Opdag Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur kan opleves på mange måder – og mange forskellige steder. Den storslået mur har, med alle dele sammenlagt, en længde på 21.196 kilometer. Men hvor og hvornår skal man besøge den kinesiske mur?
På Viktors Farmor rejser til Kina besøger vi den kinesiske mur. Foto Viktors Farmor

Skrevet af

Anders Stoustrup

Anders er produktudvikler og rejsekonsulent for Viktors Farmor. Han har rejst gennem mange af verdens lande, heriblandt Kina.

Den Kinesiske Mur er et storslået syn, som den snor sig over bjergryggene mod horisonten i det fjerne. Med jævne mellemrum hæver vagttårne sig over muren, hvorfra soldater tidligere kunne holde øje med fjender mod nord.

Endnu mere imponerende bliver muren, når man tænker på, at de første sten til muren blev lagt for mere end 2.200 år siden. Siden dengang har skiftende kejserdynastiet udbygget muren, så den på sit højeste løb over 8.000 kilometer fra havet i øst til Centralasiens ørken i vest. Målet med muren var at holde de mongolske stammer fra stepperne mod nord ude af det civiliserede Kina. Et mål, der i sidste ende alligevel mislykkedes. 

 

Historien bag Den Kinesiske Mur

Kinesernes erfaringer med at opføre fæstningsmure går tilbage til tidernes morgen. Man ved, at flere kinesiske stater helt tilbage i 800-tallet før vores tidsregning opførte fæstningsmure i banket jord, grus og træ for at beskytte sig mod naborigerne. Krige var hyppige i perioden, og Kina var delt i mange små stater, der lå i intern krig med hinanden. 

Men det var kejser Zheng af Qin-dynastiet, der skulle komme til at sætte en helt ny standard for fæstningsmure. I år 221 før vores tidsregning lykkedes det Zheng at samle hele Kina under sin fane og sætte en stopper for de evindelige krige. Han indførte et centraliseret styre med sig selv om kejser af de ny udråbte Qin-dynasti. Byen Xian blev hovedstad i hele landet, og kejser Zheng gik i gang med at standardisere skriftsprog, møntfoden og administration i sit kæmpe rige. Han beordrede de gamle fæstningsmure mellem de tidligere stater revet ned som et symbol på hans samlede rige. Andre mure blev kædet sammen til en lang, ny mur mod den nordlige grænse, der skulle holde barbarerne fra stepperne ude af hans rige. 

Muren skulle være større, stærkere og mægtige end fortidens mure. Men det var krævende at transportere så store mængder byggematerialer til muren, hvorfor arbejderne brugte de materialer, der var tilgængelige i nærområdet. I bjergene blev muren derfor opført i sten, mens man på stepperne og i ørkenen brugte banket jord. Man har ingen historiske beskrivelser af præcis, hvor Qin-dynastiets mur løb, og den er for længst eroderet væk af tidens tand. Men der er ingen tvivl om, at det har været et enormt projekt, der har krævet kolossale ressourcer og tusindvis – nogle mener hundredetusindevis – af menneskeliv. Vi fornemmer storheden af Den Kinesiske Mur på en rejse til Kina med Viktors Farmor.

På vores rejser til Kina besøger vi den gamle kinesiske mur. Foto Viktors Farmor
På vores rejser til Kina besøger vi den gamle kinesiske mur. Foto Viktors Farmor

Bygget under 3 Dynastier

Senere dynastier såsom Han (206 f. Kr.–220 e. Kr) og Sui (581-618) reparerede og udbyggede muren. Ikke kun for at beskytte sig selv, men også for at beskytte den stigende handel langs Silkevejen. Andre store dynastier såsom Tang (618-907) og Song (960-1279) gjorde derimod ikke meget for at forstærke muren mod nord. 

Det var en fejl. For oppe på de nordlige side af Den Kinesiske Mur rørte mongolerne på sig. I 1206 havde Djengis Khan samlet de mongolske stammer under sig, og i 1211 vendte han blikket mod den store og rige nabo mod syd. I næsten 1.500 år havde muren beskyttet Kinas nordlige grænse. Men den kunne ikke stoppe Djengis Khan. To år senere brød hans tropper gennem muren, og i 1215 erobrede han Beijing. Han og hans efterfølgere fortsatte deres hærgen gennem Asien, og i 1276 faldt Song-dynastiets hovedstad Hangzhou til mongolerne. Stort set hele Kina var nu del af det mongolske rige.

Først i 1368 lykkedes det Ming-dynastiet (1368-1644) at genrejse Kina efter den mongolske periode. Nanjing blev udnævnt til hovedstad, men i starten af 1400-tallet flyttede man hovedstaden til Beijing og påbegyndte byggeriet af Den Forbudte By, som vi kender den i dag. Igen blev muren mod nord afgørende for rigets sikkerhed, og Ming-dynastiet brugte enorme ressourcer på at forstærke og udbygge Den Kinesiske Mur. I stedet for banket jord brugte man mursten og kampesten, og mere end 25.000 vagttårne blev opført. Det var i den periode, at de ofte besøgte sektioner af muren nord for Beijing blev opført. Ming-dynastiet konstruerede også andre mure såsom Liaodong-muren længere mod vest, der kan ses som en forlængelse af Den Kinesiske Mur. 

