedkørsel fra bjergene ligger den lille by Limeni ud mod bugten. Vandet er turkis-klart. Uden for byen er der en lille strand. Det går fint at bade.

Byen består af ganske få huse og et par restauranter. En af dem, O Takis, har borde helt ud mod vandet. Der er dækket op med hvid dug, og der er lige landet friskfanget blæksprutte. Grillen er tændt. Og mens jeg nipper til min græske salat, stikker en skildpadde hovedet op af vandet, som om den lige vil kontrollere, at alt er i sin skønneste orden. Og det er det.

Nafplio var Grækenlands første hovedstad. I den smukke by ved den argoliske bugt holdt den første provisoriske regering efter selvstændigheden sine råd, og først 6 år senere blev Athen landets hovedstad.

Nafplio er stadig en smuk by, og vi har 2 overnatninger i byen. Det gamle centrum har snævre, hyggelige gader, små torve, restauranter, cafeer og butikker. Vores hotel ligger med udsigt over den gamle bydel, som er i gåafstand, om end med mange trapper. Men den bedste udsigt over Nafplio skal man svede for at få. Den fås fra borgen på toppen af en klippe, og der er 950 trin derop. Og ned igen. Så det lader vi være med.

I stedet tager vi på udflugt til Mykene – og så er vi godt i gang med myternes Grækenland. Blandt byen Mykenes konger var Agamemnon. Det var ham, der stod i spidsen for grækernes hær mod Troja. Det betalte han en høj pris for. Før togtet ofrer Agamemnon sin datter ifigenia for at få medvind på rejsen. Det tilgiver hustruen Klytaimestra ham aldrig, og da han mange år senere vender hjem fra Troja, myrder hun ham.

Det betaler hun så en høj pris for. Børnene Orestes og Elektra hævner nemlig deres far og myrder deres mor. Klytaimestras grav i Mykene er udpeget. Men mest kendt for det arkæologiske sted er Løveporten, en enorm portal, man skal gennem for at komme til det indre Mykene.

Fra Mykene er der en times kørsel til amfiteatret Epidauros, som er anlagt 300 år før Kristus. Og med tanke på nutidens surround sound og hi-fi teknik er det en oplevelse at sidde på øverste tilskuerrække og erfare, at akustikken er fantastisk. Jeg var lige ved at skrive uhørt fantastisk – men lyden er jo netop hørbar. I tilgift er der en storslået udsigt, som forhåbentligt ikke har været et forstyrrende element i opførelsen af de græske tragedier på teatret i Epidauros.

Dette foto er fra et lille fiskerleje, Gythio, hvor vi tager os tid til en slentretur, og møder et klassisk syn langs kysten af Peloponnes: Dagens fangst af blæksprutter er hængt til tørre. Her hænger sprutten fra morgen til aften. Men kun en dag. Inden den kommer op at hænge, er vandet banket ud af dens bløde krop ved måske hundrede slag mod en stor sten. Og man kan næsten altid finde en taverna, der serverer blæksprutte til frokost på Peloponnes.

På rejsens sidste dag besøger vi Grækenlands Gibraltar – tilnavnet på byen Monemvasia, der ligger meget spektakulært på en halvø langs kysten mod øst på Peloponnes. Det meste af halvøen er ufremkommelig klippe, men mod syd går klippen lodret ned, og i det smørhul, der er nedenfor, anlagde man en by for mere end 1000 år siden. Det forstår man godt, når man står på torvet og kigger mod den lodrette klippevæg, der oven i købet har et fæstningsværk på sin top. Monemvasia har været uindtagelig.

Peloponnes er ikke uindtagelig i dag. Snarere tværtimod. Grækenland er indbydende – måske endda uimodståelig i både forår og efterår, hvor dagene er dejligt varme.

Peloponnes er lidt mindre end Jylland, men har det hele: Den er overskuelig, fuld af historie og rummer en varieret natur.

Se alle vores artikler om Europa