Rejser til Uzbekistan

Forestil dig at rejse 800 år tilbage i tiden og vandre gennem bjergene med en karavane fra Kina til Europa. Uzbekistan emmer stadig af Silkevejens historie med sine blå kupler. Læs om det historiske Uzbekistan. 

Værd at opleve i Uzbekistan

Kamelerne er pakket med silke, porcelæn og krydderier, der skal bringes frem til Middelhavet og europæiske købmænd. Efter at have rejst gennem steghede ørkener og over sneklædte pas, kan du pludselig skimte et lys i det fjerne. 

Det er lysene fra den sagnomspundne karavaneby Samarkand. Så ved du, at du er på den mere end 7000 km lange rejse. Indenfor byporten vil du blive imponeret over den flotte by med turkisblå kupler og det myldrende folkeliv på den pragtfulde plads Registan. 

Næsten lige så eksotisk er det at rejse til Uzbekistan i dag! Et land der, mere end nogen andre i Centralasien, stadig emmer af Silkevejens historie og storhedstid. 

Samarkand er et absolut højdepunkt på rejser til Uzbekistan, men landet har meget mere at byde på. Ikke mindst den gamle oaseby Bukhara med sine snævre gyder i sandsten, velbevarede moskéer og de gamle handelsdomer. Duften af krydderier, farvestrålende silke, tæpper i alskens mønstre og smukt kunsthåndværk sælges stadig på byens markeder, og mange steder minder Bukhara om en velbevaret tidslomme fra karavanernes storhedstid. 

Det samme gør ørkenbyen Khiva, hvis karavanestationer, moskéer og koranskoler er omkranset af høje sandstensmure. Én ting har dog heldigvis ændret sig. I Silkevejens storhedstid var Khiva nemlig kendt for sit slavemarked, hvilket heldigvis hører fortiden til.  

I Uzbekistan vil man først og fremmest stifte bekendtskab med imponerende arkitektur, historiens vingesus samt legender og fortællinger om Timur Lenk. Han grundlagde Samarkand og erobrede store landområder i Mellemøsten og helt til Europas dørtrin. 

Vi hører også om den ansete videnskabsmand og astronom Olug Bek, der med primitive midler i 1400-tallet beregnede den kalender, vi stadig bruger, ved at kigge på stjernerne. 

Det er dog ikke historie det hele. Uzbekistan er også et af de lande, hvor Aralsøen ligger. I dag er der næsten intet tilbage af denne sø. Den historie kan du også høre om på en rejse til silkevejslandet. 

Hvad siger vores gæster

Kort over rejsen til Uzbekistan, hvor byerne Samarkand, Bukhara, Khiva og Tashkent er fremhævet

Landefakta

Areal: 488.100 km2

Hovedstad: Tashkent

Hovedstaden alene har 3 mio. indbyggere og er derfor den største by i Centralasien

Møntfod: Sum - forkortes UZS

Sprog: Uzbekisk, russisk

Tidsforskelfra DK: Sommer: +3 timer, vinter: +4 timer

Klima og vejr i Uzbekistan

Hvornår besøger man Uzbekistan?

Uzbekistan har subtropisk fastlandsklima med meget varme, tørre somre og i den sydlige del korte og relativt milde vintre. De bjergrige områder er en anelse køligere end resten af ​​landet.  Det bedste tidspunkt at besøge landet i er fra april til juni, og igen fra august til begyndelsen af oktober. Juli er alt for varmt. Uzbekistan er 12 gange større end Danmark og den mest befolkede af de centralasiatiske republikker. Størstedelen af landets vestlige del består af den ubeboelige ørken Kyzylkum. Mod øst rejser landet sig op mod Tajikistans og Kirgisistans bjerge. Mod nordøst ligger den frugtbare Ferghana-dal, hvor hovedparten af den godt 30 mio. store befolkning bor. Her er der frodigt, og landbrug samt bomuldsproduktion fylder landskaberne. Ved indgangen til Ferghana-dalen ligger hovedstaden Tashkent med sine 3 mio. indbyggere, hvilket gør byen til den største i Centralasien.

Rejseinspiration om Uzbekistan

Læs med i vores store artikelunivers med flere forskellige artikler om Uzbekistan og landets mange silkevejsbyer og spændende mad.

