Vandreture i Georgien

Georgien er perfekt til vandreferier. Ikke mange rejsende finder vej til Georgien, og endnu færre kommer her for at vandre. Det til trods for at landskaberne er storslåede og dybt varierede. Læg dertil, at vandrestierne forbinder små, charmerende landsbyer. Maden er tilmed fantastisk i Georgien, og overalt bydes man velkommen med oprigtig georgisk gæstfrihed. Faktisk virker det dybt underligt, at ikke flere vandreglade rejsende har fået øjnene op for Georgien. Men det har de heldigvis ikke, og det betyder, at vi stadig har mange af vandrestierne stort set for os selv.

Naturen i Georgien er lige så varierede, som landets rige historie. Her er alt fra dybe skove og solbagte klippelandskaber til frodige enge og mægtige floder, der har skåret dramatiske kløfter ind i landskaberne. I lavlandet mod vest strækker kysten sig langs Sortehavet, og mod nord hæver Kaukasusbjergene sig som en 5000 meter høj mur af is og sten. Det er her – dybt inde mellem bjergene – at vi finder området Svaneti, der byder på Georgiens bedste vandreture. Se hvornår vi arrangerer vandreferie til Georgien næste gang.

Svaneti: En smuk og uspoleret bjergregion i Georgien

Vejen snor sig op ad sving efter sving fra lavlandet mod Svaneti-regionen dybt inde mellem Georgiens bjerge, og det er let at få det indtryk, at Svaneti må ligge ved Verdens ende. Det er heller ikke helt forkert, for indtil vejen til Svaneti blev asfalteret for ikke så mange årtier siden, havde de færreste mennesker nogensinde hørt om området. Det havde de mange hære, der gennem tiderne har invaderet Georgien, heller ikke, så området blev aldrig erobret – for de færreste anede, at det fandtes.  

I dag er Svaneti mere tilgængelig, hvilket gør det muligt at udforske områdets rå natur på komfortabel vis. Det oplagte udgangspunkt er byen Mestia, der ligger i 1500 meters højde omgivet af høje sneklædte bjerge. Mestia er en lille by med et par tusinde indbyggere. Den byder på små hoteller, spisesteder og de andre fornødenheder, man ser frem til efter en dags vandring. Sågar en lille biograf har byen. Der vises kun én film. Den handler om Svaneti, og den er lavet af hende, der driver biografen.

Men endnu vigtigere er Mestia et perfekt udgangspunkt for adskillige fantastiske vandreture. Herfra kan man f.eks. vandre til Ushba-vandfaldet, der er det mest vandrige i Georgien. En anden spændende vandrerute fører til byen Mulakhi, hvor man undervejs trakteres med flotte udsigter op mod Chalaadi-gletjeren samt ud over Mestia-dalen med sine mange fæstningstårne.

Vil man endnu længere ud i den vilde natur, er det værd at køre de ca. 3 timer i firehjulstrækker til den afsidesliggende landsby Ushguli. Byen har kun ca. 200 indbyggere og ligger i over 2.000 meters højde. Forholdene er mere beskedne end i Mestia. Men rundt om byen rejser Kaukasus-bjergenes mægtige tinder sig 5.000 meter over havet og danner en mur mod nord.

Fra Ushguli kan man vandre til Queen Tamar's Tower; et gammelt vagttårn med udsigt mod bjergene. En om mulig endnu flottere udsigt får man fra Lamaria-kirken, der ligger side om side med et gammelt vagttårn for foden af sneklædte bjerge. Det er måske det mest ikoniske motiv overhovedet fra Svaneti. Man kan også vandre op mod Shkhara-bjerget, der med sine 5.068 meter over havet er det højeste bjerg i Georgien. At nå toppen kræver en ægte bjergbestigningsekspedition. Men stien op mod en af bjergets gletjsere er ikke så stejl og krævende, selvom det sidste stykke fører ad stenede, ujævne stier.

