Ring til os 86 22 71 81       Nyhedsbrev       Trustpilot 4,5 starts

Forunderlige Kappadokien

Skorstene, paddehatte, bølgepap, månelandskab. Uanset hvad man finder på af ord, så er det svært at beskrive det syn, der møder én i Kappadokien. Bliv klogere her.
Dalene i Kappadokien har helt forskellige udtryk. Foto Tea Tougaard

Skrevet af

Laura Lyhne Christensen

Laura er rejsekonsulent for Viktors Farmor og projektleder på vores rejser i Tyrkiet.

Landskabet i Kappadokien er så utroligt. Som om nogen har sænket en kulisse fra en anden verden ned over den anatolske slette.

Kappadokien ligger i det centrale Tyrkiet, og de geologiske formationer er dannet gennem erosion. Støv og lava fra vulkanske udbrud for 60 millioner år siden er størknet i forskellig hårdhed, og derfor eroderet af vind og vejr i varierende grad. Tilbage står de magiske formationer, vi kender i dag, og som giver Kappadokien sit særprægede landskab, som man næsten ikke tror, hører til på jorden. Bestemt et besøg værd, når man rejser i Tyrkiet

Erosion har skabt de bizarre klippeformationer. Foto Nanna Elkjær
Erosion har skabt de bizarre klippeformationer. Foto Nanna Elkjær

Hugget ud af klippen med håndkraft

Men Kappadokien er ikke kun klippelandskaber. Kirkerum og klostre, hugget ud af den bløde klippe af kristne munke, bidrager også til områdets helt særlige stemning.

Friluftsmuseet i Göreme er centralt for ethvert besøg i Kappadokien. Alle kirker er hugget ud af klippen med håndkraft. Den lokale tradition siger, at der har været 365 klippekirker. En for hver dag i året. I dag er der cirka 30, der er åbne for os.

Udefra afsløres kirkerne kun af trappen og indgangen. De tjente som tilflugt for kristne menigheder under tyrkiske besættelser af Lilleasien efter år 100. Men de er hugget ud af klippen meget tidligere.

Klippekirke i Göreme open air museum. Foto Tea Tougaard
I dag er der ca. 30 klippekirker åbne i Kappadokion. Foto Tea Tougaard

Tidlige bosættelser i Kappadokien

De første bosættelser har været efter Paulus´ missionsrejser i år 53. Mange tidlige kristne bekræftede deres religion ved at leve i askese i 40 dage – efter de 40 dage mellem Jesu opstandelse og himmelfart. Men gradvist blev det en livsform. Man boede i sin hule oppe på klippesiden og havde køkkenhave i dalen nedenfor. Selvforsyning – og isolation.

Mange af kirkerne har meget fine og velbevarede kalkmalerier. Den byzantinske indflydelse er tydelig, om end stilen er enkel. Temperaturen i hulerne har været konstant, og tufstenen har dannet en god bund, så farverne i kalkmalerierne er meget levende den dag i dag.

Byen Uchisar er et andet must på en rejse gennem Kappadokien. Uchisar er bygget omkring et højt og spidst bjerg dannet af vulkansk tuf. På toppen, som er det højeste punkt i Kappadokien, ligger Uchisar-slottet. Fra citadellet er der en imponerende udsigt ud over dalen.

Uchisar slottet er placeret på toppen af Kappadokien. Foto Tea Tougaard
Uchisar slottet er det højeste punkt af Kappadokien. Foto Tea Tougaard

Underjordiske byer

Et tredje særpræget fænomen er de underjordiske byer. De er blevet lavet som tilflugt for kristne. Kaymakli har været i 8 etager og bestået af mere end 100 tunneller. Den har været forbundet med nabobyen Derinkuyu. De underjordiske byer har været store nok til at kunne huse 20.000 mennesker, husdyr og forråd.

I øvrigt bruges de nu forladte byer stadig til opbevaring. De har været delvist åbne for besøg siden 1960'erne, og vi ser dem på vores rejser til Kappadokien.

Kappadokien er en rejse tilbage til både naturens skabelse og menneskets tidlige tro. Et landskab, der ikke bare bør læses om – men opleves.

Se alle vores artikler om Tyrkiet