Arkitektur og keramik i Uzbekistan

Den traditionelle arkitektur i Uzbekistan er så enestående og tankevækkende, at man er nødt til selv at se det, for at forstå den store kulturelle betydning, som keramikkunsten har.

Stolte traditioner

Kunsthåndværkerne har dygtiggjort sig igennem flere hundrede år, og deres teknikker er blevet videreført fra generation til generation. Keramikværkstederne er familieforetagender, der ledes af mestre med hver deres egen unikke fortolkning af de stolte traditioner. Deres kunstneriske udtryk toppede i middelalderen, hvor innovative mestre byggede hele moskékomplekser med dertilhørende skoler (madrazaer) og biblioteker.

En moské kan have mange arkitektoniske udformninger. I sin simpleste form, er al-masdjid, bedestedet, en åben plads med en linie eller en lav mur, der angiver quibla, bederetningen. I Middelalderen opførte Uzbekistans lokale herskere khan’er ofte gravkamre som en del af moskékomplekset. Disse gravkamre er blevet genstand for kult – og muslimerne valfarter til dem, for at få del i herskernes hellighed.

Fortid og nutid smelter sammen

Når man står i byer som Tashkent, Bukhara eller Samarkand har man en unik mulighed for at opleve, hvordan kultur, religion, fortid og nutid hænger så uløseligt sammen, at det har givet sig udtryk i rent fysiske monumenter, der stadig helliggøres af de mange mennesker, der dagligt kommer for at modtage undervisning og dele stort og småt med hinanden.

Indtil det 20.århundrede blev keramikkunsten brugt, når man byggede disse storslåede bygningsværker og nu i det 21. århundrede er keramikkunsten igen kommet på bane som et led i den traditionelle kulturs opblomstring. Glaserede fliser, mursten og teglsten produceres nu om dage udelukkende for at dække behovet for at vedligeholde de gamle kunstskatte, der stadig er en integreret del af folks dagligdag.

Alle disse udsmykninger har en kulturel og religiøs betydning. Uzbekerne tilegnede sig kunsthåndværket meget tidligt, fordi de havde ønsket om at vise den herlighed, man ifølge Islam får del i som muslim. Det var naturligt for dem at udnytte deres enestående ekspertise til arkitektur – og så var råmaterialerne billige og let tilgængelige. Lerdepoterne var næsten uudtømmelige og allerede i det første århundrede f. Kr. begyndte man at eksperimentere med at bruge keramik som udsmykning.

Se alle vores artikler om Centralasien