Derfor skal du rejse til Oman

Fra lukket ørkenstat til åben oase
Indtil begyndelsen af 1970’erne var Oman nærmest ukendt for omverdenen. Landet var styret med hård hånd af sultanen Said bin Taimur, der holdt sit folk i en form for selvvalgt isolation. Bøger, musik og rejser var forbudt, og modernitet var noget, man holdt udenfor porten. I 1970 ændrede alt sig. En paladsrevolution bragte sønnen, Qaboos bin Said, til magten – og med ham fulgte reformer, åbenhed og en vision om et nyt Oman. I dag giver en rejse til Oman et sjældent indblik i, hvordan et land kan åbne sig for verden uden at miste sig selv.

En sultan med udsyn
De første rejsende, der fik adgang til Oman i starten af 70’erne, mødte et land på tærsklen til forandring. Der fandtes ingen hoteller, ingen turistruter og ingen kommerciel infrastruktur. Alligevel gemte der sig noget helt særligt bag de stenede bjerge og støvede veje.
Sønnen Qaboos bin Said var ikke blot en reformator – han var en brobygger mellem det traditionelle og det moderne. Med baggrund fra det britiske militærakademi og en stærk kærlighed til sit lands rødder, satte han gang i en langsom, men målrettet udvikling. Veje blev bygget, sundhedsvæsen og uddannelsessystemer opstod, og kontakter til omverdenen blev etableret – uden at Oman mistede sin kulturelle identitet.
Et moderne eventyrland
I dag er Oman en rejseoplevelse i særklasse. Landet har bevaret sin sjæl, selv om moderne bekvemmeligheder er blevet hverdag. Det nationale museum i Muscat fortæller om landets lange historie, mens en tur ud i Wahiba Sands-ørkenen eller de dramatiske Hajar-bjerge giver et sus af storhed. På en rejse langs kysten kan man sejle blandt delfiner og havskildpadder, mens duften af røgelse og krydderier stadig præger de gamle bazarer.

Derfor skal Oman opleves nu
Oman har undgået den overfladiske turismestrøm, som mange andre golfstater er blevet præget af. Her er stadig plads til nysgerrighed, eftertanke og oplevelser i øjenhøjde. Det er et land, hvor fortidens fortællinger stadig mærkes i nutiden, og hvor gæstfrihed ikke er en gestus – men en selvfølge.
Et besøg til Omans mange højdepunkter er ikke blot en rejse. Det er en mulighed for at forstå, hvordan en nation kan forandre sig – uden at give køb på det, der gør den særlig.