Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Hvorfor skal du rejse til Vietnam med Viktors Farmor?

Vietnam er vidunderlig. Ha Long-bugten er et af verdens syv vidundere, og landet emmer af flot natur, kultur og arkitektur. Men hvad skal du vide, inden din rejse til Vietnam?
Hoi An - lanternernes by. Foto Christine Wibe

Skrevet af

Anders Stoustrup

Anders er produktudvikler og rejsekonsulent for Viktors Farmor. Han har rejst meget i Vietnam og har en stor kærlighed til landet.

Vietnam er et skønt land at rejse til, og som med enhver anden rejse opstår en række spørgsmål, inden man begiver sig afsted på eventyr. For at du kan være så godt forberedt som muligt, har vi samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål om vores rejser til Vietnam

1) Skal jeg have visum?

Nej, det skal du ikke, når du rejser med Viktors Farmor på grupperejse til Vietnam. Vi har planlagt vores rejser, så vi ser landets højdepunkter på den tid, vi må opholde os visumfrit i landet. Man skal have visum ved ophold over 15 dage. Vores rejser er på 16 dage, men de 15 dage regnes fra indrejsedagen - altså er visum ikke nødvendigt på en Viktors Farmor-grupperejse.

2) Hvad med rejseleder Tuyen - han er jo fra Vietnam - taler han så dansk?

Ork, ja. Tuyen taler dansk med en charmerende accent - han har nemlig boet i Danmark siden teenageårene. I 2007 flyttede han tilbage til sit hjemland og holder utroligt meget af at vise det frem for os. Tuyen har været rejseleder for os i mange år og været med til at sammensætte vores unikke rejser til Vietnam. 

Viktors Farmors rejseleder Tuyen viser rundt i sin landsby i vietnam. Foto af Anders Stoustrup
Viktors Farmors rejseleder Tuyen viser rundt i sin landsby i vietnam. Foto af Anders Stoustrup

3) Det er jo en lang flyvetur - er det dét værd?

Bestemt ja! Det er svært at nævne noget, man ikke finder i Vietnam. Gamle kulturer? Landet har 6 steder med på UNESCO's verdensarvsliste. Flot natur? Prøv lige en eventyrlig sejltur i Ha Long-bugten. Historie? Masser - fra kejser-imperier over kommunisme til Vietnam-krigen. Mad? Nyd det - køkkenet er et af de bedste i verden. Og meget mere! 

4) Hvad gør jeres rejser specielle?

Vi har nøje udvalgt nogle af de største oplevelser i Vietnam og krydret dem med "Farmor-fingeraftrykket" – vi skal møde den "rigtige vietnameser". Vores gæster er ofte begejstrede, når de forlader rejselederens landsby efter at have fået et førstehåndsindtryk af tilværelsen i Vietnam i dag – samt en kop god kaffe fra rejselederens egen kaffefarm.

Ældre ægtepar laver sivmåtter i lille landsby nær Hoi An. Foto af Anders Stoustrup
Ældre ægtepar laver sivmåtter i lille landsby nær Hoi An. Foto af Anders Stoustrup

5) Hvornår er det bedste tidspunkt at besøge Vietnam?

Du kan rejse i Vietnam året rundt, men du skal være forberedt på store forskelle på klimaet mellem nord og syd. I Saigon / Ho Chi Minh City ligger temperaturen omkring de 30 grader året rundt. Der er regntid i syd om sommeren, mens der i vintermånederne kan blive køligt (15-20 grader) i Hanoi i nord.

6) Hvordan bor vi på vores rejser?

Vi bor på 4 stjernede hoteller – nøje udvalgt af vores rejseleder Tuyen. Hotellerne har altid fået gode evalueringer af vores gæster. Desuden har vi en fantastisk rejse til Vietnam med en overnatning på den fortryllende Ha Long-bugt, hvor vi har junkebåden helt for os selv.

7) Og maden - hvad med den?

Man behøver kun ét enkelt ord for at beskrive maden i Vietnam: lækker! Smagsløgene bliver i sandhed forkælet - glæd dig!

Eventyret ligger altså og venter på dig i Vietnam. Med disse spørgsmål og svar har vi forsøgt at give dig lidt nyttig viden om destinationen mod øst. Og hvis du er blevet (endnu mere) nysgerrig på det fantastiske land, så er det bare med at komme afsted!

Se alle vores artikler om Vietnam