Rejser til Jordan

Et fredeligt kongedømme med den lyserøde by Petra, Det Døde Hav og beduinliv i smukke Wadi Rum - velkommen til Jordan.

Værd at opleve i Jordan

Jordan står som en rank nation med sikre og ordnede forhold og en økonomi i fremgang i et ellers til tider konfliktfyldt Mellemøsten. Geografisk er Jordan kun på størrelse med Portugal. Men på trods af at størstedelen af landet består af ørken, har Jordan en stor variation af forskellige seværdigheder.

Lige fra et af verdens vidundere i klippebyen Petra og beduiner, der lever spartansk under åben himmel i ørkenen, til den pulserende storby Amman med moderne museer og trendy cafeer. Herimellem gamle korsridderborge, romerske ruiner, en rig bibelhistorie og smuk natur.

Jordan er mødet med hjertet af Mellemøsten. Men samtidigt også et indblik i en nation med mange forskellige folkeslag, der har været i stand til at forene sig og opbygge en stat i fællesskab. Historiens vingesus er alle steder at spore, og mange af fortidens herskere og befolkninger har sat deres egne specielle præg på området.

Hør om vores rejser til Jordan

Hvad siger vores gæster

Jordan-kort

Landefakta

Areal: 89.342 km2

Hovedstad: Amman

Møntfod: Dinar (a 1.000 fils) - forkortes JOD

Sprog: Arabisk

Tidsforskelfra DK: Der er +2 timers forskel i Jordan i vinterhalvåret og +1 times tidsforskel i sommerhalvåret.  

Klima og vejr

Hvornår besøger man Jordan

Jordan har et tørt klima med varme somre,  stort set uden nedbør, og korte kølige vintre. 75% af landet består af ørkenplateauer, men klimaet kategoriseres som en blanding af subtropisk og ørkenklima.   Temperaturen og luftfugtigheden afhænger af, hvor i landet man befinder sig. I det nordlige Jordan vil man opleve Middelhavsklima. Det er også her, de fleste afgrøder dyrkes takket være Jordanfloden. Floden er 251 km lang og strækker sig fra den nordlige grænse ned til Verdens laveste punkt, Det Døde Hav, som ligger 431 m under havniveau.   Mod syd bliver klimaet tørrere og varmere. Både Petra og Aqaba ligger i ørkenområderne. I Aqaba er både dags- og nattemperaturen 6-7 grader højere end i Amman.

Hvem møder du i Jordan?

Når du rejser med Viktors Farmor er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Jordan har en sammensat befolkning af arabisk herkomst, heriblandt palæstinensere, drusere og beduiner.

  • Jerash, verdens bedst bevarede hellenistisk-romerske provinsby. Foto Michael Andersen

    Jerash

    En monumental triumfbue fra det 1. århundrede er det første syn, der møder besøgende til Jerash i...
    Jerash, verdens bedst bevarede hellenistisk-romerske provinsby. Foto Michael Andersen

    Jerash

    En monumental triumfbue fra det 1. århundrede er det første syn, der møder besøgende til Jerash i...
  • Madaba er kendt for de byzantinske mosaikker. Foto Michael Andersen

    Madaba

    Forestil dig at flytte en dynge murbrokker og opdage en smuk mosaik i sorte, hvide, røde, grønne...
    Madaba er kendt for de byzantinske mosaikker. Foto Michael Andersen

    Madaba

    Forestil dig at flytte en dynge murbrokker og opdage en smuk mosaik i sorte, hvide, røde, grønne...
  • Beduinernes land

    Jordan er et fredeligt kongedømme og mest kendt for Petra. Men det er også et land, hvor beduinku...

    Beduinernes land

    Jordan er et fredeligt kongedømme og mest kendt for Petra. Men det er også et land, hvor beduinku...
  • Jordans nationalret Mansaf er en traditionel arabisk ret.

    Mad i Jordan: Hvor kyllingen vendes på hovedet

    Jeg har taget en snak med vores rejseleder Tine Frier, som i dag bor nær Petra med sin jordanske...
    Jordans nationalret Mansaf er en traditionel arabisk ret.

