Det sorte guld: Ceylon-te

Ceylon-te regnes som noget af den fineste te i verden. Ordet Ceylon er det gamle navn for Sri Lanka. Sri Lanka er i dag verdens 3. største eksportør af te. 

Der er brug for mange hænder, når Ceylon-tebladene skal høstes i Sri Lanka. Foto Viktors Farmor

Skrevet af

Vagn har lavet mange forskellige rejseprogrammer på DR og rejst i store dele af verdenen. Derudover er han rejseleder for Viktors Farmor.

Det første tilfælde indtraf for næsten 5.000 år siden. Sådan siger en populær historie i hvert fald. Kejser Shen-Nung i Kina kogte sig en kedel vand. Blæsten fik nogle blade fra en busk til at falde ned i vandet, og fremfor at smide det ud drak han det. Og mærkede en dejlig opkvikkende virkning. Te var kommet for at blive.

Næste tilfælde indtraf på Sri Lanka. Den dråbeformede ø var under britisk kolonistyre, og der var mange kaffeplantager. I 1870erne blev plantageejerne ramt hårdt af en svampesygdom. De så med misundelse mod kollegaen James Taylor, som i 1867 havde plantet et lille areal med te-buske fra Kina. Og det gik strygende. Snart blev stort alle plantager lagt om til te. I dag er Sri Lanka verdens 3. største eksportør af te. Kun Kina og Kenya sælger mere til udlandet.

Højlandet midt på øen er næsten én langstrakt te-plantage. Og synet af grønne, veltrimmede bjergsider er faktisk smukt og harmonisk. Te-busken (Camelis sinensis) kan godt lide varme, højde og skrånende terræn – netop derfor er Sri Lanka ideel.

Den bedste, mest intense og kraftige te kommer fra marker, der ligger mere end 1200 meter over havets overflade. Vokser busken i mindre end 600 meters højde, får vi den billigere te, der oftest får et ordentligt skvæt mælk tilsat i koppen.

Vi besøger en tefabrik i Sri Lanka og får forklaret om hele processen. Foto Jacob Poul Skoubo

Håndplukket Ceylon-te

Te-bladene håndplukkes og tørres, inden de rulles og skæres i småstykker. Så iltes de, og til sidst opvarmes de kortvarigt, så man beholder lige præcis de smagsvarianter, man ønsker. Dyrkningen af te forblev på britiske hænder længe efter Sri Lankas selvstændighed i 1948.

Få år senere pressede den ny regering på for at få lokale ansat i te-plantagerne, for eksempel som prøve-smagere. Men de engelske ejere veg tilbage for ideen: “I spiser alt for meget karry, det ødelægger jeres smagsløg”, lød argumentet.

Men gradvist har srilankanerne fået fodfæste i den store industri. Til gengæld har man valgt at beholde navnet Ceylon-te. Det er nok af markedsføringsgrunde. Ceylon var det tidligere navn for Sri Lanka.

På flere af Viktors Farmors rejser i Sri Lanka besøger vi te-plantager. Vi ser også “Lipton's Seat”. Det er et udsigtspunkt i 1970 meters højde, opkaldt efter Sir Thomas Lipton, en af de største pionerer indenfor te-dyrkningen – og mon ikke navnet Lipton´s ringer en klokke hos mange danskere?

Se alle vores artikler om Asien