Fra stille søer til travl storby i Canada
I Canada kan formiddagens storbykaffe hurtigt blive afløst af en eftermiddag ved en spejlblank sø, hvor vinden i trætoppene og en ensom fugl er det eneste, man kan høre. På en rejse til Canada, behøver man ikke at vælge mellem byliv og vild natur – man får begge dele. Kontrasterne går igen gennem hele landet, hvor pulserende storbyer, tætte skove, høje bjerge og vidtstrakte landskaber ofte kun ligger en lille køretur fra hinanden. Netop når man tror, man har set Canada, skifter udsigten endnu en gang.
Stilheden ved søen
Ved Lake Louise har vandet en dyb turkis farve, skabt af det fine stenmel, som smeltevand fra Victoria-gletsjeren fører med sig ned i søen. Vi lytter til vandet, der siver stille ind mod bredden, og til en fugl, der kalder et sted mellem træerne. Luften er køligere her end i Vancouver, selv om det er højsommer. Det er en anden rytme end byens – langsommere, og uden noget, der haster. Nogle bliver siddende på en sten ved bredden i lang tid uden at sige noget.
Bjergene rejser sig
Rocky Mountains er uden tvivl et af Canadas helt store højdepunkter. Her rejser bjergene sig brat fra dalbunden, nogle steder mere end 3.000 meter over vejen, vi kører på. Skoven tynder ud og giver plads til nøgen klippe og sne, selv om sommeren. Elge og sortbjørne bevæger sig langs floderne, og gruppen sænker automatisk stemmen, når et af dyrene viser sig tæt på vejen. Om aftenen kaster solen et rødligt skær over de øverste bjergkamme, mens dalen nedenfor allerede ligger i skygge.
Aftenens ro
Aftenen går på hæld i en lille bjergby ved Jasper. Gaderne er rolige, og en elg kan nogle gange gå tværs over hovedgaden, når butikkerne har lukket. På en restaurant i byen deles dagens indtryk over aftensmaden, mens lyset udenfor skifter fra guld til blåt. Det er en anden stemning end Vancouvers travle fortove, men begge dele hører til den samme rejse.
Fra asfalt til vandfald
Kun en time udenfor Vancouver ændrer landskabet sig. Byen bliver til Fraser Valleys frugtplantager og vinmarker, og vejen fører forbi Othello Tunnels, hvor gamle jernbanetunneller er hugget gennem klippen ved begyndelsen af 1900-tallet. Kort derefter falder Bridal Veil Falls omkring 60 meter ned over en klippevæg i skoven. Den samme dag, vi har gået i Vancouvers gader, kan vi stå ved et vandfald omgivet af skov. Ingen trafiklys. Ingen skilte. Kun lyden af rindende vand.
Gastown og de gamle brosten
På en byrundtur i Vancouver kommer vi gennem Gastown, hvor gaslygterne og de ujævne brosten stadig minder om kvarterets fortid som havneby. Er man tidligt oppe eller har fritid om aftenen, er det også her, man finder en af de mange små caféer. Et kvarter væk ligger Chinatown, hvor de gamle facader og skilte fortæller om kvarterets rødder som en af Nordamerikas ældste kinesiske bydele. Herfra er det få minutters gang til Granville Island, hvor fiskerne lægger dagens fangst op på isbænkene, og markedshallens boder dufter af friske bær og røget laks. Her kan man bruge en hel formiddag på at gå fra bod til bod, smage sig gennem lokale oste og snakke med de handlende, der ofte selv har stået bag disken i årevis.
Det er skiftet mellem storby og stilhed, mellem cafélatte og gletsjervand, der giver dagene deres form på en rejse rundt i Canada. Den ene dag hører vi bilhorn og kaffemaskiner. Den næste hører vi kun vand og vind. Ingen af dagene ligner hinanden, og det er netop hele pointen.