    Mad i Jordan: Hvor kyllingen vendes på hovedet

    Jeg har taget en snak med vores rejseleder Tine Frier, som i dag bor nær Petra med sin jordanske...
  • Petra er på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

    På opdagelse i Petras vidundere

    Der er dage, man husker for altid. En dag i Petra er en af dem. Tag med på en vidunderlig dag i e...
    Petra er på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

    På opdagelse i Petras vidundere

    Der er dage, man husker for altid. En dag i Petra er en af dem. Tag med på en vidunderlig dag i e...
  • I Jeep udforsker I Wadi Rums imponerende landskab. Foto Anne Sophie Larsen

    Lawrence af Arabiens ørkenlejr

    Det er tidlig morgen og ladet på vores fire jeeps er foret med uldne fåreskind, så man alligevel...
    I Jeep udforsker I Wadi Rums imponerende landskab. Foto Anne Sophie Larsen

    Lawrence af Arabiens ørkenlejr

    Det er tidlig morgen og ladet på vores fire jeeps er foret med uldne fåreskind, så man alligevel...
  • The Monastery i Petra. Foto Laura Lyhne

    Vi ved aldrig helt, hvor vi skal sove

    Man kan godt bytte sit liv i Danmark og Sverige ud med tilværelsen i en beduinstamme. Det kan der...
    The Monastery i Petra. Foto Laura Lyhne

    Vi ved aldrig helt, hvor vi skal sove

    Man kan godt bytte sit liv i Danmark og Sverige ud med tilværelsen i en beduinstamme. Det kan der...

Typiske spørgsmål før rejsen til Jordan

  • Hvad spiser vi i Jordan?

    Det arabiske køkken er mangfoldigt, og på vores rejser får man god lejlighed for at afprøve jordanske specialiteter som mansaf, hummus og falafel. For ikke at nævne de jordanske dessertspecialiteter såsom friske dadler, kunafa eller små kager med pistacienødder.  

    Den gastronomiske oplevelse er dog ikke kun de mange forskellige retter, men også hvordan der bliver spist. I Jordan er måltidet et samlingspunkt, og man vil opleve, at lokale mødes i grupper og bruger en lang aften på hyggesnak, lækkerier og måske en vandpipe. 

  • Hvad er prisniveauet i Jordan?

    Prisniveauet i Jordan er billigere, end hvad vi er vant til hjemmefra, men man skal ikke forvente at kunne tage alt ned af hylderne for småpenge. En flaske vand på et marked koster et par kroner, og går man på restaurant kan man typisk spise sig mæt for mellem 75 og 150 kroner med lidt te eller en anden forfriskning til maden. 

    På trods af at den arabiske verden normalt ikke har kultur for at drikke alkohol, er det dog tilladt at nyde alkohol i Jordan. En øl koster ca. 40-60 kr., en flaske vin over 200 kr. og en sodavand/mineralvand ca. 10-20 kr.

  • Hvad køber man i Jordan?

    På Jordans mange markeder hober fristelserne sig op. Blandt de mest populære kan nævnes te, nødder og diverse eksotiske krydderier, hvor man kan gøre en god handel. Der er også et stort udvalg af f.eks. håndvævet stof, keramik og håndlavet papir.  

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Jordan?

    Med den øjeblikkelige situation i Mellemøsten, især Syrien og Irak, er et naturligt spørgsmål for mange: Er det sikkert at rejse til Jordan? Viktors Farmor er ikke i tvivl: Ja, det er det. 

    Landet er homogent og fredeligt, og gæster oplever et ophold i landet som trygt. Desuden er myndighederne meget opmærksomme på sikkerheden. Landet værner meget om sin status som et samfund i ro. 

    Der er store flygtningelejre i området ind mod Syrien, men vi kommer ikke i nærheden af disse steder. Vi har hvert år mange rejser til Jordan, og den dominerende tilbagemelding fra vore gæster er, at de føler sig helt trygge og sikre. 

