Embera-folkets magi

For 15 år siden, da jeg begyndte at arbejde med turisme, blev jeg sendt ind i nationalparken Chagres på mit første besøg til en Embera-landsby. Embera-folket er en af syv oprindelige stammer, der forsøger at bevare deres kultur midt i en foranderlig verden.

Da jeg kom til landsbyen, mødte jeg en gammel ven, som allerede havde været guide i nogle år. Han var meget ivrig efter at introducere mig for en fyr, midt i 50erne, fra England men fastboende på Bahamas.

Jeg var skeptisk overfor hans entusiasme, men alt forandrede sig, da jeg hørte, hvorfor manden fra Bahamas var her i landsbyen. Han var blevet diagnosticeret for prostatakræft, og efter mange prøver og indlæggelser havde han fået at vide, at der ikke var mere, hospitalet kunne gøre for ham. Han havde 6 måneder tilbage at leve i.

Han begyndte straks at finde alternative behandlinger, og hans søgen bragte ham i forbindelse med Panama og Embera-folket. Han kom hertil og mødte landsbyens Jaibaná -medicinmand, som hed Elia Ruiz. ”Det kan jeg godt kurere”, hævdede Ruiz roligt. Og manden fra Bahamas sagde ja tak til behandling. Han syntes ikke, der var noget at tabe.

Urte-te og varme bade

Elias behandling varede flere måneder. Der var en særlig urte-te, der var varme bade i vand tilsat forskellige blade og urter, og der var dampbade, hvor han var hyllet i tæpper og lå i dampene fra – igen – andre urter, der stod og kogte ved siden af.

Manden havde lige været tilbage i Bahamas, og på hospitalet måtte de erkende, at tumoren var atomiseret. Nu var han her igen, for anden halvdel af sin behandling. Elia Ruiz, medicinmanden, var i mellemtiden kommet hen til os. Han stod og smilede til mig, og jeg blev øjeblikkeligt indfanget af Embera-folkets viden og livsmåde.

Ind i junglen

Jeg har fået et solidt venskab med Elia, som har vist mig mange flere sider af sin viden. Jeg har med egne øjne set, hvordan han helbredte en kvinde fra USA for en tumor i ansigtet. Da hans egen søn var blevet bidt af en af de mest giftige slanger i Panama, ville de amputere hans ben på hospitalet, men Elia sagde nej, tog drengen med tilbage til landsbyen og reddede både ben og dreng med sine utrolige evner.

Jeg har hørt mange flere historier om Embera-folkets evner til at helbrede på mine besøg i deres landsbyer, og jeg tror fuldt og fast på den viden og de evner, de lægger for dagen. Der er tale om et folk, som lever under fattigdomsgrænsen, og hvor hver dag er en kamp for at klare den næste.

Alligevel har de altid et smil og venlighed overfor andre, og de er mere end villige til at dele deres livsfilosofi med de mennesker, der kommer for at besøge dem.

Se alle vores artikler om Mellemamerika