Kulturelle oplevelser på Galapagosøerne

Galapagosøerne er kendt for deres enestående dyreliv og natur. Dog har øerne en fascinerende, men oftest overset menneskelig kultur og historie, som vi dykker ned i her.
Øen Isabela på Galapagosøerne er meget idyllisk med palmer og sand i gaderne. Foto Rune Bach Bjerrum

Skrevet af

Anders Stoustrup

Anders er produktudvikler og rejsekonsulent for Viktors Farmor. Han har rejst gennem mange af verdens lande.

Galapagosøerne er verdenskendte for deres enestående dyreliv og afgørende betydning for Charles Darwins evolutionsteori. Men her i artiklen dykker vi ned i kulturen på øerne, som oftest overses af rejsende. 

Fra de tidlige eventyrlystne opdagelsesrejsende og dristige bosættere til de moderne beboere, der arbejder for at balancere økonomisk udvikling med miljømæssig bevaring, er Galapagosøernes menneskelige fortælling en rig og kompleks del af øernes samlede arv.

Derfor oplever vi også den menneskelige side af Galapagos på vores rejser til øerne - hvor vi netop besøger flere øer. Det giver mulighed for at opleve den lokale kultur og det lokale køkken på nært hold. 

Galapagosøernes historie

Den menneskelige tilstedeværelse på Galapagosøerne er relativt ny sammenlignet med andre dele af verden. Før de første registrerede opdagelser var øerne ubeboede af mennesker, så dyrelivet havde frit spil til at udvikle sig. Den første kendte opdagelse af øerne blev gjort af den spanske biskop Tomás de Berlanga i 1535, da hans skib drev ud af kurs på vej til Peru. Han rapporterede om øerne til Kong Carlos I af Spanien og beskrev dem som golde og forblæste. Efter opdagelsen forblev Galapagos stort set ubenyttet af mennesker i flere hundrede år. Pirater, hvalfangere og handelsmænd brugte fra tid til anden øerne som hvilested og til at proviantere, inden den videre færd over havet. Men der var ingen permanente bosættelser før i det 19. århundrede. Øernes isolerede beliggenhed og mangel på naturressourcer gjorde dem uattraktive for kolonisering.

Den første bosætter var sandsynligvis irlænderen Patrick Watkins, der blev efterladt på øen Floreana i 1807, hvor han levede i to år ved at dyrke landbrug, jage og handle med hvalfangere. I 1809 lykkedes det ham at stjæle en redningsbåd og sejle til fastlandet.

I 1832 blev Galapagos formelt annekteret af Ecuador, og det første forsøg på organiseret bosættelse blev gjort. Men det var først i 1920'erne og 1930'erne, at større grupper af mennesker begyndte at slå sig ned på øerne. De tidlige bosættere var hovedsageligt europæiske immigranter og tilflyttere fra det sydamerikanske fastland, der søgte et nyt liv væk fra økonomiske vanskeligheder og politisk ustabilitet i deres hjemlande. De tidlige bosættere mødte mange udfordringer, herunder manglen på ferskvand og dyrkbar jord, men de etablerede sig gradvist gennem hårdt arbejde og opfindsomhed.

Efter Anden Verdenskrig begyndte turismen at udvikle sig på øerne, og flere og flere rejsende fik øjnene op for Galapagosøernes fantastiske dyreliv. Med dem kom flere tilflyttere, der kunne se mulighederne i den voksende turisme. I dag er turismen den vigtigste indtægtskilde for mange af øernes beboere. Øgruppens befolkning er vokset betydeligt, og hovedstaden, Puerto Ayora på Santa Cruz-øen, er nu hjemsted for ca. 12.000 indbyggere.

Byen Puerto Ayora på Galapagosøerne. Foto Viktors Farmor Byen San Cristobal på Galapagos. Foto Viktors Farmor

Byerne Puerto Ayora og San Cristobal på Galapagos. Foto Viktors Farmor

En kulturel mosaik

Galapagosøernes menneskelige kultur er en mosaik af påvirkninger fra de mange forskellige grupper, der har bosat sig der gennem tiden. Der var ingen oprindelig befolkning på Galapagosøerne, så alle indbyggere er tilflyttere. Størstedelen af den nuværende befolkning kommer fra Ecuador og har både spanske og oprindelige forfædre. Men der er også indbyggere med europæisk blod i årene.

De moderne indbyggere på Galapagos kombinerer en respekt for øernes naturlige arv med en praktisk tilgang til livet i et isoleret og udfordrende miljø. Øernes skoler underviser både i lokal økologi og globale emner, og der er en stærk bevidsthed om nødvendigheden af at bevare øernes unikke miljø for fremtidige generationer.

De sydamerikanske rødder fornægter sig dog ikke. Det er især tydelig under det årlige karneval, der typisk løber af stablen i februar med parader, dans i gaderne og masser af livsglæde.

Arkitekturen på Galapagos

Arkitekturen på Galapagosøerne er en afspejling af øernes miljø og behovet for bæredygtighed. De fleste bygninger er funktionelle og designet til at modstå det barske klima med stærk sol, kraftige vinde og høj luftfugtighed. Traditionelle bygninger på øerne blev opført af de materialer, man havde til rådighed. Det var ofte træ, bambus, palmeblade og ikke mindst vulkanske sten. Materialerne giver naturlig isolering og smelter sammen med det naturlige landskab. Men materialerne er også forgængelige, og der er ikke mange historiske bygningsværker tilbage på Galapagosøerne. 