  • Den sagnomspunden by Samarkand byder på fascinerende orientalske pragtbygninger.

    Samarkand og Bukhara

    Gælder det orientalsk stemning langs den gamle Silkevej, så tag til legendariske Samarkand og Buk...
    Den sagnomspunden by Samarkand byder på fascinerende orientalske pragtbygninger.

    Samarkand og Bukhara

    Gælder det orientalsk stemning langs den gamle Silkevej, så tag til legendariske Samarkand og Buk...
  • Registanpladsen i Samarkand ved solopgang. Foto Viktors Farmor

    På sporet af Silkevejen

    Bukhara og Samarkand. Alene navnene på de gamle silkevejsbyer er nok til at pirre rejselysten, og...
    Registanpladsen i Samarkand ved solopgang. Foto Viktors Farmor

    På sporet af Silkevejen

    Bukhara og Samarkand. Alene navnene på de gamle silkevejsbyer er nok til at pirre rejselysten, og...
  • Udsmykningerne har en kulturel og religiøs betydning i Uzbekistan. Foto Viktors Farmor

    Arkitektur og keramik i Uzbekistan

    I Uzbekistan er der rig mulighed for at gå på opdagelse – og lade sig betage – af store, flotte b...
    Udsmykningerne har en kulturel og religiøs betydning i Uzbekistan. Foto Viktors Farmor

    Arkitektur og keramik i Uzbekistan

    I Uzbekistan er der rig mulighed for at gå på opdagelse – og lade sig betage – af store, flotte b...
  • Khivas historie går flere tusinde år tilbage.

    Khiva

    På en rejse til Uzbekistans silkevejsbyer er det ofte sagnomspundne Samarkand og oasebyen Bukhara...
    Khivas historie går flere tusinde år tilbage.

    Khiva

    På en rejse til Uzbekistans silkevejsbyer er det ofte sagnomspundne Samarkand og oasebyen Bukhara...
  • Registanplads i Samarkand, selve symbolet på Uzbekistans status i den islamiske verden. Foto Michael Høeg Andersen

    Silkevejens magiske epicenter

    Krydderier, ældgammel kultur og avantgardekunst får magien til at leve i silkevejslandet Uzbekist...
    Registanplads i Samarkand, selve symbolet på Uzbekistans status i den islamiske verden. Foto Michael Høeg Andersen

    Silkevejens magiske epicenter

    Krydderier, ældgammel kultur og avantgardekunst får magien til at leve i silkevejslandet Uzbekist...
  • Uzbekistans nationalret plov - også kendt som pilaf og osh.

    Mad i Uzbekistan: Pilaf, tørret yoghurt og stemplet brød

    Uzbekistan er som knudepunkt på den gamle Silkevej beboet af flere end 100 forskellige etniske gr...
    Uzbekistans nationalret plov - også kendt som pilaf og osh.

    Mad i Uzbekistan: Pilaf, tørret yoghurt og stemplet brød

    Uzbekistan er som knudepunkt på den gamle Silkevej beboet af flere end 100 forskellige etniske gr...
  • Ulugh Beg var en stor astronom i middelalderen med observatorium i Samarkand. Foto Flemming Lauritzen

    Silkevejens metropol

    Uzbekistan ligger lige midt på den 8.000 km lange silkevej og har været centrum for både handel...
    Ulugh Beg var en stor astronom i middelalderen med observatorium i Samarkand. Foto Flemming Lauritzen

    Silkevejens metropol

    Uzbekistan ligger lige midt på den 8.000 km lange silkevej og har været centrum for både handel...

Se vores webinar om Uzbekistan

Typiske spørgsmål før rejsen til Uzbekistan

  • Hvad spiser man i Uzbekistan?

    Uzbekistan er beboet af flere end 100 forskellige etniske grupper, hvilket også præger det lokale køkken. I Uzbekistan er nationalretten over dem alle Pilaf - også kaldet Osh eller Plov. Ethvert uzbekisk hjem tilbereder denne gamle traditionelle ret, som vi får lejlighed til at smage hos private familier. Ingredienserne er ris, gulerødder, flere forskellige olier og krydderier samt okse- eller lammekød - måske med et vagtelæg på toppen. Den serveres på store fade til deling. 

