Hvad søger du?

Start din rejse her

Klipperne er porøse og lette at hugge i, men nogen før os har haft hammer og mejsel med og hugget huler ud overalt. Med udgangspunkt i hjertet af Kappadokien har vi daglige treks ad stier, der bringer os gennem det ene ubeskrivelige landskab efter det andet. I Kaymakli er vores vandring underjordisk, for Kaymakli er en hel by i flere etager, hugget ud af den hårde klippegrund. Vi kommer dog op til overfladen igen.

I den hvide dal – Akvadi – følger vi et lille vandløb. På hver en strækning er vi omgivet af ”paddehatte”, ”skorstene” og andre sære klippeformationer her i Tyrkiets hjerte. En eftermiddag kan man få løsnet op i musklerne med et tyrkisk dampbad og en god massage.

5 gode grunde til at rejse til Tyrkiet med Viktors Farmor:

  • Vandr i nogle af Tyrkiets mest naturskønne dale
  • Oplev byzantinske fresker og stenkirker i den smukke Ihklara-dal
  • Udforsk Kappadokiens største underjordiske by i Kaymakliokien
  • Nyd den fantastiske udsigt over Kappadokiens landskaber fra klippebyen Uchisar
  • Se de sælsomt eroderede tufstensklipper omkring den hyggelige by Göreme

Alle planlagte afgange

Ledig eller Garanteret

Få pladser, 1 plads, Kontakt os

Udsolgt

8 dage Pris Rejseleder Status Bemærkning
6. apr. 24
Afventer pris
Ledig
4. maj. 24
Afventer pris
Ledig
24. aug. 24
Afventer pris
Ledig

Prisen inkluderer

  • Fly København-Kayseri t/r
  • Helpension (undtagen dag 8)
  • Gode turistklassehoteller med eget bad og toilet
  • Entréudgifter
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende lokalguide
  • Drikkepenge til chauffør og lokalguide (200 kr.)

Ingen hokus pokus: Se vores prispolitik her

Prisen inkluderer ikke

  • Eneværelsestillæg (Afventer pris)
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Der er evt. mulighed for at få en tur i luftballon henover de fantastiske landskaber. Den koster typisk mellem 150 og 200€ og kan kun bookes lokalt. Det vil typisk være en tidlig morgen, hvis vejret er gunstigt. Pladser er med forbehold, og det er muligheden også, da det afhænger af, om vi kan nå det, inden vi kører til lufthavnen for at rejse hjem.

Husk at læse de generelle handelsbetingelser her

Dagsprogram

Download program

Vi flyver til Kayseri, antikkens Caesarea, hvorfra vi kører til vores hotel i Ihlaradalen. Vi har to nætter her.

Der er afrejse fra København medmindre anden lufthavn er angivet under "bemærkning".

Måltider: Aftensmad

Overnatning: Ihlaradalen

Fra morgenstunden vandrer vi til landsbyen Belisirma. I de stejle klippesider i dalen er der udhugget kirker på byzantinsk tid. Stedet var meget afholdt af de byzantinske munke. Dalen er dannet af talrige jordskælv, og den tidligere meget voldsomme flod er nu et roligt vandløb. Under vandreturen ser vi små pæne haver mellem de stejle klipper. Disse haver gjorde befolkningen selvforsynende. De mange klippekirker har fresker fra det 9. århundrede.

Vi når Belisirma og spiser frokost, inden vi forstætter mod en anden landsby, Selime.

Dagens vandring er på 13 km og tager ca 5 timer.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Ihlaradalen

Vi kører først til et af turens absolutte højdepunkter, det underjordiske hulekompleks Kaymakli. De tidlige kristne indbyggere trak sig tilbage hertil i urolige tider. I kompleksets 8 etager havde de alt, de skulle bruge i lang tid, alt hugget ud med snilde og perfektion.

Herefter tager vi på vandretur i Zemidalen. På dagens vandring følger vi en strøm og kommer igennem små landbrugsområder. Det går mest nedad og til sidst ankommer vi til vores hotel i en af byerne i det centrale Kappadokien. Om aftenen er der tid til at gå i den lokale hammam og få et rigtigt tyrkisk bad.

Dagens vandring er på 6 km og tager ca. 3 timer.

Vi har fem overnatninger i det centrale Kappadokien.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Kappadokien

Om formiddagen tager vi på vandretur i Akvadidalen, også kaldet Den Hvide Dal. Her får vi indtryk af områdets helt specielle geologi. For 10 millioner år siden var der 3 vulkaner, der kom i udbrud, og de spredte aske over hele området. Asken hærdede til en blød, porøs sten (tuf-sten). Blæst, vand og sand har eroderet dele af tuf’en, således at der er dannet et meget særpræget landskab.

