Jerash

En monumental triumfbue fra det 1. århundrede er det første syn, der møder besøgende til Jerash i dag. Fund i byen tyder dog på, at denne frugtbare dal, Biblens Gilead, har været beboet siden den yngre stenalder.

Jerash, verdens bedst bevarede hellenistisk-romerske provinsby. Foto Michael Andersen

Allerede på Alexander den stores tid (332 f. Kr.) var Jerash en velstående og betydningsfuld by. Den romerske feltherre Pompeius erobrede området i 63 f. kr, og det gamle arabiske navn Garshu blev ændret til Gerasa.

Jerash var nu en del af det romerske imperium og lidt senere medlem af Dekapolis, en dynamisk handelsliga bestående af 10 græsk-romerske byer. I dag anses Jerash for at være en af de bedst bevarede romerske provinsbyer.

I det første århundrede var byen en af de mest velhavende i det romerske imperium, og der blev udarbejdet en ny byplan. Planen er den typiske for en romersk provinsby: En søjleomkranset hovedgade gennemskåret af to tværgader, som man stadig i dag kan vandre ad.

Hertil kommer templer, teatre, offentlige pladser, badehuse, fontæner, bymure gennemskåret af tårne og porte.

Karavaneruterne blev farlige

Jerash blev velhavende dels gennem landbrug og dels gennem handel med nabatæerne. Man regner med, at byen i sin velmagtstid havde en befolkning på omkring 20.000 indbyggere. Talesproget var græsk, men også latin blev brugt som forretningssprog.

De bygninger, man i dag kan se, udgjorde det administrative og handelsmæssige centrum. Borgerne boede i den østlige ende af byen, men denne del er endnu ikke udgravet.

Trods sin velstand kunne Jerash ikke beskytte sig mod forandringer. Efter det 3. årh. begyndte skibsfarten at erstatte karavanehandlen over land. Dermed mistede byen sine høje indtægter ved told fra karavanerne. Da romerne ødelagte Palmyra i år 272 blev karavaneruterne over land for farlige, hvilket også påvirkede Jerash.

Til midten af det 5. århundrede var Jerash nu en forholdsvis betydningsløs by. Da kejser Konstantin konverterede til kristendommen tidligt i det 4. århundrede blev der i en periode bygget mange kirker i Jerash.

Flertallet af disse kirker blev bygget på ruinerne af de gamle bygningsværker, og man brugte endog sten fra de hedenske templer til kirkebyggeriet.

Dette omfattende kirkebyggeri ophørte, da perserne indtog området i år 614, hvor også Damaskus og Jerusalem blev erobret. Kort tid derefter, i år 636, fulgte den muslimske erobring, og nu forsvandt byens betydning fuldstændig.

Genopdagelse af ”den glemte by”

I år 749 var der en række jordskælv, som ødelagde mange bygningsværker i Jerash. Indbyggerantallet var nu kun omkring 4000.

Byen var kortvarigt beboet af en korsfarer-garnison i det 12. århundrede, men forsvandt herefter ud af historien.
Jerash blev genopdaget i 1806 af en tysk rejsende, Ulrich Jasper Seetzen, der opdagede en lille del af ruinerne, og i 1925 begyndte udgravningerne af byen for alvor. Bygningerne var forbavsende velbevarede, da sandet havde beskyttet dem i århundreder.

Se alle vores artikler om Mellemøsten