    Andre typiske specialiteter er oste/yoghurt-kugler. Små tørrede osteboller/yoghurt, som kan opløses i en suppe, eller blot i vand og blive til en drink. Det dejlige fladbrød Non hører med til ethvert måltid. Og fra det russiske/ukrainske køkken er suppe til forret en obligatorisk del af et usbekisk måltid.  

    Man vil også med sikkerhed få serveret manti, som er dumplings med fyld af lam, løg og pebre. 

    Der er ofte tre retter til både frokost og aftensmad. Men en hurtig frokost kan være shashlik og kebab på spyd med fars af oksekød eller hele lamme-, okse- eller kyllingestykker. Det tilberedes over åben ild på en udendørs grill og serveres kun med løg. 

    Til et veldækket bord vil der være et bredt udvalg af nødder, tørrede frugter som abrikoser og rosiner samt bolsjer/karameller, der spises både som snacks eller til teen. Vandmelon eller andre typer meloner afslutter ofte måltidet. 

  • Hvad er prisniveauet i Uzbekistan?

    En kop kaffe koster ca. 10-20 kr. afhængig af typen. Te ca. 2,50 kr. Øl eller et glas vin på restaurant ca. 20 kr. Vodka ca. 10 kr. Sodavand/juice ca. 10 kr. Vand på flaske i butik koster et par kroner. Da der er helpension på vores rejser til Uzbekistan, er erfaringen, at man ikke behøver meget mere end 500 kr. til småfornødenheder. 

  • Hvad køber man i Uzbekistan?

    I bazarer og på markeder kan man få alt, hvad hjertet begærer. Bortset fra dagligvarer kan alle priser normalt handles ca. 30% ned. Gode køb kunne være kobberarbejde af høj kvalitet, hovedbeklædninger og veste med broderier samt keramik. Uzbekistan har også tradition for træskærerarbejder, man vil se eksempelvis flotte koranstandere til salg på markederne.  

    Broderede tæpper (sengetæpper, duge) og knyttede tæpper fås i Bukhara og Samarkand. Men vær opmærksom på, at alle tæpper som købes skal registreres med foto og kvittering før, de kan udføres. Selve registreringen forgår ved den pågældende tæppehandler. Tæpper over 50 år kan IKKE udføres. Det er oftest billigere at købe tæpper kontant end med kreditkort. 

    Uzbekistan har også en gammel guldsmedetradition - det var allerede et etableret håndværksfag i begyndelse af det 19. århundrede. Af den grund er det et meget traditionsrigts fag. Dekorationerne på flere af smykkerne er ofte antikke og har symbolske betydninger. Det stammer ofte fra den tid, hvor landet bekendte sig til en anden religion end Islam. Derfor er smykker også værd at holde øje med som souvenir på en rejse i Uzbekistan. 

  • Hvordan er tryghed, sikkerhed og hygiejne i Uzbekistan?

    Er det sikkert at rejse i Uzbekistan? Ja det er det! Vi har aldrig oplevet, at gæster er blevet bestjålet i landet. Men som i alle storbyer, findes der også lommetyve i Uzbekistans byer. Med almindelige forholdsregler oplever vi ikke problemer. 

    Uzbekerne er yderst imødekommende og nysgerrige og vil rigtig gerne i dialog med os. Ofte oplever vi, at de gerne vil øve deres engelsk ved at tale med os. 

    Som i de fleste andre oversøiske lande anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Det frarådes at spise frisk frugt og grønt. Det er meget almindeligt, at det for udlændinge giver store maveproblemer, selv om man er forsigtig. Det tilrådes at medbringe noget mod diarré. Nogle præparater kan fås i håndkøb, mens kraftigere midler fås på recept. 

  • Hvem møder du på en rejse til Uzbekistan?

    Når du rejser med Viktors Farmor, er du stort set altid sikker på at møde de lokale. Størstedelen af befolkningen er tyrkisktalende uzbekere. Den næststørste minoritet er tajikker, som er persisktalende og især bor i Samarkand og Bukhara-området. Endelig er der russerne, som i dag kun udgør 2,5 procent. Uzbekistan er også påvirket af en gammel nomadekultur og stor handelskultur. F.eks. erobrede tyrkiske nomadestammer gentagne gange byen Tashkent, hvilket naturligvis har påvirket byens kultur og historie. 