Der er mange flere vandreture i Svaneti, og uanset hvilken rute, man vælger, bliver man belønnet af storslåede udsigter mod bjergene og alpine, græsklædte dale med små landsbyer beskyttet af gamle fæstningstårne i sten.

Landsbyer og kultur på UNESCOs kulturarvsliste

Netop landsbyerne er i høj grad med til at give Svaneti sit særpræg. Det kan godt være, at fremmede hære aldrig nåede helt op til Svaneti. Men der var til gengæld masser af fejder internt mellem klanerne og landsbyerne i området. Derfor opførte de fleste familier fæstningstårne i sten, som de kunne trække sig tilbage til, når fjender nærmede sig. Med tiden blev det til flere hundrede stentårne – lokalt kaldet koshki – hvoraf ca. 175 står tilbage i dag. De fleste af disse er bygget i den tidlige middelalder, men nogle kan føre deres historie helt tilbage til det 9. århundrede. Både Mestia og Ushguli har mange stentårne, men de ses også spredt rundt i landskaberne og de mindre byer.

Vagttårnene bruges i dag primært til opbevaring af redskaber og afgrøder. Lokalbefolkningen i Svaneti lever fortrinsvist af landbrug, dyrehold – samt i stigende grad turisme. Trods de hårde vækstbetingelser i bjergene, formår de lokale bønder at dyrke jorden rundt om landsbyerne. Faktisk er Ushguli et af Europas højst beliggende konstant beboede landsbysamfund, og det bidrager til følelsen af at vandre mellem levende landsbyer, hvor livet går sin vante gang. Byerne her er ikke et museum, og det er et vigtigt aspekt på Viktors Farmors rejser i Svaneti. Vi gør altid en indsats for at møde lokalbefolkningen og få et indtryk af deres hverdag. En hverdag, der i Svaneti stadig er præget af gamle traditioner, og som adskiller sig meget fra noget, vi kender derhjemmefra.

Fremmede hære nåede som nævnt ikke til Svaneti. Men det gjorde kristendommen derimod, og området byder på flere fine landsbykirker. Ikke mindst Lamaria-kirken i Ushguli, der ligger forrygende smukt for foden af bjergene. Det kan være svært at tage øjnene fra udsigten, men det er værd at kigge indenfor i det gamle kirkerum fra 1100-tallet, der prydes af fine vægmalerier.

Kombinationen af gamle traditioner, særpræget fæstningsarkitektur og ikke mindst storslået natur har sikret Svaneti-regionen en velfortjent plads på UNESCOs kulturarvsliste.

Flere idylliske bjerge i Georgien

Svaneti er uden tvivl et højdepunkt for vandrere i Georgien. Men landet har også andre spændende vandreområder.

Tusheti og Stepantsminda

Området Tusheti i det nordøstlige hjørne af Georgien byder på dramatiske landskaber og afsidesliggende landsbyer, hvor hyrder vogter deres hjord af geder på de frodige bjergsider. Herfra er der ikke langt til Stepantsminda, hvor den charmerende lille stenkirke Tsminda Sameba ligger med en dramatisk udsigt for foden af det 5.054 meter høje bjerg Kazbek. Både Tusheti og Stepantsminda er gode udgangspunkter for både korte og længere vandreture. 

Vardzia og Uplistsikhe

De underjordiske byer Vardzia og Uplistsikhe byder på helt anderledes vandreoplevelser. Her udhuggede man for mere end 1.000 år siden mægtige byer af grundfjeldet, hvor man kunne søge tilflugt, hvis fjender nærmede sig.

Vi besøger Uplistsikhe på flere af vores rejser, for at få et indtryk af disse forunderlige underjordiske byer.

Kaukasus-bjergene

Kaukasus-bjergne løber som en transkontinental bjergkæde mellem Sortehavet i øst og Det Kaspiske Hav i vest. Undervejs passerer bjergene Armenien, Azerbaijan, Georgien og det sydlige Rusland. Lavere dele af bjergene når også ind i Iran og det østlige Tyrkiet.