    Mht. coronasituationen i landet samarbejder vores lokale partner med myndighederne, der har gennemført en række præventive tiltag med henblik på at mindske risikoen for corona-smitte.  

  • Jeg har rejst i Israel, kan det give mig udfordringer i forbindelse med indrejse i Jordan?

    Nej. Modsat relationerne mellem Israel og mange af de andre arabiske lande i regionen, har Jordan og Israel diplomatiske forbindelser og har haft det helt tilbage siden 1994. Som udgangspunkt er det derfor ikke noget problem. 

  • Er der krav til påklædning?

    Både mænd og kvinder bør tildække knæ og skuldre i Jordan. Kvinder bør desuden ikke gå i shorts eller have tætsiddende tøj på. Visse turiststeder som f.eks. Aqaba kan man dog godt gå i shorts. Spørg din rejseleder, hvis du er i tvivl på rejsen. 

  • Guidebøger, litteratur og film

    T.E. Lawrence (også kendt som Lawrence of Arabia): Visdommens 7 søjler. Man skal have en smule tålmodighed for at komme igennem bogens første del, men derefter viser bogen sig at være en underholdende røverroman om opstanden mod tyrkerne under 1. Verdenskrig. På rejsen til Jordan kommer vi også til at høre mere om Lawrence of Arabia. Desuden kan man se filmen Lawrence of Arabia fra 1962. 

    Jan Guillou: Tempelridderen. En spændingsfyldt historisk roman bygget på historiske kilder og begivenheder. 

    Politikens Turen går til Syrien og Jordan kan også anbefales og er en rigtig god introduktion til Jordan. Den nyeste udgave er fra år 2000 og dele af den er lidt forældede.  

    Viktors Farmor udleverer et hæfte med artikler om kultur og samfund i den arabiske verden, som klæder gæster godt på inden rejsen til Jordan. 

Her skal du bo

Hotel og overnatning i Jordan

Almindeligt gode turistklassehoteller

I Jordan bor vi på almindelige gode hoteller som udgangspunkt med tre eller fire stjerner. Hotellerne har pga. corona-pandemien nu et øget fokus på rengøring, hvor både værelser og fællesarealer bliver sprittet af på daglig basis.

Bo midt i den vilde natur

På rejser, der inkluderer en overnatning i Wadi Rum ørkenen eller i Dana naturreservatet, gør vi dog opmærksom på, at faciliteterne her vil være en hel del mere spartanske. Men oplevelsen af at bo midt i den vilde natur kompenserer i fuld grad for den manglende, moderne komfort.

Vidste du det om Jordan?

Landskabet i Wadi Rum, som vi besøger på vores rejser, kan virke bekendt. Det har nemlig været brugt som baggrund i en række store Hollywood-produktioner såsom Lawrence of Arabia (1962), The Martian (2015), Prometheus (2012), Aladdin (2019) og Dune (2021).

Viktors Farmor i Jordan

  • Viktors Farmor har over 20 års erfaring med rejser i Jordan
  • Vi er din garanti for en tryg og velplanlagt rejse
  • Drikkepenge til guider og chauffør er inkluderet i prisen

I skrivende stund udbyder vi syv forskellige rejser i Jordan: 

Jordans højdepunkter er vores korteste rejse til landet, og denne rejse er et udpluk af Jordans mest kendte godbidder samlet i et tætpakket program. At rejsen er kort, betyder dog ikke, at vi går på kompromis med fordybelsen. Vi har to dage i Petra, hvor vi har tid til at udforske det store verdensvidunder. 

Jordan rundrejse er vores mest omfattende rejse og er for dem, der vil have det bredeste helhedsindtryk af landet. I løbet af rejsens 12 dage oplever vi foruden størstedelen af indholdet fra højdepunkter-rejsen, alt fra Madabas antikke religiøse relikvier til Wadi Rum ørkenens drømmeagtige rødgyldne landskaber. Rundrejsen danner ramme for at forstå landets rige historie, og hvordan den moderne jordanske stat er blevet til. 