    Handelsfolk kom via Silkevejen fra Kina til Middelhavet og bragte velstand til byer som Samarkand og Bukhara - det har været med til at forme Uzbekistans særlige karakter. Og det er noget af det, som vi dykker ned i, når vi rejser til Uzbekistan. 

  • Hvem flyver vi med til Uzbekistan?

    Vi benytter Turkish Airlines via Istanbul. Der findes ingen direkte rute fra København til Tashkent. 

  • Skal kvinder bære tørklæde i Uzbekistan?

    Nej, i Uzbekistan klæder man sig meget vestligt. Strop-bluser og meget korte nederdele eller shorts er dog ikke velsete. 

  • Guidebøger, litteratur og film

    Sovjetistan af Erika Fatland (2016). Den norske socialantropolog har skrevet denne rigtigt gode bog om hver af de fem stanlande og giver en god og velskrevet indføring i den kirgisiske kultur.  

    Uzbekistan, Bradts guidebog   

    Viktors Farmors Uzbekistan-ekspert Nette Kornerup fortæller i en række små videoer om Uzbekistan. Hun dykker blandt andet ned i mødet med uzbekiske kvinder, som er helt specielt. 

    Nette fortæller også om arkitekturen i Uzbekistan, som skiller sig ud fra mange andre lande og naturligvis er præget af landets placering på den gamle silkevejsrute. 

    Sidst men ikke mindst kan du høre Nette fortælle om krigsherren Timor Lenk, der levede i Centralasien og grundlagde det timuridiske dynasti. 

Her skal du bo på din rejse til Uzbekistan

På en rejse til Uzbekistan bor du med Viktors Farmor i nogle af de gamle Silkevejsbyer som Samarkand og Bukhara.

Gode turistklassehoteller

Vi benytter os af pæne og i mange tilfælde helt nye turistklasse-hoteller med toilet og bad på værelserne. Wi-Fi er også tilgængeligt overalt. Vi har bl.a. også overnatning i Uzbekistans hovedstad Tashkent.

Vidste du det om Uzbekistan?

At det var i Khiva, at det matematiske nul blev opfundet af Al-Khorezmi. Populært kaldet Mr. Zero. Af hans navn Al-Khorezmi kan ordet algoritmer udledes i direkte linje.  

Viktors Farmors rejser i Uzbekistan

Vi startede med rejser tilbage i 2001 og har mere end 20 års erfaring med rejser til Uzbekistan. Vores erfaringer har gjort, at vi kan arrangere et stort udvalg af rejser og er din garanti for en tryg og velplanlagt rejse. Vi har en klassisk 9-dages rundrejse i Uzbekistan med fokus på Silkevejsbyerne. Rejsen koncentrerer sig om hovedstaden Tashkent og silkevejsbyerne Samarkand og Bukhara. I Samarkand besøger vi bl.a. den famøse Registan-plads. Det var her, kamelkaravanerne gjorde holdt, og købmændene bredte deres varer ud på tæpper i håb om at gøre en god handel. Bygningerne på pladsen er klassiske eksempler på fuldendt islamisk arkitektur.

Vil du gerne opleve mere findes flere muligheder – for eksempel en rejse på 12 dage til Uzbekistan med besøg på museet Ørkenens Louvre. Rejsen inkluderer både besøg i den lille by Khiva, der er på UNESCOs Verdensrangliste og ørkenbyen Nukus, der overrasker ved at have et kunstmuseum i verdensklasse langt ude i ørkenen. Kunstmuseet har mere end 82.000 værker. Mens vi er her, ser vi også Mizdakhan, som er et stort område med et fort, der kan dateres tilbage til det 4. århundrede.  Rejsen byder også på flere pragtbygninger og de ikoniske blå kupler. Vi slutter af i Uzbekistans hovedstad Tashkent. 

