Kultur og vandring i Segovia

Uspoleret natur i Spaniens Guadarrama-bjerge

Naturen er i højsæde med charmerende middelalderlandsbyer – det er den perfekte kombination på denne rejse med kultur og vandring på den spanske højslette. Rejsen starter i Segovia - en af de mest velbevarede byer i Castilien. 

Priser fra

13.990 kr.

Max. 20 deltagere

8 dages rejse

Start din rejse her

Rejsen er det centrale Spanien i en nøddeskal. Den begynder i Segovia, hvis vartegn er den 800 meter lange akvædukt fra romertiden, og den er kommet med på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Det er lette vandringer i uspoleret natur i to af Segovia-regionens naturparker. Vi finder vej ad ældgamle stier i Sierra de Guadarrama bjergene.

Rejsen ender med to nætter i Madrid, hvor vi ser de historiske, centrale bydele og besøger Pradomuseet med en guide.

Eg, enebær og nåleskov veksler med korn- og solsikkemarker. Hver dag når vi frem til pittoreske landsbyer. Indkvarteringen er et kapitel for sig. Der er udvalgt specielt hyggelige og autentiske mindre hoteller i rustik castiliansk stil. De er også udvalgt for deres gode madtraditioner. Og ofte vil kokken fortælle om aftenens måltid og om, hvad der er specielt for egnens gastronomi.

De fleste måltider er inkluderede, og der serveres god, spansk vin til middagen hver aften.

Her bor vi:

San Antonio El Real eller Infanta Isabel i Segovia
La Hostería del Arco og La Casa de Don i Pedraza
Hotel Puerta og Hotel Vado del Duratón i Sepúlveda
Typisk på et af hotellerne Sterling eller Dos Castillas i Madrid

5 gode grunde til at rejse til Spanien med Viktors Farmor:

  • Nyd de velsmagende traditionelle egnsretter fra regionen
  • Overnat på små og velegnede pensioner og hoteller
  • Fordyb dig i det flotte Pradomuseum i Madrid
  • Oplev den imponerende romerske akvædukt i Segovia
  • Spejd efter gribbe og om foråret også storke på vores vandreture

Dagsprogram

  • Dag 1

    Ankomst til Segovia

    Afrejse til Madrid og herfra ca. 1½ times buskørsel til vores hotel i Segovia.

    Her har vi tre overnatninger.

    Overnatning: Segovia

  • Dag 2

    Segovia byrundtur og akvædukten

    Dagen er afsat til byvandring med engelsktalende guide i denne smukt bevarede monumentale by.

    Segovia er Spanien og Castilien fra sin allerbedste side. Her er snoede brolagte stræder samt den højeste koncentration af romanske kirker i hele Europa. Her er gågader, hvor man indsnuser duften af spidstegt gris fra de mange små hyggelige restauranter. Byen er omgivet af en middelalderlig bymur, og udenfor flyder to floder og der er et bælte af grønne parker, hvor man kan vandre i skyggen af de høje træer. I den nordvestlige del af bymuren findes det berømte Alcásar Slot, som har inspireret Disney, og hvor dronning Isabel lovede Columbus økonomisk støtte til hans ekspedition til Amerika.

    Vi ser bl.a. den imponerende romerske akvædukt, den største og mest velbevarede, der findes, og vi ser en af de smukkeste gotiske katedraler i Spanien. Der er masser af imponerende monumenter fra middelalderen i denne interessante by.

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Segovia

  • Dag 3

    Gennem fyrreskove til Valsaín

    Vi kører en lille halv time til La Granja de San Ildefonso, som er Spaniens Versailles med sine flotte haveanlæg og alléer. Her går vi først på opdagelse i byen og ser det royale palads, inden vi går langs floden Eresma gennem primært fyrreskove til landsbyen Valsaín. I Valsaín opdrætter man væddeløbsheste, og på vandreturen i dag vil vi flere steder se dem gå frit omkring i landskabet og i selve Valsaín landsby.

    Vi kører herefter tilbage til vores hotel i Segovia.

    Dagens vandring er på 12 km og tager ca. 4-5 timer.

    Vi vandrer ca. 300 højdemeter opad.

    Måltider: Morgenmad og frokost

    Overnatning: Segovia

  • Dag 4

    Fra Arevalillo de Cega til Pedraza

    Vi kører en lille times tid til landsbyen Arevalillo de Cega, hvorfra dagens smukke vandring til middelalderlandsbyen Pedraza tager udgangspunkt.