Murens fald og restaurering

Det afholdt dog ikke manchuerne fra at prøve at forcerer muren flere gange i starten af 1600-tallet. Det lykkedes dem med jævne mellemrum at bryde igennem og plyndre områderne syd for muren, for dernæst at trække sig tilbage igen. Men i 1644 krydsede manchuerne muren for at blive. De kæmpede sig over muren ved Shanhai-passet med en stor invasionsstyrke, og inden længe havde de erobret Beijing og resten af landet. Det blev enden på Ming-dynastiet og starten på Qing-dynastiet (1644-1911), der regerede Kina, indtil den sidste kejser blev afsat i 1911. 

Qing-dynastiet fortsatte ikke byggeriet af muren. Først midt i det 20. århundrede vendte herskerne i Beijing igen blikket mod muren – men denne gang var det for at restaureret den. I 1957 blev muren ved Bandaling åbnet som en turistattraktion. 

Den kæmpestore mur snor sig over 5.000 km gennem landskabet i Kina. Foto Richard Chen
Den kæmpestore mur snor sig over 5.000 km gennem landskabet i Kina. Foto Richard Chen

Ikke én lang mur

Langt størstedelen af den mur, vi kan se i dag, stammer fra Ming-dynastiet. Når man står på muren nord for Beijing i dag, og ser den sno sig mod horisonten, er det let at få det indtryk, der er tale om én lang mur. Det er dog ikke tilfældet. 

Hele vejen op gennem historien, har Den Kinesiske Mur bestået af flere ikke-sammenhængende murforløb, der tilsammen har dannet en beskyttende barriere mod nord hele vejen fra kysten i øst til ørkenen i vest. 

I 2012 foretog den kinesiske regering et storstilet projekt, der skulle kortlægge og måle Den Kinesiske Murs fulde udstrækning. Man registrerede ikke mindre end 10.051 murstrækninger, 1.764 volde eller grave, 29.510 bygninger og 2.211 fæstninger, der tilsammen gav muren en længde på 21.196 kilometer. Undersøgelsen konkluderede også, at muren under Ming-dynastiet var 8.850 km lang og bestod af 6.259 km mur, 259 km voldgrave og 2.232 km naturlige barrierer såsom floder og bjerge.

Fakta om Den Kinesiske Mur

  • Omkring 1/3 af Den Kinesiske Mur er forsvundet sporløst gennem tiderne.
  • Den Kinesiske Mur kan ikke ses fra rummet, modsat hvad mange tror.
  • Rismel blev brugt som bindemiddel i mørtlen for at holde stenene på plads.
  • Også arsenik er blev brugt under opførslen, hvilket er giftigt – om end ikke farligt for besøgende.
  • Ingen kroppe er blevet fundet begravet i muren – eller muret inde i konstruktionen – trods historier om det modsatte.
  • Utallige storslåede film er lavet om forsvaret af Den Kinesiske Mur. Men faktisk var storstilede slag omkring muren en sjældenhed.

Sådan skal du opleve Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur kan opleves på mange måder – og mange forskellige steder. Der er stor forskel på oplevelsen af muren i bjergene nord for Beijing og længere mod vest i ørkenen. Her i afsnittet ser vi på, hvor og hvordan man får de bedste indtryk af det storstilede bygningsværk. 

Hvor kan man besøge Den Kinesiske Mur?

De fleste rejsende besøger Den Kinesiske Mur på en dagstur fra Beijing. Særlig populær er området Bandaling, der ligger tæt på Beijing. Det er et flot sted at se muren, der her snor sig over den ene bjergryg efter den anden. Men det betyder også, at der ofte er mange mennesker. Derfor kan det være værd at overveje nogle af de mindre besøgte områder såsom Juyongguan, Jinshanling, Mutianyu eller Simatai, der alle kan nås fra Beijing. Her er der som regel færre mennesker, og udsigterne over muren er lige små smukke som ved Bandaling.

Mellem Gubeikou og Jinshangling i Kina er der ca. 90 vagttårne med 60-100 meters interval. Foto Hanne Christensen
Mellem Gubeikou og Jinshangling er der ca. 90 vagttårne med 60-100 meters interval. Foto Hanne Christensen

På vores store Kina-rundrejse besøger vi derfor muren ved Juyongguan, der byder på det helt klassiske postkort-view af muren, der snor sig over bjergryggene. Det gør vi også på vores rejse i Silkevejen fodspor. En episk rejse i karavanernes fodspor, der fører os fra Uzbekistan gennem Kirgisistan og det vestlige Kina til Beijing. 

Muren ved Jinshanling og Simatai er lidt vildere og knap så restaureret som ved Juyongguan, Mutianyu og Bandaling, hvilket gør områderne velegnet til længere vandreture på Den Kinesiske Mur. Drømmer man om at udforske endnu vildere dele af muren, er Jiankou og Gubeikou gode bud. 

Helt andre oplevelser får man ved at rejse helt til enden af muren. Enten ved Shanhaiguan i øst, hvor muren når ud til havet. Eller langt ud i ørkenen, hvor det mægtige fort ved Jianyuguan beskyttede den vestlige grænse til det kinesiske rige.

Hvornår skal man besøge Den Kinesiske Mur?

Den Kinesiske Mur kan opleves hele året. Men de bedste tidspunkter for rejser i det nordlige Kina er forår og efterår. Vintrene er bidtrende kolde, mens sommermånederne er ubehageligt varme. Men i foråret og efteråret er vejret behageligt, og der er gode chancer for klart vejr og smukke udsigter over Den Kinesiske Mur.

Læs flere artikler om Kina