Bogen lægges i seng og fronten skridtes

Som et fatamorgana skyder Det Gyldne Tempel op og spejler sig i et vandbassin. Effekten er ikke så underlig, for bygningen er beklædt med 750 tons forgyldte kobberplader. Eller rettere: den øverste halvdel er beklædt. Den nederste er i marmor, pyntet med intarsia af lapis lazuli, karneol og andre ædelsten.

Det er den vigtigste helligdom i sikhismen. Her opbevares Den Hellige Bog, Guru Granth Sahib, og rundt omkring tempel og sø er der hvidkalkede bygninger, der hver dag huser tusinder af pilgrimme. Heldigvis kan vi også mærke stemningen i templet. Sikhismen er nemlig en tolerant religion, der giver adgang til sin helligdom for andre, til eksempel kristne.

Derfor hører et besøg i Det Gyldne Tempel med på alle vores ophold i Amritsar.

Sikhismen

Sikhismen voksede ud af hinduismen og Islam i 1500-tallet. De to religioner trivedes side om side i det nordlige Indien, men ikke uden kampe, og en ung mand blev den guru, der formulerede en ny religion, som tog afstand fra kastesystem og forfølgelse af mennesker på grund af religion.

I dag er der 23 millioner sikher verden over. De fleste bor i delstaten Punjab, og de associeres ofte med langt skæg og turban. Ikke uden grund. Der er særlige krav til en sikhs levevis, som medfører både det lange skæg – og hår, som er foldet ind under en turban.

Vandtanken rundt om templet er nogle steder 5 meter dyb, men vandet er rent og krystalklart. Det skal det være, for stedet er jo en helligdom. I 1923 organiserede man en manuel oprensning af søen ved frivillig arbejdskraft. Det blev gentaget i 1973 og i 2004. Men så gik en rig sikhfamilie ind. Og der findes rigtig mange, meget velhavende, sikh-familier. Denne familie bekostede en avanceret filtreringsanlæg, så vandet rundt Det Gyldne Tempel i dag altid er rent.

10.000 mennesker bespises

Går man lidt bagom sidefløjene i det store kompleks, kommer man til et sted, hvor mægtige gryder koger ris og grøntsager, og hvor hundredvis af frivillige sidder og piller hvidløg eller skræller kartofler. Det Gyldne Tempel bespiser nemlig op mod 10.000 mennesker dagligt. Alt sammen på grundlag af donationer og frivillig arbejdskraft.

Hvis det passer med tidspunktet, så napper vores grupper altid en frokost i Det Gyldne Tempel. Ikke fordi det er gratis. Mere fordi det er en oplevelse at sidde sammen med måske 500 andre mennesker og spise – med fingrene – af en metalbakke, hvor der i hast er slynget en gang frisklavet og velsmagende indisk mad op på.

Og går man helt uden for templet, så står man i Amritsars sydende bazar. Især hen under aften, når lyset falder og sætter en blå glød over det hele, er det magisk at være i Amritsar.

Den Hellige Bog skal til ro

Og når det for alvor er mørkt, efter dagens middag, kan man vælge at tage tilbage til Det Gyldne Tempel. Nu er det lukke- og sengetid. Den Hellige Bog, Adi Granth, skal til ro. Den ligger fremme hele dagen i selve Det Gyldne Tempel, men ved 22-tiden pakkes den sammen under sang og trompetfanfarer. Den ligger på en blød pude i en palankin og bæres nu til sit hvilested for natten. Og hver morgen kl. 04 bæres den på plads igen. Endnu et af ufatteligt mange ritualer, der gør Indien så særlig og levende.

Ministeriet for gakkede gangarter?

Amritsar har mere at byde på: Et storstilet show, der finder sted hver dag kl. 17:30 – indisk tid – ved grænsen til Pakistan. Den ligger cirka 20 km udenfor Amritsar, og showet er bygget op omkring, at flagene stryges. Grænseovergangen lukkes symbolsk med en port. Indien og Pakistan er arvefjender, men ved grænsen Wagah er de enige hver dag: The show must go on!

Det er faktisk en begivenhed, som gennem årene er blevet mere og mere populær, og i dag er der bygget store tribuner, så tusindvis af tilskuere kan heppe deres egne vagtposter frem. På begge sider. Stemningen er som til landskamp i Parken, og soldaterne skridter linjerne af i bedste Monty Python stil. Man skulle tro, det kendte Ministerium for Gakkede Gangarter fra Monty Python-serien i TV blev udviklet efter studietur til Wagah!

Amritsar, Det Gyldne Tempel og grænse-ceremonien ved Wagah indgår i rejserne ”Indiens højdepunkter” og ”Over Himalaya til Ladakh”.