    Gennem Poppellunde, langs floden, under svævende gåsegribbe og om foråret endda med udsigt til adskillige ynglende storkepar.

    Pedraza er en meget charmerende lille by med brolagte gader og bygninger i livlige farver. En af de smukkeste pladser i Spanien findes her. Hele denne lille by er en oplevelse i sig selv, lige fra byporten (Puerta de la Villa) til den fjerneste del, hvor et lille slot knejser. I tårnet er der nu indrettet museum. Tidligere havde maleren Zuloaga sit atelier her. I San Juan Kirken er der et lille fængsel. En tur gennem byen åbenbarer mange smukke detaljer. Man kan evt. besøge borgen i byen (lukket mandage og tirsdage).

    Når det er blevet spisetid nyder vi et langtidsstegt lam, som er tilberedt i stenovn, mens vi smager os igennem flere vine.

    Vi har én overnatning i Pedraza, alt efter antal på turen kan gruppen blive splittet op på to overnatningssteder.

    Dagens vandring er på 14 km og tager ca. 6 timer.

    Vi vandrer ca. 400 højdemeter opad.

    Sværhedsgrad i dag er 2 støvler.

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Pedraza

  • Dag 5

    Vandring blandt hvedemarker og kalkstensklipper

    Fra bjergområdet kører vi nu godt ½ time mod nord mod Castiliens sletter. Vi følger en rute med udsigt til hvedemarker og kalkstensklipper, der er formet af floden, som slynger sig afsted ned fra bjergene. Vi bor 1 nat i den interessante, historiske by Sepulveda. Omgivet af bymuren ligger byen malerisk på en bjergtop.

    Sepulveda har en stærk romansk stil i sine gader og monumenter. Byens glansperiode var i det 11. og 12. århundrede. Den første romanske kirke i provinsen ligger i denne by, El Salvador Kirken. Den er fra 1093. Byen ligger ud til en af de dybeste kløfter langs Duraton Floden.

    Vi har én nat i Sepulveda, alt efter antal på turen kan gruppen blive splittet op på to overnatningssteder.

    Dagens vandring er på 16 km og den tager 5-6 timer.

    Vi vandrer ca. 300 højdemeter opad.

    Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

    Overnatning: Sepulveda

  • Dag 6

    Langs floden i Duratón dalen

    Rejsens sidste vandring er langs floden i Duratón Canyon Natural Park. Her er en række kløfter, 100 m høje, dannede af floden, der med tiden har skåret sig ind i kalkstensklipperne.

    Vi kører først til det spektakulært beliggende eremitkloster San Frutos, hvorfra en kristen munk for 1400 år siden beskyttede de lokale fra mauernes angreb.

    Over os kredser gribbene, som har deres reder på kalkstensklipperne på begge sider af floden. Flere forskellige gribbearter, bl.a. ådselgrib og gåsegrib findes her, foruden mange falkearter som tårnfalk og vandrefalk

    Vi har speciel tilladelse til at besøge dette beskyttede område. Vi kan være heldige at se de gul-hvide orkidéer og de vilde lyserøde pæoner på stien, som tager os tilbage til Sepulveda.

    Vi kører til Madrid og indkvarterer os for de næste to nætter. 

    Dagens vandring er på 16 km og den tager 5-6 timer.

    Vi vandrer ca. 115 højdemeter opad.

    Måltider: Morgenmad og frokost.

    Overnatning: Madrid

  • Dag 7

    Pradomuseet og det historiske Madrid til fods

    I dag tager vi først på byrundtur til fods i den historiske bydel og i to kvarterer i det centrale Madrid bygget i henholdsvis Habsburgernes og Borbonernes regeringstid.

    Vi ser det flotte gourmetmarked San Miguel, hvor man evt. kan nyde sin frokost.

    Efter byrundturen ser vi det verdensberømte Prado Museum, hvor vi får følge af en lokal guide, der viser os og forklarer om de berømte malerier med fokus på Velazquez og Goya. Herefter er der tid på egen hånd til at fordybe sig yderligere i Prado eller gå på opdagelse i Madrid. Vi bor centralt med rige muligheder for kultur, parker, indkøb mv.

    Om aftenen mødes vi til afskedsmiddag på en restaurant.

    Måltider: Morgenmad, aftensmad

    Overnatning: Madrid

  • Dag 8

    Halv fridag i Madrid

    Formiddagen er fri, inden vi kører i lufthavnen og flyver hjem.

    Måltider: Morgenmad

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejser til Spanien

  • Pas/Visum

    Danske statsborgere kan rejse visumfrit til Spanien op til 90 dage. Passet skal være gyldigt under opholdet. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den bør opbevares et andet sted end selve passet.