Efter tre timers vandring er vi nået til Uchisar, hvor vi spiser frokost på en lille restaurant. Uchisar er bygget omkring et højt og spidst tårn dannet af vulkansk tuf. På toppen, som er det højeste punkt i Kappadokien, ligger Uchisar Slottet. Fra dette citadel er der en imponerende udsigt ud over dalen.

Vi fortsætter dagens vandring til duedalen Guvercinlik. Ikke kun i kristendommen har duen en særlig plads. Også i islam er den ofte beskrevet. De lokale i dalen bruger duegødning til deres vinmarker, og mange steder ses dueslag indhugget i de porøse klippevægge.

Dagens vandring er på ca 12 km og tager 5 timer.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Kappadokien

Efter en kort køretur i bus ankommer vi til Kavak, hvorfra vi begynder dagens vandring. Området her er kendt for dets vinproduktion, da den vulkanske jord er ekstra frugtbar. Siden hittitterne har man dyrket vin her, men det var de kristne som virkelig satte skub i vinproduktionen. Faktisk blev vin herfra engang eksporteret med falske labels, så det lignede mineralvand, da man inden for islam ser ilde på produktionen af alkohol. Her dyrkes også valnødder, morbær og mange slags frugt.

De største kegleformede klipper bruges ofte til opbevaring af citrusfrugter. Om eftermiddagen vandrer vi gennem Gomededalen.

Dagens vandring er på 12 km og tager 5-6 timer.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Kappadokien

Vi vandrer fra morgenstunden gennem den lidet besøgte Pancarlikdal og ser de fabelagtige klippeformationer.

Vi fortsætter til Kizilcukurdalen, kendt som det røde hul og som den varmeste dal i Kappadokien. Her finder vi Drue-kirken, hvis fresker skildrer vitikulturen og frugtdyrkning i regionen. Den vin, som bliver produceret her er sød og tung.

Vi kommer til en lille landsby ved navn Cavusin, som ligger på en sammenstyrtet klippevæg, hvor der før lå en kristen huleby.

Dagens vandring er på ca 11 km og tager 5 timer.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Kappadokien

I dag udforsker vi området omkring Cavusin. Om morgenen kan vi vandre op ad Bozdag bjerget (ca 9 km og 300 højdemeter. Turen tager omkring 4 timer).

Om eftermiddagen besøger vi Göreme Open Air Museum med udhuggede kirker og kapeller med byzantinske vægmalerier. De fleste af kapellerne er fra 10. til 13. årh. Flere af dem er i korsform med en hvælving båret af 4 søjler. De første bosættelser i dette område blev grundlagt efter apostlen Paulus’ missionsrejser i år 53.

Dagens frivillige vandretur er på 9 km og tager ca. 4 timer. Denne tur er kategoriseret med sværhedsgraden 2 støvler i modsætning til resten af rejsen, der er kategoriseret med sværhedsgraden 1 støvle.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Kappadokien

Afhængigt af flytider er formiddagen til fri disposition, inden vi om kører til lufthavnen og flyver tilbage til Danmark.

Måske skal rejsen krydres med en tur i luftballon fra morgenstunden. Det er frivilligt og utroligt flot.

Måltider: Morgenmad

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejser til Tyrkiet

Download FAQ

Tyrkiet kræver ikke visum af danske statsborgere, men passet skal være gyldigt i mindst 150 dage efter indrejse. Der skal være mindst 2 tomme sider i passet ved indrejse.

Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

Som i de flere andre lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal evt. med egen læge.

Du kan orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside

I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

Den gældende møntsort er Tyrkiske lire - Euro kan bruges nogle steder. Man kan veksle danske kroner til Lire/Euros i lufthavnen og Visa/Master-kort kan bruges mange større steder, men ikke i mindre forretninger, butikker og på markeder. 1 Lire svarer til ca. 25 øre. Men valutakursen svinger en del pga. inflation, så det er vigtigt at tjekke den aktuelle kurs på rejsetidspunktet. 

Særligt for rejsen Vandreferie i Tyrkiet

Rejsen Vandreferie i Tyrkiet er en Viktors Farmor vandreferie med sværhedsgrad 3 støvler. Dag 5 og 7 er lettere og minder om vores rejser med 2 støvler. Medbring fodtøj med en solid sål, som sidder godt fast på fødderne - vi vandrer af mindre stier på stenet og løst underlag. Der er passager med høje “trin” og stejle skråninger. 

