Mit første møde med Jordan

Første blik på Jordan

Jeg havde læst en smule hjemmefra og tilmed fået fat på Lonely Planets guide til Jordan. Og så kiggede jeg alle vores billeder fra rejser i Jordan igennem på Viktors Farmors hjemmeside. 

Og jeg husker det stadig tydeligt fra flyet, da vi nærmede os Jordan. Jeg havde fået en vinduesplads og kunne kigge ned over det røde ørkensand. Ikke grønne marker eller skove som ved Danmark, men mørkt og rødligt ørkensand – så langt jeg kunne se gennem mit lille flyvindue.

Allerede her tænkte jeg, at Jordan var noget helt specielt. Varmen ramte, da vi kom ud af lufthavnen. Det var i slutaugust, så der var skruet godt op for solen. Jeg har rejst en del i Latinamerika, så varmen overraskede ikke, men det var en mere tør varme her i Jordan. 

Petra med lokal Starbucks

Det er svært for mig at vælge, hvad der gjorde størst indtryk på mig. For der var mange indtryk: Den søde og behjælpsomme lokalbefolkning, den krydrede mad, de antikke ruiner og de farverige markeder. Men der er alligevel to oplevelser, der virkelig har sat sig fast.

Den første er Petra. Det var fuldstændigt overvældende og fantastisk at gå gennem den 1.200 m lange og snævre klippeslugt, Siq'en, og så pludseligt åbenbarer byen sig for enden af slugten. Enorme templer hugget ind i klipper og de varme røde og rosa farver. Det overraskede mig virkelig – på en rigtig god måde! 

Mens vi går rundt i Petra, opdager jeg et lille skilt foran en klippehuleindgang, hvor der står ”Starbucks Cave”. Her blev der serveret te og kaffe – under lidt mere primitive forhold end i en rigtig Starbucks.

Hvor end man kigger hen i Petra, fanger ens øjne noget sjovt, overraskende eller smukt.

Wadi Rum: Hvem er frisk?

Den anden store oplevelse i Jordan var ørkenen Wadi Rum. Jeg havde faktisk glædet mig utrolig meget til at opleve en rigtig ørken med rødgyldne sanddyner og klippelandskaber.

Og jeg må nok indrømme, at Wadi Rum for mig var det største højdepunkt på rejsen i Jordan.

At køre gennem det åbne landskab med sand så langt øjet rækker i åbne jeeps var helt magisk. Og rundt omkring i landskabet dukkede enorme klippeformationer op. Jeg forstår godt, hvorfor man valgte at filme bl.a. Star Wars og Dune her – det ligner en anden planet.

Efter et stop hos lokale beduiner, som bød på en lille kop kardemomme-te, kørte vi videre til en høj sanddyne, som vi standsede for bunden af. Vores rejseleder Uffe Steffensen spurgte: ”Hvem er frisk?” Og så traskede vi ellers op ad den høje sanddyne, der lænede sig op ad en klippe, som vi kunne stå på, når vi nåede toppen. Her ventede en spektakulær udsigt. Og herefter lød det: ”Hvem kommer først ned?” Og så satte flere af os i løb ned ad sandklitten. Jeg kunne tømme rødt ørkensand ud af mine kondisko flere uger efter. Men det var det hele værd.

Det er ikke min sidste rejse i Jordan. For jeg har kun lige dyppet tæerne i ørkensandet.

Se alle vores artikler om Jordan