Vandreferie i Jordan er, som navnet antyder, et møde med naturen og ikke mindst en del af Jordan, som de færreste turister oplever. Naturreservatet i Dana byder på mange forskellige klimazoner samt et rigt dyreliv, der udforskes bedst i et par gode vandrestøvler.

Jordan kun for kvinder er et indblik i den side af landet, som for den almindelige turist kan være enten skjult eller helt utilgængelig. En af rejsens helt klare højdepunkter er mødet med forfatter og rettighedsforkæmper Rana Husseini, som fortæller om sin og andres kamp for at forbedre kvinders forhold i det moderne Jordan. Desuden besøger vi et kvindekooperativ, hvor en selvstændig organisation af kvinder viser os deres håndværk og fortæller lidt om deres liv. 

Vi har også rejsen Jerusalem og Jordan på 8 dage, hvor vi kommer godt omkring i bibelske steder og i verdenshistorien: Jerusalem, Oliebjerget, Getsemane Have, Via Dolorosa, Gravkirken, Grædemuren, Betlehem, Fødselskirken m.fl.

Rejsen Forår i Jordan er vores længste og mest dybdegående rejse til Jordan blandt alle danske rejsebureauer. Natur er bl.a. i højsæde, og vi besøger en række nationalparker, herunder Shaumari wildlife reserve hvor vi forhåbentlig ser den sjældne hvide oryx. 

Sidst men ikke mindst har vi rejsen Jordan og Israel, hvor vi oplever det bedste af begge lande. I Jordan besøger vi naturligvis den lyserøde by Petra, og i Israel tager vi på opdagelse i bl.a. Jerusalem, Betlehem, Nazareth, Genesareth sø. 

6 nedslag i Jordans historie

1096-1291
Støttet af paven drager europæiske korsriddere i flere omgange til det nuværende Jordan for at få kristen kontrol med vigtige religiøse områder. 

1812
Den schweiziske opdagelsesrejsende Johann Ludwig Burckhardt ”finder” Petra, som ellers i mange hundrede år kun havde været kendt af lokale beduiner i området. 

1916-1918
Araberopstanden mod Det Osmanniske Rige fører til, at mange nuværende arabiske stater såsom Jordan tager form. I første omgang som britiske og franske protektorater.  

1946
Jordan bliver anerkendt som selvstændig stat af FN og den tidligere britiske kolonimagt trækker sig ud af landet.

1970
Sorte september, hvor Kong Hussein og PLO begynder en kamp om magten i Jordan. Året efter bliver tusinder af palæstinensere udvist til Libanon.

1994
Jordan underskriver en fredsaftale med Israel og bliver en af de første arabiske nationer til at normalisere forholdet med Israel.

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejser til Jordan.

  • Pas og Visum

    Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra hjemrejsedagen.

    Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

    Visum på grupperejser er gratis. Vi skal blot have pasoplysninger inden afrejse.

  • Vaccinationer

    Som i mange andre lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal evt. med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk/rejser. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Sikkerhed

    Med den øjeblikkelige situation i Mellemøsten, især Syrien og Irak, er et naturligt spørgsmål for mange: Er det sikkert at rejse til Jordan?

    Viktors Farmor er ikke i tvivl: Ja, det er det.

    Landet er homogent og fredeligt, og gæster oplever et ophold i landet som trygt. Desuden er myndighederne meget opmærksomme på sikkerheden. Jordan værner meget om sin status som et samfund i ro.

    Der er store flygtningelejre i området ind mod Syrien, men vi kommer ikke i nærheden af disse steder. Vi har hvert år mange rejser til Jordan, og den dominerende tilbagemelding fra vore gæster er, at de følte sig helt trygge og sikre.

    I øvrigt følges udenrigsministeriets vejledninger i tvivlstilfælde.

  • Tid

    Der er +2 timers forskel i Jordan i vinterhalvåret og +1 times tidsforskel i sommerhalvåret.  

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

    På vandreferierne forventes det at du kan gå det angivet antal km og højdemeter på rejsen.

