Beduinkulturen i Jordan

Moderne levevis og samfundsforandringer har overflødiggjort mange opfindelser, jobtyper, kulturer og levemåder, der tidligere udgjorde en central del af mange samfund verden over. Tænk bare på brevet, hestevognen, inkacivilisationen og skomagerens daglige dont for nu at nævne nogle få eksempler. Når opfindelser, kulturer eller levemåder derimod overlever på trods af samfundenes modernisering, er det med god grund kilde til særlig stor opmærksomhed.

Netop det er tilfældet for de omtrent 25 millioner beduiner, som lever i Mellemøsten og Nordafrika, hvoraf cirka 1,3 millioner bor i det mellemøstlige land Jordan. Men hvad er egentlig en beduin? Hvordan er beduinkulturen opstået? Hvad er det såkaldte beduinpoliti? Kan man møde beduiner på rejser til Jordan? Og på hvilke betingelser lever beduinerne i det mellemøstlige land på i dag?

Hvad er historien bag beduinerne?

Beduin, der kan oversættes til en ørkenbeboer, er en samlet betegnelse for de arabiske nomadestammer, der udover det sydlige Jordan oprindeligt levede i Arabien, Syrien, Palæstina, Irak og siden også spredte sig til Nordafrika. Beduinernes forfædre var oprindeligt landbrugsdyrkere og havde dyrehold i det område, vi i dag kender som Syrien. Den nomadiske livsstil adskiller dem fra øvrige grupper i Mellemøsten og Nordafrika. 

Beduiernes årscyklus var at begive sig ud i ørkenen i den regnfulde vintersæson, hvor deres dyr kunne græsse. Jagten på vand, der var mest tilgængelig om vinteren, er central for at forstå den nomadiske livsstil, men afspejler også Jordans store udfordring i dag, idet landet har de fjerdemindste vandressourcer i verden.

I de tørre sommermåneder pakkede man teltene lavet af sorte gedehår sammen for at drage tilbage til de dyrkede områder, hvor man levede af sine dyr. Beduinerne i Jordan holdt primært får og geder. Derfor var mælk, yoghurt og også kød-, uld- og skindsalg naturlige indtægtskilder. Men man tjente også penge ved at opkræve skatter fra handelsrejsende, der var på vej gennem den farlige færd gennem ørkenlandskabet. Endvidere var en måde at overleve på plyndring.

Beduinernes gruppering var i stammeformationer, der kunne tælle adskillige tusinde mennesker, mens klanen var en mindre enhed, der typisk talte flere slægtsgrene. Kulturen var dybt patriarkalsk, man indgik ægteskab med kvinder fra stammen, ligesom det var almindeligt, at hver mand havde flere koner samtidig. De vigtigste egenskaber for en beduinsk mand var mod, gæstfrihed, ære og frihed og at udvise loyalitet over for den nærmeste familie. Et møde med beduinerne i dag er stadig præget af denne gæstfrihed – og netop det gør et besøg hos dem til et af højdepunkterne på en Jordanrejse.

Beduinlivet handlede dog ikke kun om rå overlevelse i den barske ørken. Poesi ved mundtlig overlevering spillede også en ganske central rolle som kunstnerisk udtryksform, og det blev anset med stor agtelse. Den såkaldte nabati-poesi blev også brugt til at formidle vigtig information og udøve social kontrol.

Jordans beduinpolitiet: En vigtig rolle

En central faktor i Jordans stabilitet i et ellers uroligt Mellemøsten har været den rolle, som beduinpolitiet, også kendt som Royal Desert Forces, har spillet og stadig spiller i opretholdelsen af lov og orden i ørkenen. Siden oprettelsen helt tilbage i 1920 har Jordans beduinpoliti arbejdet for stabilitet i landet. 

Styrken tæller i dag 4.000 mand og er en avanceret del af den jordanske politistyrke, og man patruljerer fortsat også på kameler. Officererne i beduinpolitiet stammer fra de jordanske beduinstammer og er derfor i tæt samarbejde med Kong Abdullah II. En af de vigtigste opgaver for beduinpolitiet er at håndtere eventuelle konflikter og forstå de mange sociale koder mellem stammerne i den jordanske ørken. En anden vigtig opgave er at beskytte grænserne mod våben- og narkosmuglere.

Ifølge analytikere er en del af forklaringen på Jordans stabilitet i forhold til mange andre mellemøstlige landes ustabilitet, at man har formået at inkludere stammefolkene i landets militær og i sikkerhedstjenester.

Beduinkulturen i dag

Samtidig med at beduinpolitiet udfører deres opgaver for at sikre statens stabilitet, har den øvrige beduinske befolkning i Jordan tilpasset sig det moderne samfund og skabt en livsstil, der kombinerer traditioner og moderne livsførelse. I dag bor Jordans beduiner primært omkring Wadi Rum, Petra og Badia-regionen. Selvom beduinerne gør meget ud af at bevare den traditionelle levevis og på mange måder står i kontrast til det øvrige Jordan, har man også tilpasset sig en mere moderne levevis. 

Siden slutningen af 1900-tallet i takt med udviklingen af moderne, mellemøstlige stater er det således blevet normalen, at beduinerne tjener til livets ophold i byerne eller ved landbrug - samtidigt med at de fortsat praktiserer nomadetilværelsen i ørkenen i telte i fritiden. Beduinkulturen er ikke blot en anakronistisk livsform, som i dag tiltrækker turisters opmærksomhed. 

Beduinerne i Jordan omtales derimod ofte som selve rygraden i det jordanske samfund, idet de støtter Kong Abdullah II’s monarki. Den jordanske regering sørger så omvendt for en vis grad af velfærd for beduinerne. Nogle beduiner vælger altså at bevare deres traditionelle livsstil med visse forbehold, mens de også spiller en væsentlig roller i at sikre landets stabilitet. 

Se alle vores artikler om Jordan