Berat: Byen med de 1000 vinduer

Berat er en af de smukkeste byer i Albanien på grund af sin osmanniske arkitektur. Byen bliver kaldt 'den hvide by' på grund af de mange hvide huse.
Byen Berat i Albanien bliver kaldt byen med de 1000 vinduer. Foto Ervin Gjata

Den hvide by. Sådan kaldes Berat i Albanien på grund af de mange huse, der ligger tæt på hinanden på hver sin klippeside. Det ene hus hæver sig en etage over det andet, og har en række vinduer ud mod verden. Samt en hvidkalket facade. Derfor har Berat fået sit andet tilnavn: Byen med de 1000 vinduer.

Den gamle bydel er et levn fra osmannisk tid. Her er meget smalle gader, hvor kun æsler kan fragte købmandsvarer, byggematerialer og så videre. Første sal er bygget ud over gaden. Det giver mere plads i huset uden at det begrænser færdslen i gaden.

Husene er bygget i 1800- og 1900-tallet, mens Albanien var under osmannisk overherredømme. Og at de findes den dag i dag, skyldes udelukkende, at det albanske kommunistparti i 1960’erne besluttede, at Berat skulle være museumsby. Det kan vi være glade for i dag, hvor vi som besøgende kan slentre en tur gennem de uspolerede og gamle bydele Mangalem og Gorica. Tilmed bor der mennesker i de gamle huse, som gradvist – efter kommunismens fald – bliver sat i stand og sikkert engang bliver fashionable kvarterer. Berat er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Byen Berat i Albanien har også kaldenavnet 'Byen med de tusind vinduer'. Foto Laura Lyhne
Byen Berat i Albanien har også kaldenavnet 'Byen med de tusind vinduer'. Foto Laura Lyhne

Den voksende by Berat

Ud over de osmanniske huse har Berat meget andet at byde på. Hele stemningen er afslappet og imødekommende. Når skyggerne begynder at blive lange ud på eftermiddagen, er der et særligt fænomen i Berat: Man promenerer. Traditionen kendes fra Sydeuropa i det hele taget, men i Berat i Albanien er den udtalt. Indbyggerne slentrer ad promenaden langs floden, man mødes, hilser, udveksler nyt. Fænomenet har sit eget ord: Giro. Giro begynder cirka ved 17-tiden og slutter senest 23.

Berat havde i middelalderen ikke mindre end 6 kalligrafi-skoler og blev et center for ikonografi. Byen stod i direkte forbindelse med patriarken af Konstantinopel. I Berat blev den byzantinske kunstform bevaret og fortsat.

Den mest kendte ikonografi-maler var Onufri. Han arbejdede over hele Balkan i 1600-tallet, men særligt i Berat, og mange af hans ikonografier ses i dag på museet i byens gamle fort, der troner på en klippe højt hævet over resten af byen. Onufri kendes ofte på sin brug af en særlig rød farve i ikonografierne.

Byen værner om sin position i det ny Albanien. En mand opførte lige efter kommunismens fald et hotel nede ved floden. Uden tilladelser. Men for nogle år siden fandt man ud af, at hotellet (der var tudegrimt) var ulovligt bygget. Og så fik han ordre på at rive det ned. Berat vil gerne vokse. Men ikke for enhver pris. Derfor er byen et besøg værd, og vi lægger et besøg forbi byen på vores rejser til Albanien. 

Se alle artikler om Albanien