  • Vaccination

    Inden afrejse til Spanien anbefales som minimum en vaccination mod difteri-stivkrampe. Tal med egen læge eller en specialklinik for rejsemedicin. Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside: www.ssi.dk/rejser. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Valuta

    I Spanien bruger man EURO.
    På rejserne i Picos de Europa anbefales det at veksle til EURO hjemmefra, da der ikke findes hæveautomater i bjergbyerne. 

  • Tidsforskel

    Der er ingen tidsforskel imellem Danmark og Spaniens fastland.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejserne i Spanien egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du på kultur- og naturrejserne kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

    På vandreferierne i Spanien forventes det at du kan gå det angivne antal km og højdemeter på rejsen.

  • Strøm

    Strømmen i Spanien er som i Danmark, det er ikke nødvendigt at tænke på at huske en speciel adaptor. I Spanien benytter man følgende strømkilde: 220voltAC/50Hz.

  • Mobiltelefon

    Landekoden til Spanien er +34.

    Når du befinder dig i et EU-land (samt i Norge og Island) sikrer EU's regler, at du kan ringe og bruge data til samme pris, som når du er i Danmark. Der er som regel et loft for data, og du vil typisk modtage en sms om dette fra dit teleselskab ved indrejse. Typisk vil du desuden også modtage en sms, når loftet er nået.

  • Foto

    Man kan tage billeder, nogenlunde som man vil i Spanien. Man bør dog være opmærksom på, at mange spaniere er dybt katolske, og at man på hellige steder bør undersøge om fotografering er tilladt. Man bør også spørge, før man fotograferer enkeltpersoner.

  • Drikkevand

    Man kan godt drikke vand fra hanen de fleste steder i Spanien, men det smager ikke særlig godt. Vil man være sikker på at undgå en maveinfektion, bør man købe vand på flasker, der fås i de fleste fødevarebutikker og kiosker.

  • Drikkepenge

    Det er normalt at give drikkepenge i Spanien. Der er lagt service oveni på restauranter, men alligevel er det almindeligt, at man runder op. På caféer og barer giver man som regel nogle småmønter. Man giver også lidt Euro til stuepiger og taxichaufføren, hvis han har ydet en eller anden form for service.

  • Prisniveau

    Kaffe og cola ca. 10 kr. En øl/vand koster ca. 20 kr. på restauranterne, og en vand ca. 5 kr. i kioskerne. Prisniveauet i Spanien er stadig lavt, og man får virkelig meget ud af lommepengene.  Prisniveauet i turistområderne er lidt højere, men rejser man rundt i Spanien og besøger lokalområderne er det billigt at handle eller gå ud at spise.

  • Bagage

    Bagagen bør ikke være tungere, end man til enhver tid kan bære den selv. Bagagen bliver kørt til hotellerne, så man ikke selv skal bære den rundt (på nogle rejser i Spanien benytter vi det samme hotel under hele rejsen).

    Vær opmærksom på, at flyselskaberne ikke tillader powerbanks og e-cigaretter i den indtjekkede bagage. Har I sådanne apparater, skal de i håndbagagen.

    Vandrestave skal i den indtjekkede bagage.

  • Klima

    Pyrenæerne

    I dette område har Spanien et alpint klima med milde somre, kolde vintre og kraftige vinde. Højde er en afgørende faktor for vejr og klima i Spaniens bjerge. Jo højere luftlag, jo lavere temperatur og mindre sæsonudsving. Dagstemperaturer mellem 15 og 25 grader, nattemperaturer ned til ca. 5 grader. Da hele turen foregår i bjergene, skal man være opmærksom på, at vejret kan ændre sig hurtigt, solskin, regn eller tåge kan komme i løbet af en halv time. Specielt på årets første ture kan der ligge en del sne tilbage fra vinteren. I september og november er vejret ofte mere tørt og klart. I sommermånederne kan tordenbyger forekomme. I vintermånederne januar til marts er der mulighed for sne.

    Picos de Europa

    Juni til september er fantastiske til besøg i Picos de Europa. Sæsonen starter sent i bjergene, pga. sne, så i juni er sæsonen netop begyndt, men der er få turister. Alt er lysegrønt, det dufter af blomster -  og heste, køer og får kommer på græs. Floder og åer bruser af smeltevand fra vinteren. Vejret kan være ustabilt og temperaturen kan være svingende.

    Hen imod august og september er vejret ofte mere stabilt.

