Sarajevo - en perle på Balkan

En kosmopolitisk europæisk hovedstad med et tvist af Østens mystik. Byen har gennem tiderne været der, hvor øst møder vest, hvor forskellige verdener sætter hinanden stævne. Sarajevo var nomineret som Europæisk Kulturhovedstad i 2014 – som den eneste by uden for EU.

Øst møder vest i Sarajevo. Foto Rusmir Gadžo
Irene Hellvik

Skrevet af

Irene er cand. mag. i historie og social antropologi/etnografi. I Europa er hun særdeles velbevandret i Balkan-landene, deres historie og geografi.

De fleste nikker genkendende til navnet Sarajevo, men de færreste danskere har besøgt byen. Byen kendes primært for der, hvor mordet på ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig og hans kone, fandt sted. Optakten til 1. Verdenskrig. Siden for krigen i Bosnien-Herzegovina og ikke mindst den længste belejring i nyere tid af en by – fra 1992 til 1995.

Men alt det er fortid, i dag er det en sprudlende og spændende by, der oser af historie og som ikke er bange for også at vise de ar som historien har påført byen og som altså også har skabt den. Byen er gammel, med rødder tilbage til før Kristus, og især den osmanniske periode fra midten af 1400-tallet og frem til midten af 1800-tallet har sat sine spor.

Bazarstemning og Sniper Alley

Går man en tur rundt i de gamle bazargader nydes stemningen og duftene fra de mange butikker og kaffebarer. Slå et smut ind i karavanseraiet – osmannertidens svar på et hotel for handelsrejsende, hvor der i dag er barer og butikker flettet ind mellem hinanden. Blot et skridt er der mellem den gamle bydel og den østrigsk-ungarske bydel. Her er der statelige bygninger der viser byens betydning i det tidligere kejserrige. Og det er også her der findes et fint lille museum der fortæller om mordet på Franz Ferdinand, og den turbulente til omkring 1. Verdenskrig.

Kører man ud gennem Sniper Alley begynder den nyeste del af byen. Her er der højhuse fra den kommunistiske periode og ikke mindst fra tiden efter 2000 der præger billedet. Tager man helt ud til de yderste forstæder ad små kringlede villavej befinder man sig pludselig i det åbne land med lufthaven foran sig, og der lille et hus, der står som det stod ved slutningen af belejringen. Skudhuller i væggene er de synlige kendetegn, men inde i huset gemmer sig den tunnel, der blev bygget for at få fødevare og medicin ind til befolkningen i den belejrede by. 800 meter under jorden og lufthavnsbanerne. I dag er huset et muset (Tunnel of Hope) og man kan selv få en fornemmelse af at gå i tunnelen på det lille stykke der er bevaret.

Et multikulturelt samfund

Religionen har betydet meget, og Sarajevo har dem alle, islam, den katolske kirke, den ortodokse kirke og jødedommen. De har alle deres helligdomme liggende side om side inden for kort afstand. Man skal så absolut gå forbi de smukke og æstetiske islamiske moskeer og hamamer (badeanstalter), kirkerne og synagogen.

Selv om Bosnien, og Sarajevo, har en hovedvægt af muslimer er der plads til alle. I gaderne ser man alle typer turister; fra Europa og USA, hvor beklædningen er afslappet, fra Bosnien, Tyrkiet og Iran, hvor kvinderne nærmest kappes om at været så sofistikerede som overhovedet muligt med smukke tørklæder sat på fantasifulde måder, gående side om side med kvinder fra de arabiske lande klædt i burka. Det er med andre ord et multikulturelt samfund.

Se alle vores artikler om Balkan