Logo

Stammefolk i Odisha

På vores rejse til det østlige Indien, møder vi nogle af de stammefolk, der bor i delstaten Odisha. Her kan du læse lidt mere om nogle udvalgte stammer.

På Anukodelli markedet møder vi kvinder fra Bonda stammen. Foto Helga Pedersen

På Anukodelli markedet møder vi kvinder fra Bonda stammen. Foto Helga Pedersen

Paroja stammerne

Der findes ca. 317.000 Parojafolk i Orissa. 30% af mændene kan læse, men kun 7% af kvinderne. Der er forskellige sektioner af Paroja. Deres modersmål er parji, der er et dravidisk sprog beslægtet med Ghond.

De har mange fællestræk med Gond, Khond og Gadaba. De er stærke og hårdtarbejdende, venlige, gæstfri, men lidt sky. Mænd bærer lændeklæde. Gifte kvinder har næseringe og øreringe samt sølvringe på tæerne, ligeledes tunge halsringe og ring på overarme og underarme. Kvinder har ofte tatoveringer. Paroja bor gerne ved floderne for foden af bjergene. Ved høvdingens hus er anbragt sten i en rundkreds, dette er offersted samt sted for rådslagning.
  

Dongria Kondh stammerne

Der er omkring 8000 Dongria Kondh, og de bor i ca. 100 landsbyer i Niyamgiri bakkerne. Her har de boet i mange generationer.

”Dongar” betyder ”agerbrugsland på bakker”. Deres sprog KUI er kun talesprog, de har ikke noget skriftsprog. De tilbeder Niyam Raja, junglens øverste gud, som er deres livsgrundlag. 

Som mange andre stammefolk er de anæmister. De ser bakker, floder, træer og store sten som værende besjælede. De har en tæt familiestruktur. Familierne er inddelt i klaner. Hver klan har et dyrenavn, men også navnet på klanens ældste medlem definerer klanen. Der kan identificeres 66 klaner med eget territorium. Der kan være 300 små beboelser i klanterritoriet.

Hvert år i februar er der festival for Niyam Raja, bjergenes konge (gud). På 3 timer klatrer stammefolkene til toppen. Kvinderne er i hvide silkesarier, og de har blomster og små knive i håret. De ofrer frugter og medicinske planter.

De bebor Niyamgiri Hills, som er en del af Eastern Ghats. De dyrker bananer, ananas, jackfruit og mango på skråningerne.

Deres huse har geometriske designs som beskyttelse mod det onde øje. Husene har tag af strå. Både mænd og kvinder arbejder i markerne. Børn har pligter fra 7-års alderen.

En mark bruges 3-4 år, hvorefter den får lov at hvile i 4-5 år. De bruger ikke moderne teknologi. De producerer tonsvis af frugt, men de bliver udnyttet af mellemhandlere.
  

Bondastammen

Bondastammen har i vores øjne nogle mærkværdige ægteskabsregler. Mænd eller drenge skal giftes, når de er 12 år gamle, og altid med en noget ældre kvinde, helst omkring 15 år ældre.

I starten bliver kvinden som en mor for sin unge ægtemand. Det forventes at hun opdrager ham og giver ham sund kost og på alle måder forbereder ham til voksenlivet og til et liv som kriger, da der ofte er skærmydsler mellem stammerne. Han bruger dagene til at lege med de andre drenge i landsbyen. Når han så er kønsmoden og voksen, er det hans tur til at tage over, og det forventes at han sørger godt for sin kone, når hun bliver gammel. Som følge af denne skik er befolkningstallet hos Bondaerne dalende.
 

Besøg Indiens stammefolk