  • Valuta

    Valutaen i Jordan hedder Jordanian Dinar (JOD). Der kan hæves penge med kreditkort i kontantautomater i lufthavnen samt mange steder i byerne. Kreditkort accepteres der ud over i vid udstrækning i restauranter og  butikker. Medbring evt. lidt USD, hvis der bliver brug for at veksle et mindre beløb sidst på opholdet i Jordan.
    Hvis man er løbet tør for dinarer, kan man mange steder godt betale i dollars (men ikke i Euro). Vær dog opmærksom på, at små cafeer og butikker oftest kun tager imod jordanske dinarer.

  • Elektricitet

    Der bruges 220 volt. Der er fem forskellige standarder for stik i Jordan, så det er en fordel at medbringe en universaladapter. Du kan læse mere om Jordans stik her: https://www.power-plugs-sockets.com/jordan/.

  • Påklædning

    Tøj der kan tages af og på "lag for lag" anbefales. Det er praktisk med en lun sweater eller en vindjakke til de kølige morgener og aftener. Ved solnedgang falder temperaturen mærkbart i ørkenen, og vinden rejser sig. Et let tørklæde til halsen kan være rart i en air-conditioneret bus.

    Kvinder bør ikke gå i shorts og solbluse i byerne. På turiststederne kan det godt gå an, dog bør shorts gå til knæene.

    Husk gode travesko, evt.sandaler. Solbriller og solhat eller kasket, da lyset kan være skarpt, især i ørkenområderne. Medbring et tørklæde, der kan beskytte ansigtet mod sand og vind og holde kasketten på plads, når man sidder oven på jeepen i Wadi Rum. På de fleste af hotellerne kan man få vasket tøj.

     

  • Telefon og internet

    Telefon til Jordan: Tryk 00962 + omr.nr. + abn.nr. Fra Jordan til Danmark trykkes 0045 + dansk abn.nr.

    Mobil: I de større byer er der udmærket dækning. MMS er ikke muligt. Der kan købes lokale taletidskort.
    Mange smartphones går på internettet af sig selv, og glemmer man at slå det fra kan det koste mange penge for datatid brugt i udlandet. Husk derfor at slå datatrafik fra i telefonens indstillinger inden afrejsen.

    Internet: Mange hoteller tilbyder wifi enten gratis eller mod betaling, og tilgængeligt i fællesområder (typisk omkring receptionen) og/eller på værelserne. Kvalitet og hastighed svinger meget. Nogle hoteller har også en computer i fællesområder, som kan benyttes gratis eller mod betaling.

  • Foto

    Fotografering er tilladt de fleste steder i Jordan. Dog må der ikke fotograferes ved militære områder, lufthavne og grænseområder. Når man vil fotografere mennesker, er det bedste at bede om tilladelse først. Ikke alle kvinder bryder sig om at blive fotograferet, og det bør respekteres.

    Videooptagelser er ikke tilladt alle steder.

    Bemærk!

    • Medbring ikke ekstra store kameralinser (f.eks. til fuglespotning), da disse kan blive beslaglagt af myndighederne ved indrejse. Et almindeligt kamera til turistformål giver ikke anledning til problemer.
    • Medbring ikke en stor kikkert. Den kan ligeledes blive beslaglagt af myndighederhe ved indrejse.
    • Medbring ikke en drone, da den vil blive konfiskeret ved ankomst.
  • Bagage

    På de fleste af hotellerne kan det lade sig gøre at få vasket tøj fra morgen til aften.

    Kikkert og kameraudstyr skal på flyrejserne til/fra landet medbringes i håndbagagen.

  • Drikkepenge

    På grupperejserne med dansk rejseleder er drikkepenge til chauffør og guide inkluderet i prisen.

    Får man båret kufferten op til værelset, giver man et beløb svarende til 5-6 kr (medbring evt. 1-dollarsedler til dette formål). Køber man selv måltider, runder man op med ca. 10 %. Toiletter er ofte overvåget af personale, der forventer nogle småpenge.