Et tredje bud kunne være en rejse kun for kvinder til Uzbekistan. Her er fokus på Samarkand, Bukhara og kunsthåndværk. Et højdepunkt på rejsen er besøget i en landsby, hvor kvinder fortæller om deres liv og viser nogle af de ceremonier, der bruges ved fødsel og bryllup. Derudover er mødet med uzbekiske kvinder i centrum, og det gør noget helt specielt for rejsen, når vi rejser en gruppe kun af kvinder. Det åbner døre, der ellers måske er lukkede. Vi hører f.eks. en gruppe kvinder fra Jozmon fortælle om deres traditionelle ceremonier. Kom også med på bazar og se frugter, silke, keramik og sølvhåndværk i Tashkent og Samarkand.  

Du kan også rejse med på en adventurerejse langs Silkevejen til Uzbekistan, Kirgisistan og Kina. Vi starter i Uzbekistan og besøger bl.a. karavanebyerne Samarkand og Tashkent og oasebyen Bukhara. Vi oplever den grusomme Timur Lenks imponerende bygningsværker i karavanebyerne Shahrisabz og Samarkand. Gennem Kirgisistan oplever vi de storslåede bjerge, hvor der stadig bor nomader nogle steder og Issyk-Kul-søen. Besøg karavanebyen Kashgar samt Urumqi, og kør gennem den store ørken "Dødens Hav". Vi tager på en togrejse mod Kina og byen Xian med den gamle terrakotta-hær. Vi slutter rejsen af i Beijing, hvor vi oplever Den Kinesiske Mur, der snor sig gennem dale og over bakkekamme. 

Oplev Uzbekistan på en rejse i kombination med Kazakhstan, Kirgisistan, Tajikistan og Turkmenistan. Rejsen er tilrettelagt så du får det hele med i ét hug! Her oplever du landskaber, kultur og historie i en kæmpe variation, så du får det bedste af Centralasiens lande. Rejsen begynder i det enorme steppeland Kazakhstan. Derfra kører vi ind i Kirgisistan, hvor vi bor i nomadetelte i nærheden af Centralasiens største bjergsø. Dernæst rejser vi til Tajikistan, der byder på dramatiske bjerglandskaber og silkevejsbyen Khujand samt Centralasiens største Buddhastatue i hovedstaden Dushanbe. På vej ind til Uzbekistan besøger vi også den gamle by Penjikent, inden silkevejsbyerne Samarkand, Bukhara og Khiva. Rejsen slutter i Turkmenistan, hvor vi skifter til 4-hjulstrækkere og er til grill-middag i ”Porten til Helvede”.

5 nedslag i Uzbekistans historie

5. årh. f.Kr.
Det kinesiske kejserrige i Xian udsender en ekspedition til Ferghana-dalen i Uzbekistan for at købe heste som forsvar mod mongolerne. Det bliver begyndelsen på Silkevejen.

1370
Timur Lenk gør Samarkand til et knudepunkt på Silkevejen.

1924
Den uzbekiske del af det gamle Turkestan bliver en autonom Sovjetrepublik.

1991
Uzbekistan bliver et selvstændigt land efter Sovjetunionens sammenbrud.

2016
Efter 25 år som landets første præsident og diktator dør Islam Karimov, og en ny og mere demokratisk præsident indsættes.

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejser til Uzbekistan.

  • Pas og visum

    For danske statsborgere gælder følgende:

    Visumfri i op til 30 dage.

    Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdet. Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet. Der skal min. være 2 blanke sider i passet (til hvert land).

    Fotokopi af passet sendes til Viktors Farmor senest 5 uger før afrejse.

  • Vaccination

    Som i de fleste andre oversøiske lande anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Har man tendens til køresyge bør man medbringe piller eller andet mod transportsyge. 

    Det tilrådes at medbringe noget mod maveinfektion/diarre. Rådfør dig med din læge.

    Du kan også orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside. Der kan være forskel på, hvilke vaccinationer der tilrådes.

    I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

  • Ofte stillede spørgsmål til vores rejser i Uzbekistan

    Hvem flyver vi med til Uzbekistan?

    Vi benytter Turkish Airlines via Istanbul. 

    Der findes ingen direkte rute fra København til Tashkent.

    Uzbekistan er et muslimsk land, skal kvinder bære tørklæde?

