Majorelle i Marrakesh

Den franske modeskaber Yves Saint Laurent blev forelsket i Marrakesh i 1966. I selve byen, forstås. Og det var især en lille have, der henrykkede og skabte en marokkansk passion i ham.

Den lille have tilhørte boet efter maleren Jacques Majorelle. Yves Saint Laurent kunne simpelthen ikke holde sig væk.

Han besøgte haven hver dag. For ham var den en oase, hvor naturens grønne nuancer blandedes med kunstnerens skarpe farver. Og da han flere år senere erfarede, at haven skulle sælges og et hotel skulle skyde op på grunden, greb han til sin velpolstrede lomme. Han – og finansdirektør/partner Pierre Bergé – købte stedet, flyttede ind og gjorde haven til den smukkeste blandt smukke haver.

En oase med alverdens planter

Vi besøger haven på næsten alle rejser til Marokko. Den ligger som en oase i Marrakesh. Et fristed, hvor man for en stund vrister sig ud af byens forførende greb.

Og havens historie gør ikke besøget mindre interessant. Den franske maler Jacques Majorelle åbnede den for offentligheden i 1947, efter at have bragt planter fra hele verden dertil. Kaktus, palmer, bambus, agaver, cypresser, bougainvillea. Sit hus midt i herligheden havde han malet i en stærk koboltblå farve.

Den kalder Afrika frem på nethinden, mente kunstneren. Den accentuerer de grønne løv og får bladene til at synge. Farven kaldes i dag Majorelle blå.

Da Yves Saint Laurent købte haven i 1980 var den forfalden, men det rettede han hurtigt op på. Automatisk vanding, der tog hensyn til hver enkelt plantes behov og til dagslyset, blev installeret. Nye træer kom til, så haven i dag har mere end 300 forskellige arter.

Laurent indrettede også et museum for berber-kultur. Her udstilles den dag i dag den enorme samling, han opbyggede om den oprindelige befolkning i Atlas-bjergene.

Da Yves Saint Laurent døde i 2008, blev hans aske spredt ud over Majorelle havens rosenbede. En romersk søjle er bragt til haven fra Tanger og forsynet med en plaquette, så besøgende kan mindes manden og hans betydning for mode – og for Marrakesh.

Kontrasternes Marrakesh

Når man har fyldt lungerne med Majorelle havens friske luft og nydt stedets ro og elegance, er det en sjov kontrast at gå til centrum af Marrakesh: Djema El-Fna.

Den store plads er legendarisk. Her er liv så godt som døgnet rundt. Særligt efter dagens tredje bøn, ud på eftermiddagen, når pladsen for alvor skruer op for charmen og bliver midtpunkt for gaderestauranter, appelsinboder, musikere, slangetæmmere, akrobater, og historie-fortællere.

Traditionen for det sidste er lang på Fna-pladsen. Da Unesco introducerede en immateriel verdenskulturarv i 2003, var det netop forårsaget af traditionen på Djema El-Fna i Marrakesh.

Se alle vores artikler om Marokko