Toget afspejler det japanske samfund

At tage toget på en rejse i Japan er ikke blot at transportere sig fra a til b. En togtur viser på mange måder, hvad japanerne påskønner. Det første, man lægger mærke til, er punktligheden. Det er yderst sjældent, at et tog kommer for sent, blandt andet takket være befolkningens eminente evne til at stå snorlige i kø på perronen, så ind- og udstigning går glat.  

Man smider ikke affald i Japan

Den kliniske renhed er det næste, man ikke kan undgå at bemærke. Det er nemlig utænkeligt at smide affald i toget eller på stationen. Derudover er det uhøfligt at spise i togvognene, medmindre man på en rundrejse i Japan kører med hurtigtoget, Shinkansen, der har en topfart på 320 kilometer i timen, hvor passagerer ombord kan spise ekiben, som man køber på stationen. Ekiben er et lækkert japansk måltid, der fås i forskellige afskygninger, elegant presset ned i en æske. Det får altid smagsløget til at danse og viser, hvor madglad og kvalitetsbevidst befolkningen er – også selvom man spiser på farten.

Rummets harmoni skal bevares

Stilheden er også insisterende i de japanske toge. Det er ikke nødvendigt at have stillekupéer, da hele toget i Japan automatisk er en stor stillezone. Hvis du vil blende ind, så undgå at tale for højt. Dæmpet samtale er i orden. Det er yderst sjældent, man ser japanere snakke i telefon i toget, og hvis de gør, er det kort og i en undskyldende tone med hånden for den hviskende mund. Stilheden hænger sammen med, at noget af det vigtigste i Japans samfund er ikke at være til gene for andre.

Japanerne kerer sig om privathed, så det ligger dybt i alle at respektere hinandens rum. Også fordi befolkningen bruger flere timer i tog hver måned til og fra arbejde eller uddannelse. De mange timer i tog er en ufrivillig, men også kærkommen lejlighed til at studere, og vigtigst af alt: At sove. Det gøres når som helst, og mange gør det nærmest stående, idet siddepladserne i de store byer sporenstregs bliver besat.

De rejsendes diversitet

Med togene rejser alt fra velklædte kontortyper til mangalæsende børn. De rejsendes diversitet gør hver togvogn til et fascinerende skue af forskellige typer af japanere. Eller som forfatteren Suzanne Brøgger skriver i essaysamlingen Sejd: ”Man kan ikke blive træt af at glo på dem. Og deres særheder! Megasej teenage-ungdom i halvmeterhøje plateausko og bararmede pelssweatere, […] en hvidhåret vismand med stok, […] gamle koner i kimono med kurv og seje sild med rødt hår og vesterlandske, opererede, cyklamen øjenlåg.” 

Men kig diskret, da øjenkontakt er lig med dårlig opdragelse i Japan. 

Se alle vores artikler om Japan