Istanbul gennem en rejseleders øjne

Men 5 dage, eller en lille smuttur, som man også kan kalde det, er den perfekte måde at få en lille smagsprøve. På en forlænget weekend i Istanbul får du en smagsprøve på byens mest kendte seværdigheder, krydret med lokale måltider og tid til både shopping og afslapning i millionbyen.

Som rejseleder og fastboende i Tyrkiet kan jeg, Tea Tougaard, allerede i begyndelsen af artiklen her fortælle, at enten så forelsker man sig i Istanbul, eller også bliver man overvældet. Men selv dem, som siger, at de ikke er vilde med byen, kan stadig mærke Istanbuls charme. 

Istanbul består af byer i byen. Vi besøger på rejsen til Istanbul det mest historiske område og nogle af de største oplevelser i byen. Det var engang her, at kejserens og sultanernes paladser var, og hvor historiske begivenheder fandt sted. Og så tager vi på bådtur over til Bosporus og besøger Kadiköy, som er en bydel, hvor vi virkelig får et indblik i tyrkernes hverdag.

Rejsens kronjuvel er Hagia Sophia

Når vi besøger Hagia Sophia på en forlænget weekend, kommer vi på en tidsrejse. Vi skal forestille os, hvordan kejser Justinian I netop her i år 537 trådte ind i den nyopførte kirke og udråbte: “Salomon, jeg har overgået dig!”

Begivenheden markerede ikke bare indvielsen af Hagia Sophia, som verdens største kirke, men også højden af det Byzantinske Rige.

Da Sultan Mehmet II indtog Konstantinopel den 29. maj 1453, blev Hagia Sophia endnu engang stedet for en historisk begivenhed. Efter den sidste byzantinske kejser faldt, gik sultanen nemlig direkte til Hagia Sophia, hvor borgere havde søgt tilflugt. Her omdannede han øjeblikkelig kirken til en moské, som et symbol på overgangen fra det kristne Byzantium til det osmanniske Istanbul.

Vikingernes graffiti 

Mens de mange historier er en del af stedets ånd, så har vikingerne sørget for at efterlade fysiske beviser på, at de også har været i Hagia Sophia. Vikingernes graffiti findes på øverste galleri i Hagia Sophia, langs marmorrækværket, og er en af Hagia Sophias unikke seværdigheder. Det mest kendte ”værk” er teksten, hvor der står “Halvdan var her.”

Nutidens Hagia Sophia 

Det er ingen hemmelighed, at Hagia Sophias funktion har ændret sig mange gange over årene, og selv mens Viktors Farmor har lavet rejser til Istanbul, har bygningens funktion ændret sig.

Historisk set var Hagia Sophia bygget som en kirke, der så blev en moské. Under præsident Atatürk blev Hagia Sophia sekulariseret og åbnet som museum i 1935. Den status havde bygningen frem til 2020, hvor den igen blev omdannet til en aktiv moské, som dog stadig var åben for turister uden for bønnetider.

Den største forskel fra museum til moské var, at det øverste galleri blev lavet om til bedeafdeling for kvinder og dermed ikke åbnet for turister. Men i 2024 skete der noget bemærkelsesværdigt, for mens den officielle titel for bygningen stadig er moské, så åbnede man det øverste galleri som museum med indgang på siden af bygningen. Nu er de bedende muslimer af begge køn altså på den nederste etage, mens vi rejsende får lov at opleve stedets storhed oppefra, hvor vi igen kan komme helt tæt på vikingernes graffiti. 

Istanbuls historie både over og under jorden

Hagia Sophia er langt fra den eneste historiske bygning, vi ser på en forlænget weekend. Vi besøger også Den Blå Moské - lokalt bedre kendt som Sultan Ahmet Camii. Moskéen blev bygget som den Osmanniske kejsermoské af sultan Ahmed I i det 17. århundrede. Den er berømt for sine blå fliser og seks minareter, som blev bygget pga. en misforståelse mellem det tyrkiske ord for ”seks” og det tyrkiske ord for ”guld”.

Ved siden af Den Blå Moské ligger området, som før var kendt som Hippodromen. I dag finder vi seværdigheder som Den Egyptiske Obelisk, Den Byzantinske Slange-søjle, som oprindelig blev rejst Delphi i Grækenland, og Den Tyske Fontæne, som er et smukt ottekantet springvand skænket af den tyske kejser Wilhelm II i 1901. Der er nok at opleve, når man rejser i Tyrkiet!

Basilika-cisternen

En meget kort gåtur derfra ligger også Basilika-cisternen - af nogle bedre kendt som ”Det sunkne palads”. Det er et navn, det har fået pga. sine 336 indre søjler, som gør stedets udseende sammenligneligt med designet på et palads.

Basilika-cisternen blev bygget i det 6. århundrede og var den største lukkede vandopsamlingsplads i Istanbul. Den største seværdighed indeni cisternen er Medusas hoveder. Det siges, at kejser Justinian I, der byggede cisternen, med vilje placerede Medusas hoved i cisternen for at beskytte strukturen.

Efter erobringen af Istanbul blev cisternen brugt til at vande Topkapi-paladsets haver, som er et historisk sted, vi også ser på rejsen. I 1987 blev cisternen renset og åbnet som museum.

Vi smager på det bedste af Istanbul

Udover den lækre morgenmadsbuffet, som ofte serveres på vores hotel, er der flere måltider inkluderet i rejsen til Istanbul. 

I Tyrkiet er det almindeligt at starte både frokost og aftensmåltider med supper, og supperne i Tyrkiet er helt utroligt smagfulde. Sammen med suppe serveres der salat og små mezze-retter. De små mezze-retter spises med friskbagt brød. Tyrkerne er endnu ikke nået til brød med kerner og fibre i, men de holder fast i århundredes traditioner med hvidt brød til alle måltider. 

Hovedretterne i det tyrkiske køkken varierer, men der er på rejsen mulighed for både at smage grillet kød over kul og friskfanget fisk nær vandet.

Og ligesom tyrkerne ikke går op i, om der er fibre i deres brød, så går de heller ikke op i at lave sunde desserter. Desserterne er altid søde, lækre og håndlavet, som f.eks. den klassiske baklava.

I Istanbul kan man nyde både øl og vin til maden – næsten alle steder. Af religiøse eller lovmæssige grunde er der steder, som ikke serverer alkohol, hvilket så giver mulighed for at prøve en ayran eller en af de mange tyrkiske sodavand.

Se alle vores artikler om Tyrkiet