    Uanset om du rejser i juni eller august/september skal du forvente alt mellem 15 og 25 grader i dalen og køligere oppe i terrænet, dog ligger der sjældent sne i højderne på denne tid. Aftenerne og nætterne er typisk kølige. Vær opmærksom på, at vejret i bjergområder altid kan skifte hurtigt fra solskin til regn og tåge, og omvendt — og at du altid skal have tøj med i din rygsæk til eventuelt vejrskifte.

    Segovia

    Vejret i Segovia i maj og oktober ligger på op til omkring de 20 grader om dagen. Om natten kan temperaturen falde til under 10 grader. Klimaet i denne periode er generelt behageligt og med mellem 7-10 timers daglig sol.

    Vi anbefaler derfor at pakke til køligere forhold til om aftenen samt sommertøj til om dagen.

    Andalusien

    I den sydlige region af Spanien kan Middelhavsklimaet mærkes. Her er milde vintertemperaturer, mens sommeren er varm og tør. De bedste tider at besøge Andalusien på er marts til maj og oktober til november. Her er der lunt og behageligt med minimalt nedbør. I foråret kan man opleve den søde duft fra appelsintræernes blomster, når de springer ud, mens man i efteråret kan smage de solmodne, søde druer nærmest direkte fra vinstokken. I foråret er dagtemperaturen mellem 22-27 grader, mens det i efteråret er 20-32 grader – dog skal den høje temperatur ikke afskrække, da luftfugtigheden er lav, og det derfor ikke føles ubehageligt.

  • Vigtige informationer

    Til vandreturene bedes I tage jeres bedste vandrestøvler med, dvs. gerne med skaft og ikke bare vandresko/-sandaler. Er I vant til vandresko (ikke kondisko) kan de godt bruges især i Segovia, men ellers anbefales støvler. Terrænet er kuperet. Tag også for en sikkerheds skyld vabelplaster med. Hav en god lun fleece/sweatshirt med til de kølige aftener samt regntøj.

    Husk på Picos De Europa at veksle til EUR hjemmefra, da vi ikke støder på hæveautomater i bjergene. 

    Det skal understreges, at bagagen bliver transporteret mellem overnatningsstederne, så hav en lille dagtursrygsæk med til vand, madpakker og andre fornødenheder. 

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    • Regntøj
    • Evt. vådservietter & håndsprit
    • Kasket eller solhat + solbriller
    • Solcreme
    • Evt. medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)
    • Evt. badetøj (Man ved aldrig hvornår muligheden byder sig)
    • Evt. spansk miniparlør
    • Vigtigt på vandreferier:
      • Lille dagtursrygsæk
      • Snacks, proteinbarer, sukker, nødder mv. som supplement til de ikke altid lige interessante spanske sandwiches.
      • Gode vandresko/støvler (på Picos-rejsen anbefales deciderede vandrestøvler)
      • Vandrestave
      • I dagtursrygsækken skal der være plads til dagens madpakke
      • En varm trøje, vanter og hue til de kolde morgener/aftner i bjergene
      • Kikkert

     Pak ikke en alt for stor kuffert, da der er begrænset plads i bus og taxaer. 

  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10 % på varer, som ikke er nedsatte, på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

  • Sværhedgrader på vandreferier i Spanien

    Rejsen Kultur og vandring i Pyrenæerne og Vandreferie i Segovia har en sværhedsgrad på 1 støvle.

    Akkumulerede stigninger for Vandreferie i Segovia:

    - La Granja til Valsaín: 304m
    - Arevalillo til Pedraza: 400m
    - Castilnovo til Sepúlveda: 296m
    - Duratóndalen: 115m

    Frokoster på vandredagene er madpakker, som vi nyder i det fri.

    Læs mere om sværhedsgraden 1 støvle her

    Rejsen Vandreferie i Andalusien er en Viktors Farmor vandreferie med sværhedsgrad 2 støvler.
    Vi går på meget forskelligt underlag på rejsen. På rejsens dag 3 stiger man eksempelvis mere end 500 højdemeter.

    Picos de Europa
    Vandreferien i Picos de Europa har sværhedsgraden 3 støvler. Det betyder, at du skal være i god fysisk form og kunne gå mere end 10-12 km. dagligt. Der er moderate stigninger, og underlaget varierer fra grusstier til græs og mere stenede passager. Enkelte passager og ruter har en sværhedsgrad på kun 2 støvler. Der er flere muligheder undervejs for at afkorte vandringerne og f.eks. tage en taxa resten af vejen.

    Læs mere om sværhedsgraden 3 støvler her

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Spanien.