Ulcinj i Montenegro skabte Don Quijote

En rejse til Montenegro byder på mange spændende og historiske byer. Den 2500 år gamle by Ulcinj, er bl.a. interessant pga. den gamle bydels charme med små gyder og et velbevaret borgkompleks. Her vil man kunne se en statue af den berømte spanske forfatter Miguel Cervantes. Ja, ham med en af verdenslitteraturens klassikere - Don Quijote.

De lokale hævder hårdnakket, at Miguels Cervantes sad fanget her i fem år som gidsel for muslimske slavehandlere, indtil han blev løskøbt. Der var nemlig et berygtet slavemarked i byen under den osmanniske periode. Ifølge lokale gav opholdet Cervantes inspiration til romanen Don Quijote.

Berberiets pirater i Montenegro

Slavehandel forbindes ofte med sorte fra Afrika, som blev fanget af arabiske slavehandlere og solgt videre til de europæiske koloni-nationer og fragtet til Nord- og Sydamerika samt Caribien helt op til begyndelsen af 1900-tallet.

Men muslimske pirater og slavehandlere fra det såkaldte Berberiet tog også hvide slaver. Berberiet var betegnelsen for landene i Nordafrika, som i dag udgør henholdsvis Algeriet, Libyen, Tunesien og Marokko og er opkaldt efter den lokale befolkning - berberne.

Mere end en million vesteuropæiske og hvide slaver blev fanget af pirater og importeret til de muslimske lande mellem 1500 og 1800, skriver historikeren Robert Davis i sin bog om hvid slavehandel i Middelhavet.

De hvide og europæiske slaver blev sjældent taget for at skulle være arbejdskraft som de sorte afrikanere. De blev først og fremmest røvet for at kunne inddrive løsesum fra de rige europæiske lande.

Kun hvis de ikke blev løskøbt, blev de brugt som deciderede slaver. Hvide kvinder kom i den osmanniske sultans harem, og mænd kunne risikere at blive kastreret og brugt som eunukker i haremmet.

Piraterne tog også på slavejagt udenfor Middelhavet – så langt op som til Island, Skotland og De britiske Øer. Således fortæller beretninger, at en hel landsby i Irland navn blev tømt for beboere. Fra Island menes mellem 400 og 900 islændinge at blive taget. Mændene blev blandt andet benyttet som galejslaver.

Inspiration til Don Quijote og Picasso

Der er ikke nogle skriftlige beviser for Ulcinj borgernes påstand om, at Cervantes skulle være blevet købt på det slavemarked, man ved har eksisteret i Ulcinj. Derimod fortæller senere beretninger om Cervantes, at han var slave i 5 år i Algiers. Efter sigende navngav Cervantes en af sine kvindelige hovedpersoner Dolcinea i Don Quijote efter byen. Dolcinea betyder nemlig ”hende fra Ulcinj”, og mange af landskaberne omkring byen er som taget ud af romanen, hævder indbyggerne.

Miguel Cervantes var spansk militærmand længe inden sin senere karriere som verdensberømt forfatter. Han deltog i et stort berømt søslag i 1571 ved Lepanto, hvor spanierne kæmpede mod osmannerne. Han fik flere skudsår, og venstre hånd blev helt ødelagt. Det gav ham tilnavnet Den Enhåndede fra Lepanto.

Cervantes var i 1575 på vej mod den catalanske kyst, da hans skib blev angrebet af pirater. Cervantes og de overlevende passagerer blev taget til fange og deporteret som slaver til Algier. Først efter fem års fangenskab blev Cervantes løskøbt af den katolske Trinitarianer-orden i Madrid, hvor hans grav også er fundet.

Oplevelserne som gidsel og slave førte bl.a. til, at han kastede sig over skrivningen – måske som terapi – og dermed også hans hovedværk Don Quijote. Romanen fortæller om en fantasiverden og den næsten vanvittige hovedperson, der ser syner og slås mod vindmøller. Den surrealistiske verden, som optræder i bogen, har senere inspireret andre spanske kunstnere som for eksempel Pablo Picasso og Salvador Dali, hævder nogle.

Balkans kendte slaver: Skanderbeg og Dracula

Mange indbyggere i Kaukasus og på Balkan blev også fanget som slaver under det osmanniske imperiums erobring af Balkan og Middelhavsområdet helt op til slutningen af 1400-tallet.

For eksempel Skanderbeg. Albaniens nye nationalhelt. Han blev taget som gidsel af osmannerne og ført til det nuværende Istanbul, hvor han sammen med andre unge fyrstesønner blev hjernevasket og senere indrulleret i sultanens livgarde. De såkaldte janitsharer. Disse børnegidsler eller den tids børnesoldater var et forsøg fra osmannernes side på at sørge for at deres fædre – som oftest konger eller fyrster - ikke gjorde oprør mod osmannerne.

I Skanderbegs tilfælde havde sultanen dog forregnet sig. For da Skanderbeg blev sendt tilbage til Albanien i den tro, at han via sin hjernevask var blevet loyal over for osmannerne og kæmpe på deres vegne, benyttede han alligevel chancen for at samle albanerne til oprør mod osmannerne i 1461.

Samme historie kan fortælles om Vlad Tepes. En historisk prins af Rumænien, bedre kendt som Dracula. Også han blev taget som gidsel som ganske lille af osmannerne. Hans ry som blodtørstig greve menes at være et produkt af hans militærtræning hos osmannerne, der havde som taktik at spidde deres fjender på pæle.

Samme taktik brugte Vlad Tepes derfor, da han vendte osmannerne ryggen og foranstaltede et oprør mod sine herrer i Istanbul. Netop spidningen af fjenden blev brugt som taktik for at skræmme den osmanniske hær, der var rumænerne langt overlegen, og som efter Vlad Tepes forræderi forsøgte at tilbageerobre kontrollen over det nuværende Rumænien.

Se alle artikler om Montenegro