  • Småpenge

    Det kan være svært at få fat i småpenge til drikkepenge og lignende.  Man kan veksle under små indkøb i byen eller ved drikkepengeskålen på toiletterne.

  • Drikkevand

    Det anbefales at købe mineralvand på flasker. Det kan fås overalt.

  • Prisniveau

    Et måltid mad på en restaurant koster 100-200 kr. En øl koster ca. 40-60 kr., en flaske vin over 200 kr. og en sodavand/mineralvand ca. 10-20 kr.

  • Klima

    90 % af Jordan er ørken (den arabiske og den syriske ørken) med årlig regnmængde under 200 mm. Sommeren er varm og solrig og den mængde vand der falder i Jordan er hovedsagelig i de nordvestlige bjerge, hvor det varierer mellem 300 og 800 mm årligt. Regnen falder typisk som korte kraftige byger. Regnen falder hovedsageligt mellem november og marts.  Jordanfloden flyder sydpå til det Døde Hav, der er verden laveste punkt. Langs floden er sommeren varm og vinteren mild. Selvom det er varmt, gør den lave luftfugtighed at det  ikke nødvendigvis føles ubehageligt.

    OBS! I maj og september er temperaturen ved Petra ca. 25-35 grader om dagen (tør varme), mens det er mindre varmt i de nordlige områder, f.eks. Amman, Madaba og Jerash. I december og januar er temperaturen i ca. 10-15 grader om dagen.

  • Vandring i Petra

    På sightseeingsdagen vandrer vi ca. 8-10 km. t/r. Først ca. 800 m ned til den snævre klippeslugt, Siq'en. Herfra vandres der ca. 1.200 m gennem Siq’en til Skatkammeret. Og herfra videre ind i området med grave og templer. Der vil også være trapper, der skal forceres for at opleve gravene på nærmere hold. Men de kan også opleves på afstand, hvis man ikke kan klare trapperne.

    Det er muligt at køre med lille el-bil gennem siq’en. Køretøjet er til 5 personer og det koster 15 dinarer pr. person (ca. 150 kr) for én vej og 25 dinarer pr. person (ca. 250 kr) for begge veje. Vælger man at køre med el-bil, vil der dog ikke være guidet sightseeing undervejs gennem Siq’en.

    For at få det fulde udbytte af besøget i Petra anbefales det derfor, at man som minimum er i form til at kunne gå de 8-10 km. i løbet af dagen i et adstadigt tempo.

    Vil man besøge det storslåede ”Monastery” eller den højtliggende offerplads, anbefales trappetræning hjemmefra.

  • Badning i Det Døde Hav

    Da vandet er ekstremt saltholdigt, må man kun opholde sig i det 5-10 minutter, og man skal afvaskes godt bagefter. Hvis man har sår eller større rifter, bør man lade være. Der kan evt. benyttes svømmebriller til beskyttelse af øjnene. Stærkt overvægtige kan komme i ”havsnød”, da de ikke kan få fodfæste på bunden på grund af den stærke opdrift. Smykker bør tages af, inden man bader i det meget salte vand.

    Det anbefales at medtage badesko til badning i Det Døde Hav, da stenene, man træder ud på, er meget skarpe.

     

  • Pakkeliste

    Supplement til pakkelisten:

    • Lommelygte (elektriciteten er ustabil)
    • Vækkeur
    • Småproviant, f.eks. kiks
    • En rulle toiletpapir eller kleenex
    • Vådservietter
    • En lille flaske håndsprit
    • Evt. piller mod maveinfektion (tal med egen læge)
    • Sollotion med høj faktor og læbepomade (luften kan være meget tør)
    • Gode vandresko eller –støvler (især vigtigt på vandreferien)
    • Sandaler
    • Evt. vandrestav(e)
    • En lille dagtursrygsæk
    • Badetøj/håndklæde og badesko til Det Døde Hav 
    • Kasket eller solhat
    • Langærmet skjorte/bluse og lange bomuldsbukser
    • Varmt tøj og vindtæt jakke, især ved
      rejser i perioden november til februar
  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Jordan.
Ring til os 86 22 71 81