Dronningen gav sin vægt i guld

Det er i hvert fald et faktum, at der er 8.688 guldplader på pagoden.

”8.688….and counting”, skal det tilføjes, for der bliver til stadighed doneret nye plader af guld til den ikoniske bygning, der er en af Asiens helt store seværdigheder, og det helligste sted for burmeserne.

Og nu vi er i gang, kan vi lige så godt nævne ædelstenene. Der er nemlig mere end blot guld i Shwedagon. I spiret sidder 5.448 diamanter og 2.317 rubiner, safirer og topaser. Det hele krones af en 76 karats diamant. Den sidder næsten 100 meter oppe og fanger dagens første og sidste solstråler.

Man kan sagtens sætte sig i Rudyard Kiplings sted, da han i 1189 kom sejlende mod Yangon og fik øje på det gyldne vidunder, der glimtede i solen. ”Det var, som om den sagde: Dette er Burma, og det vil blive helt anderledes end noget andet land, du kender”, skrev han senere.

Den dag i dag er Burma anderledes. Eksotisk. Tropisk. Forførende. Præcis som Shwedagon pagoden, hvor der dagligt udspilles et både religiøst og verdsligt folkeliv. Fra tidlig morgen til sen aften er der stemning omkring pagoden. En pilgrimstur til Shwedagon står højt på enhver troende burmesers ønskeliste. Midt på dagen får guldet alt til at se lysere ud, og i skumringen bliver det næsten magisk, når solens sidste stråler reflekteres af ædelstenene i spiret til templet-områdets hjørner.

Legenderne om det gyldne tempel

Det hævdes, at Shwedagon er 2600 år gammel og dermed det ældste tempel i verden. Det kan ikke dokumenteres. Historien om, at der er 8 af Buddhas hår i et skrin i templet, kan heller ikke dokumenteres. Men historien er god alligevel. To brødre fra Burma fik en æske med 8 hår af Buddha – som tak fordi de gav ham mad. De tog æsken med tilbage til kongen, og da han åbnede den, kom der et himmelsk lys fra æsken, og der skete mirakler: Blinde fik synet tilbage, døve kunne pludseligt høre, og så videre. Derfor blev de 8 hår relikvier. Æsken blev forseglet i et skrin af guld, som igen blev lagt i et skrin af sølv, som igen blev indkapslet i tin, i kobber, i bly, i marmor og til sidst jern. Over dette blev Shwedagon pagoden bygget.

I begyndelsen uden guld. Den tradition begyndte under dronning Shinsawbu (1453-1472). Hun gav pagoden sin nuværende form, og donerede sin vægt i guld til at beklæde den med. Det blev til 40 kg – hun var enten fnuglet, eller også snød hun lidt på vægten. Hendes søn gav sin vægt 4 gange i guld, og traditionen er fortsat til i dag, hvor pilgrimme køber et stykke bladguld som en offergave.

Rundt om Shwedagons stupa er poster, der knytter sig til planeterne og dermed til fødselsdage. Her kender burmeserne deres plads: De beder ved den post, der knytter sig til, hvornår de kom til verden. For eksempel knytter posten for planeten Mars sig til tirsdag, som er den dag, State Counsellor (premiereminister) Aung San su Kyi blev født. Dér beder hun, når hun besøger Shwedagon. Man kan finde stedet, fordi der er et overvågningskamera rettet mod punktet.

En særlig betydning for pagoden har de enorme klokker. Også de har utrolige historier. En 23 tons bronze-klokke blev bortført af briterne i 1825. De forsøgte at slæbe den til Calcutta, men den faldt i floden Bago. De opgav at hive den op. Burmeserne tilbød at gøre det. Lad dem bare prøve, tænkte briterne. Og det gjorde de så. Med en plan. Dykkere anbragte utallige bambusrør under klokken, så den langsomt begyndte at flyde. I dag findes den på pagodens nordvestlige side. Bare én af mange legender om Burmas juvel: Shwedagon pagoden i Yangon.

Se alle vores artikler om Asien