    Nej, i Uzbekistan klæder man sig meget vestligt. Strop t-shirts og meget korte nederdele og shorts er dog ikke vel set mange steder. Kvinder skal dog bære tørklæde i alle moskeer og madrassaer samt ved besøg i den russisk-ortodoks kirke.

    Er rejsen fysisk krævende, med lange vandreture.

    Der er ikke indlagt vandreture, medmindre det er angivet i dagsprogrammet, men der er længere byvandringer i roligt tempo og med mange stop.

    Fortove og veje kan være meget ujævne.

    Hvornår er vejret bedst?

    Vejret er mest solrigt og uden alt for høje temperaturer i april og maj samt i september og oktober. I starten af marts kan der stadig komme en regnbyge og temperaturen kan om natten falde til frysepunktet, og der er køligt morgen og aften. I sidste halvdel af marts/starten af april bliver der varmere og mere tørt, og kirsebærtræerne står ofte i fuld flor. I slutningen af oktober kan det blive lidt mere blæsende og temperaturen falder igen.

  • Valuta

    Betalingsmidlet er ”Sum”. Kursen svinger meget, og derfor angives ikke vekselkurs her. Det anbefales, at man tager USD med i kontanter (skal i flere pengeinstitutter bestilles op til 14 dage før afhentning). Dollars-sedlerne skal være fra efter 2010 og mindst 20 USD-sedler.  Alternativt kan medbringes Euro.

    USD kan bruges på markeder, mens SUM bruges i butikker, på hoteller og på restauranter mv.

    Selvom der kommer flere og flere ATM'er, er det ikke altid de virker, og der kan ofte kun hæves forholdsvis mindre beløb. MasterCard kan stort set ikke bruges, kun Visa kort.

    Ønsker man at købe tæpper, er det ligeledes også oftest betaling med kontanter, som også vil være det billigste sammenlignet med at betale med Visa kort.

  • Fysisk form på rejsen

    For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

  • Ved indrejse

    Hvis man medbringer mere end USD 2.000, skal der udfyldes 2 tolderklæringer. Her påføres hvad man har med af penge og værdigenstande. Undlad at medbringe dyre smykker.
    Toldmyndighederne beholder det ene eksemplar af tolderklæringen. Det andet skal man selv opbevare og aflevere ved udrejsen sammen med en ny, hvorpå man påfører, hvad man har med af penge ved udrejsen.

  • Hoteller

    Der benyttes pæne turistklasse hoteller med toilet og bad på værelserne.

    Serviceniveauet, interiør herunder senge samt rengøring på hotellerne er dog ikke helt, som vi er vant til i Europa.

    Hvis der overnattes i jurter på den Uzbekistan rejse, du har valgt  - sover man 3-6 personer i samme jurte. Toilet og badefaciliteter er i separat bygning.

  • Telefoni

    Mobildata er meget dyrt, så husk at slå data og roaming fra før indrejse. Der er gratis wifi på hotellerne. Ring evt. via wifi. Lokal SIM-kort med data kan købes i lufthavnen - fra 8 USD.

  • Elektricitet

    Der er 220 volt. De fleste steder passer vores stik, men sørg for, at det er stik med ”tynde ben” der medbringes hjemmefra.

  • Drikkevand

    Man skal ikke drikke vandet i Uzbekistan. Mineralvand kan købes overalt. På transportdage er and inklusiv, og det samme ved frokoster og aftensmåltider. Isterninger i drikkevarer bør undgås. Vi anbefaler at bruge flaskevand ved tandbørstning også.

  • Drikkepenge

    Drikkepenge til chauffør og lokalguide betales af Viktors Farmor. 

    Får man sin kuffert båret til sit hotelværelse, gives der et mindre beløb, f.eks. 10.000 Sum. Det samme gælder drikkepenge til stuepiger, tjenere m.v.. Drikkepenge må også gerne være i dollars, så det er også her en god idé at medbringe små dollarsedler.

  • Foto

    Ved nogle af de større seværdigheder skal man betale fotogebyr, men det gælder kun almindelig kamera. Det koster ikke noget at fotografere med mobiltelefon. 

