Jordan er et fredeligt kongedømme og mest kendt for Petra. Men det er også et land, hvor beduinkulturen stadig lever.
En beduin-soldat i Petra kan bedre forlige konflikter mellem beduiner end almindelige politifolk. Foto Gert Lynge Sørensen
Den lyserøde by Petra er et sandt vidunder udhugget i klipperne. Byen kom på listen over verdens 7 nye vidundere i 2007, og man forstår godt hvorfor. Man går gennem en lang, smal slugt. Klipperne rejser sig lodret på begge sider. Slugten snævrer ind – og pludselig, efter et lille knæk på stien, ser man den storslåede ”lyserøde” by.
Ved dette første syn af byen og det såkaldte Skatkammer – står beduiner klar til at tage imod. De udbyder kamelridning eller hestevognskørsel gennem slugten til Petra. Disse helt ægte beduiner levede indtil fornylig i Petras huler eller små huse. Men i takt med turisternes indtog blev de flyttet til den moderne by lige udenfor, hvor de mere eller mindre lever et ”normalt” byliv.
En af vagterne ved Skatkammeret tilhører også det særlige beduinpoliti. Han stiller gerne op til fotografering. Men han er der ikke kun for turisternes skyld.
Han er en del af politistyrken på disse kanter. En særlig enhed af barske politifolk som er rekrutteret blandt de endnu aktive beduiner, og som kender ørkenlivet på godt og ondt.
Beduinpolitiet – Jordans Royal Desert Force – på i alt 4.000 mand kan udover at ride og styre en kamel som var det en veltrænet hest også bedre tale de ofte krigeriske beduiner til ro, når de møder dem i ørkenen eller som her i Petra.
I ørkenen kan der hurtigt komme fejder over græsnings- eller vandingsmuligheder. Her i Petra kan en strid mellem beduinerne om at kapre turisterne også hurtigt udvikle sig til et slagsmål, som beduinpolitiet bedre kan forlige end traditionelt politi.
Og det er vigtig for kongedømmet Jordan at holde sig på god fod med beduinerne. Før Jordan blev et selvstændigt land, var det hver stamme eller klan, som bestemte selv over hver deres områder med en sheik som overhoved. Da det selvstændige hashemitiske kongedømme Jordan blev udråbt i 1946 var det et must for den første konge Abdullah I, og nu også den nuværende konge Abdullah II at tilgodese beduinerne i det politiske system, hvor de har særlige rettigheder.
Selv om beduinkulturen er ved at forsvinde har beduinerne stadig stor politisk magt. Og kongens autoritet står og falder med deres accept.
I forhold til landets samlede befolkning udgør de aktive beduiner kun en lille del. Siden staten Israels oprettelse er mange flygtede palæstinensere siden blevet statsborgere i Jordan. I de senere år er også hundredetusinder af flygtninge kommet til Jordan fra Syrien. Og mange ser ikke ud til at vende hjem lige med det samme. Så beduinerne bliver mere og mere en minoritet i deres eget land.
Der er omkring 9 beduinstammer i Jordan. De kom til området mellem det 14. og 18. århundrede. Nogle lever stadig et aktivt beduinliv i området øst for Kings Highway – den gennemgående nord-syd vej ned gennem landet.
Her og stadig i Petra og Wadi Rum kan man kende dem ved de sorte telte vævet af gedehår. De har både geder, kameler (dromedarer) får og kvæg. Allerstørst status giver det at have kameler. En af de metoder, som beduinpolitiet bruger for at have en god kontakt til beduinerne er bl.a. at have en han-kamel af god afstamning med sig på deres patruljer. Denne kamelhingst kan beduinerne få deres hunkameler parret med.
Den største beduin-stamme i Jordan er Bani Hasan. Stammen tæller I alt 1 million mennesker – og kaldes derfor for 1 Million-stammen. De er samtidig de mest magtfulde i landet. De største stammer, som endnu lever som nomader er Banū. Banī laith-stammen bor i og omkring Petra. Bani Ṣakhr og Banū al-Ḥuwayṭāt lever i Wadi Rum.
Fra staten får beduinerne adgang til uddannelse, sundhedsvæsen og mulighed for at slå sig ned i færdigbyggede huse. Men mange foretrækker stadig det frie liv.
Vil du gerne selv udforske Jordans fantastiske bygningsværker og historie? Så kan du her finde alle Viktors Farmors rejser til Jordan.
