Maharajaernes Indien

”Ek tha Raja”. ”Der var engang en konge”.

Sådan begynder rigtig mange indiske myter. Man skulle tro, de kunne deres H.C. Andersen. Men det kan de ikke. Der er tale om lokale eventyr fra et land, der engang havde over 560 kongedømmer. Nogle var store, nogle var små. Nogle var bittesmå. Herskerne havde forskellige titler. Raja betyder konge. Maha betyder stor. En maharaja er altså en storkonge. En Maharawal, Maharao, Nawab eller Khan er en mindre betydningsfuld regent.

De mange småstater krigedes mod hinanden. Og mod fælles ydre fjender. Derfor er Indien oversået med gamle borge. Og der er et gennemgående træk ved dem: De er eventyrlige. Overdådige byggerier med karnapper, balkoner, krummelurer og artistiske udsmykninger. Mange af dem findes endnu – og hvad bedre er: De er restaurerede, vedligeholdte og ofte indrettet som hoteller.

Ørkenlandet Rajastan er Indiens mest farverige delstat med guldbroderede dragter, tvistede turbaner og tunge sølvsmykker. Før Indiens selvstændighed var Rajastan et væld af små kongedømmer, og her finder man i dag de mest spektakulære og atmosfærefyldte slotte. Når man sover i himmelseng og spiser i elegant spisesal, fornemmer man den svundne tid, hvor maharajaen holdt hof, og gæster fra nær og fjern bragte guld og diamanter som gave når de var i audiens.

Vægten værd i guld

En maharaja var forpligtet af fortiden til at sørge for sine undersåtter. På mange slotte findes stadig den stol, kongen blev vejet på en gang årligt. Hans vægt i kilo blev delt ud til folket – i guld. Rigdommene var ikke til at tage fejl af. De fleste småstater holdt sig på god fod med de britiske koloniherrer ved en praktisk aftale: Kongerne accepterede britisk overherredømme, og fik til gengæld lov til at styre lokalt og inddrive skatter.

Mange maharaja-familier blev efter århundredskiftet meget vestlige i livsstil. Biler, flyvemaskiner, grammofonplader og radioapparater gjorde indtog. De var datidens jet-set i Indien. Den unge maharaja af Jaipur, Man Singh, og prinsessen af Cooch Behar, Gayatri Devi, blev det store celebrity-par. Begge var uddannet i England og Schweiz, han var anfører for det indiske polo-hold og hun var udråbt som en af verdens smukkeste kvinder af bladet Vogue.

Vi bor på slotte

Da Indien blev selvstændigt i 1947 måtte maharajaerne indordne sig under en central regering. De beholdt en del privilegier, men vågnede op til en ny virkelighed i 1971, da Indira Gandhis regering fjernede de sidste apanager. Nu var de på egen hånd. Pengene forsvandt, men prestigen var der stadig. Den dag i dag kan man køre bil gennem en landsby med den tidligere maharaja og opleve, at folk stander op og bukker. Arvind Singh, maharaja af Udaipur siger: ”Regeringen kan tage titler fra kongerne – men kun Gud kan forhindre dem i at udøve deres tillidshverv”.

På vores rejser til Rajasthan har vi fundet frem til en perlerække af slotte, der emmer af historie og eventyr. Nogle steder bor maharaja-familien i en fløj af slottet, andre steder er der små museer, der giver et indblik i det royale liv i det 20. århundredes begyndelse. Har man overnattet på et af Rajasthans slotte, vil man være stærkt fristet til at begynde sin beretning derfra med ordene: Der var engang….

Drømmer du om at overnatte på de smukke gamle slotte, så har du chancen med Viktors Farmor: tag med på rejsen Indien: På Maharajaernes Paladser.

Se alle vores artikler om Asien