Du skal kunne vandre med en dagstursrygsæk med vand, snacks, overtøj til evt. vejrskifte undervejs og hvad du ellers skal bruge i løbet af dagen. Din bagage transporteres mellem overnatningsstederne.

Det kan være koldt om natten fra slut oktober til april. Derfor er det en god ide at medbringe en lagenpose og noget varmt tøj at sove i til de første par nætter, hvor vi bor under simple forhold. Dagene er dog behagelige og varme. Omvendt kan det blive varmt i september - både om dagen og om natten.  

Læs mere om sværhedsgraden 3 støvler her

Særligt for rejsen Vandreferie i Kappadokien

Dette er en Viktors Farmor vandreferie med sværhedsgrad 1 støvle. Dog er vandreturen på sidstedagen kategoriseret som 2 støvler.

Læs mere om sværhedsgraden 1 støvle her

Læs mere om sværhedsgraden 2 støvler her 

På trods af områdets nærhed til lande som Syrien, Iran og Irak er det helt fredeligt at færdes som turist. Det gælder også i forhold til de mange traditionelt praktiserende muslimer, som bor i området.
 

Det er vigtigt at medbringe:

Gode vandresko, der støtter anklerne

Det anbefales at medbringe:

  • Lille turrygsæk
  • Solbriller, kasket (tørklæde) og solcreme med høj faktor – solen kan være skarp
  • Vabelplaster
  • Tyndt regnslag eller regntøj
  • Evt. egen vanddunk
  • Trøje og tørklæde til evt. kølige aftener

Bemærk
Man skal være i almindelig god form og vant til at vandre.

Telefoni. Telefon til Tyrkiet: Tryk 0090+ omr.nr. + abnnr. Fra Tyrkiet til Danmark trykkes 0045 + dansk abnnr.

Mobiltelefon. Der er fin dækning, så der uden videre kan ringes eller sms´es med dansk mobiltelefon. Undersøg priserne ved din teleudbyder. Der kan købes lokale taletidskort.

Internet. Der er wi-fi på mange hoteller. Nogle af hotellerne har PC man kan benytte.

Der er 220 volt og danske el-apparater kan bruges og kameraer og mobiltelefoner kan oplades på hotellerne, hvis man medbringer en adapter.

Vand bør ikke drikkes fra hanen. Og selv om kildevandet i bjergene ofte er sundt og rent bør det kun drikkes fra dertil opsatte vandposter. Generelt bør mineralvand købes på hoteller og i butikker. Der er typisk elkedel på hotellerne.

Får man båret kufferten op til værelset, giver man et beløb svarende til 2-3-kr. Køber man selv måltider, runder man op med ca. 10 %. Toiletter er ofte overvåget af personale, der forventer nogle småpenge. På grupperejser betales drikkepenge til chauffører og lokalguider af Viktors Farmor.

Det er forbudt at fotografere militær- og politiinstallationer. Vil man fotografere mennesker, er det bedste at bede om tilladelse først.

En hovedret koster fra ca. 40 kroner og opefter. En øl ca. fra 20 kr. og en cola fra 8 kr. En liter vand i en kiosk koster ca. 5 kr.

Bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

Der er subtropisk klima langs Tyrkiets Middelhavskyst. Det bevirker at klimaet i Istanbul er behageligt med varme somre og milde vintre. Der falder yderst sjældent sne. De største mængder regn falder i perioden november til februar. Med 118 mm i december som det højeste.

Tyrkiet er en time foran Danmark.

Husk at supplere pakkelisen med:

- Vækkeur

- Solbriller, kasket eller hat

- Solcreme

- Medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

- En lille flaske håndrens (fås på apoteker eller hos Matas)

- Lommelygte

- Papirlommetørklæder / toiletpapir

- Læbepomade

På trods af områdets nærhed til lande som Syrien, Iran og Irak er det helt fredeligt at færdes som turist. Det gælder også i forhold til de mange traditionelt praktiserende muslimer, som bor i området.
 

Det er vigtigt at medbringe:

Gode vandresko, der støtter anklerne

Det anbefales at medbringe:

  • Lille turrygsæk
  • Solbriller, kasket (tørklæde) og solcreme med høj faktor – solen kan være skarp
  • Vabelplaster
  • Tyndt regnslag eller regntøj
  • Evt. egen vanddunk
  • Trøje og tørklæde til evt. kølige aftener

For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Det kan anbefales at downloade Udenrigsministeriets app Rejseklar, hvor du kan læse rejsevejledningen og anden god information. Appen kan downloades til både Apple og Android. 

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Tyrkiet.