    Hvis man vil fotografere personer, bør man spørge om tilladelse først.

  • Påklædning

    Tøj der kan tages af og på ”lag-for-lag” anbefales. Det kan være køligt morgen og aften, men varmt midt på dagen. For kvinder er det ikke velset at gå i korte shorts i byerne. Man kan dog udmærket gå i korte nederdele og solbluser. Landet er muslimsk, men meget vestligt, når det gælder påklædning. Kvinder skal dog bære tørklæde i alle moskeer og madrassaer samt ved besøg i den russisk-ortodoks kirke.

    I marts/april samt oktober/november kan der forekomme store temperaturudsving, og der kan være meget koldt, også på hotellerne. Medbring sweater og/eller jakke.

  • Indkøb og åbningstider

    Mange forretninger har åbent mandag til lørdag 9-19, men middagslukkede 13 til 15.

    Det er ofte fordelagtigt at handle i bazarer eller på markeder. Priserne her kan normalt handles 30% ned. Broderede tæpper (sengetæpper, duge) og knyttede tæpper fås i Bukhara og Samarkand. Man kan med fordel købe lakarbejder, kobber-arbejder, hovedbeklædninger og veste med broderier, træskærerarbejder (f.eks. udskårne koranstandere) og keramik.

    Tæppeindkøb.

    Vær opmærksom på at alle tæpper, som købes, skal registreres med foto og kvittering, før de kan udføres. Selve registreringen forgår ved den pågældende tæppehandler.

    Tæpper over 50 år kan IKKE udføres. Køb ikke ukritisk tæpper i basaren da de sjældent får registrering. Så det er ikke noget man skal vente med at købe til den sidste dag. Det er forbudt at udføre antikviteter, der er mere end 50 år gamle. Især større antikviteter og metalgenstande er tolderne på vagt overfor.

    Det er oftest billigere at købe tæpper kontant end med kreditkort.

  • Ændringer i programmet

    Der kan forekomme ændringer i programmet undervejs. Seværdigheder kan være under restaurering eller midlertidigt lukkede af andre årsager. Det er forhold, vi ikke kan tage højde for, og som vi derfor anmoder om en vis overbærenhed overfor.

  • Prisniveau

    Prisniveau. Med forbehold for ændringer.

    Kaffe 10.000 SUM / Kr. 7

    Te 3.000 SUM / ca. Kr. 2

    Øl 25-35.000 SUM / ca. Kr. 20

    Vodka pr. glas 15.000 SUM / ca. Kr. 10

    Vin glas/flaske 30.000/120.000 - 180.000 SUM / ca. Kr. 20 / 75-115,-

    Cola 15.000 SUM / Kr.  10

    Toiletbesøg 2.000 SUM / kr 1,00

    kuffertservice på hoteller 1 USD eller 10.000 SUM / Kr. 7

    Room service 1 USD eller 10.000 SUM pr. dag / Kr. 7

  • Bagage

    Bagagen bør aldrig være tungere end, at man til enhver tid kan bære den selv (fra bus til værelse vv.).

  • Håndbagage

    Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen, så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

    Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

  • Klima

    Uzbekistan har tempereret til tørt fastlandsklima. På grund af afstanden fra havet og i ly af Pamir- og Himalayabjergene er det en temmelig tør region. Faktisk er landet blandt de tørreste i Centralasien.

    Mod vest er der store slette-områder og ørkenen Kizilkum. Mod øst er der bjerge. Somrene i den lave del af landet er lune til varme, men varmen er udholdelig ved den lave luftfugtighed. Vintrene er kolde, men generelt tørre og solrige i det meste af landet.

  • Pakkeliste

    Husk at supplere pakkelisten med:

    - Solbriller, kasket eller hat

    - Solcreme

    - Medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

    - En lille flaske håndrens (fås på apoteker eller hos Matas)

    - Lommelygte (til håndtasken)

    - Papirlommetørklæder / toiletpapir

    - Læbepomade

    - Shampoo, håndklæde mv. hvis din rejse til Uzbekistan indeholder overnatning i jurte.

    - Resorb (salt/sukker opløsning)

  • Værd at vide

    For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden er: VFrejsende

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Uzbekistan.
Ring til os 86 22 71 81