Bjergkæden danner grænse mellem blandt andet Georgien og Rusland, og historisk set er Kaukasus-bjergene blevet anset som en naturlig barriere mellem Østeuropa og Asien.

Bjergene har været kendt i Europa siden antikken. Bl.a. skriver Plinius den Ædre omkring år 77-79 e. Kr., at ordet Kaukasus stammer fra det skytiske navn Croucasis, hvilket – ifølge Plinius – betyder ’skinner af sne’. En senere tysk sprogforsker ved navn Paul Kretschmer mener, at navnet kommet fra det lettiske ord Kruvesis, der betyder ’is’. Begge navne er meget velvalgte. For flere bjergtoppe i Kaukasus er over 5.000 meter høje og dækket af is og sne det meste af året. Deriblandt Mount Elbrus, der med sine 5642 meter er det højeste bjerg i Europa. Bjerget ligger dog på den russiske side af grænsen og kan ikke opleves fra Georgien. Men der er mange andre muligheder for vandreture i Kaukasus-bjergene på Georgiens side af grænsen.

Hvad skal du vide inden en vandretur med os

På vandreture med Viktors Farmor handler det hverken om at gå hurtigt, langt eller kommer så højt op som muligt. I stedet tager vi os god tid til at nyde oplevelsen og udforske de områder, vi vandrer igennem. Mange af vores vandreture er en kombination af naturoplevelser til fods, samt mødet med den lokale kultur. Vi vandrer derfor ikke nødvendigvis hver dag, da vi også skal have tid til sightseeing og hilse på de lokale. Derfor hedder mange af vores vandreture "Kultur og vandring i…"

Vi tilbyder mange forskellige vandreture 

Foruden vores vandretur i Georgien, tilbyder Viktors Farmor en bred vifte af vandreture i hele verden. Her kan du gå langs lavadaer på Madeira, bestige vulkaner på Sicilien og udforske Spaniens og Grækenlands smukkeste hjørner. Du kan også opleve Jordans dramatiske stenlandskaber, tropiske bjerge på Kap Verde og Himalayas himmelstræbende tinder i både Nepal og Indien. Mulighederne er mange, og eventyret venter derude på stierne. 

Forskellige sværhedsgrader

Vi inddeler vores vandreferier i 4 niveauer efter sværhedsgrad:

• 1 støvle byder på fortrinsvist lette vandringer uden væsentlige stigninger på et underlag, der for de fleste ikke vil volde besvær.
• 2 støver er lidt hårdere. Her kan der være moderate stigninger, og underlaget vil være mere ujævnt. Der kan også være lange vandredage.
• 3 støvler er for erfarne vandrere. Her er underlaget varieret, og højdemeterne kræver mere af både knæ, kondition og fodtøj.
• 4 støvler er vores mest krævende kategori. Her kræves god kondition og vandreerfaring for at kunne være med.

Georgien er meget mere end vandreture

Georgien er perfekt til vandreferier i smukke omgivelser. Men også for folk, der ikke ønsker at vandre, har landet rigtig meget at byde på.

Hovedstaden Tiblisi er en spændende storby med dybe historiske rødder. Her går nyt og gammelt hånd i hånd, og det er et godt sted at opleve det moderne Georgien.

I byen Gori blev Stalin født, og på byens museum kan man høre om hans liv – om end i en noget ensidig fremstilling af hans bedrifter.

Landets mange kirker er også besøg værd. Eksempelvis Gelati-klostret fra 1100-tallet, der er med på UNESCOs verdenskulturarvsliste.

Det er også værd at gøre stop i den tidligere hovedstad Kutaisi, der i dag er Georgiens næststørste by. Det er en hyggelig by fyldt med historie.

Og så må vi ikke glemme maden. Man spiser fantastisk godt i Georgien, og det lokale køkken er grund nok til at rejse til Georgien – og så gør det jo heller ikke noget, at landet har 8.000 års erfaring med at lave vin.

Således har Georgien rigtig meget at byde til både vandreferier og rundrejser.

Se alle vores artikler om Georgien