På Isabela er det muligt at vandre til den såkaldte ”Grædemur” (Wall of Tears), der blev opført af straffefanger i 1940'erne og 1950'erne. Lokale historier siger, at muren er hjemsøgt, og at man til tider kan høre gråd fra de sjæle, der gik til under opførslen.

Et andet bud til en gåtur er kirken Parroquia Franciscana Santa Marianita i Puerto Ayora på Santa Cruz. Den er hverken stor eller prangende. Men den har fine vinduer i farvet glas og en unik udsmykning indenfor. 

Helt andre oplevelser venter på det nærliggende fiskemarked. Bygningerne i sig selv er ikke så spændende, men det er livet på markedet derimod. Især når de lokale søløver og pelikaner forsøger at snyde sig til en godbid fra boderne. 

I de senere år er der sket en stigning i brugen af moderne, bæredygtige byggemetoder. Mange nye bygninger er designet med fokus på energieffektivitet og miljøvenlighed. Solcellepaneler, regnvandsopsamlingssystemer og naturlig ventilation er almindelige elementer i nyere konstruktioner, der søger at minimere deres økologiske fodaftryk.

På vores til rejse Amazonas og Galapagos bor vi på to forskellige øer, og der er tid til at udforske byerne på egen hånd. 

Øen Isabela byder på grædemuren på Galapagos. Foto Viktors Farmor
Grædemuren på Galapagosøerne. Foto Viktors Farmor

Aktiviteter på Galapagosøerne

Med sit fantastiske dyreliv og sine smukke landskaber byder Galapagosøerne på en bred vifte af aktiviteter til naturelskere og eventyrere.

En af de mest populære aktiviteter på Galapagos er snorkling og dykning. Det klarer vand omkring øerne er hjemsted for et væld af arter såsom havskildpadder, rokker og et mylder af farverige fisk. Læg dertil pingviner, legesyge søløver, hammerhajer og med held endda hvalhajer, og der er lagt op til unikke oplevelser under havet.

Vandreture er en anden populær aktivitet på Galapagos, der giver besøgende mulighed for at udforske øernes unikke natur og dyreliv på land.

Kajakroning og paddleboarding er også populære måder at udforske kystlinjerne på. Aktiviteterne giver mulighed for at komme tæt på mangroveskovene og de mange små øer, hvor man kan observere øernes rige fugleliv og kystnære dyreliv i et roligt tempo.

For dem, der er interesserede i kultur og historie, tilbyder Galapagos flere museer og informationscentre. Charles Darwin Research Station på Santa Cruz er et must-see, hvor man kan lære om bevaringsindsats og forskning på øerne.

Derudover kan man besøge lokale landsbyer og markeder for at få et indblik i hverdagen for øernes beboere og smage lokal mad. Markederne er også gode steder at opleve det lokale kunsthåndværk, der sælges i boderne.

Endelig tilbyder Galapagos muligheder for afslapning og rekreation på de smukke strande. Strande som Gardner Bay og Puerto Villamil er perfekte til solbadning, svømning og picnics, mens man nyder den spektakulære udsigt over havet.

Der er hyggeligt i Puerto Villamil på Galapagos. Foto Viktors Farmor
Den hyggelige by Puerto Villamil på Galapagos. Foto Viktors Farmor

Smag autentisk og lokal mad

Mødet med det lokale køkken er en stor del af rejseoplevelsen, og Galapagos er ingen undtagelse. 
Den lokale mad på Galapagosøerne afspejler øgruppens geografiske placering og kulturelle mangfoldighed. Med en overflod af friske råvarer fra havet og til dels landjorden er køkkenet på Galapagos en smagfuld fusion af ecuadoriansk tradition og øernes særegne natur.

Fisk og skaldyr er hjørnestenene i den lokale gastronomi. Fiskeretter som ceviche er meget populært. Det samme er fiskesupper og grillede fisk, der ofte serveres med lokale ingredienser som yuca (maniok) og søde kartofler, der tilføjer en unik smag og tekstur.

Den squash-baserede gryderet locro ses også på menukortene sammen med de altid velsmagende dejpakker med fyld kaldet empanadas. Grillet svinekød og kylling tilberedt med traditionelle ecuadorianske krydderier er også populært, og de bliver gerne serveret med madbananer, der kan være enten stegte, kogte eller lavet til pommes frites kaldet chifles.

Øernes tropiske klima tillader dyrkning af eksotiske frugter som papaya, mango og passionsfrugt, som serveres friske eller i juice og desserter.

På Viktors Farmors rejser til Galapagosøerne smager vi naturligvis det lokale køkken. Byerne Puerto Ayora og Puerto Villamil byder blandt andet begge på restauranter med lækre lokale specialiteter. 

Kom på ø-hop

Et øhop er den ideelle måde at opleve Galapagos på. Øhop betyder ganske enkelt, at man besøger flere øer i løbet af sin rejse. Det kan gøres på to måder. Enten kan man bo på flere forskellige øer og bruge dem som base for udforskning af andre øer. Eller man kan bo på en båd, der sejler rundt mellem øerne. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder.

I artiklen kan du også læse om de forskellige øer med hver deres unikke dyreliv og seværdigheder. For eksempel om Charles Darwin Research Station, hvor man arbejder for at bevare bestanden af kæmpeskildpadder. 

Se alle vores artikler om Ecuador