Når kvinder ser rødt

Viktors Farmor er med, når 500.000 kvinder fejrer hinduistisk festival i Nepal

At deltage i Teej er som at svømme i et overvældede hav af rødt. Foto Tania Karpatschof
Tania Karpatschof

Skrevet af

Tania Karpatschof brænder for Nepal som hun første gang besøgte under studierne i 1997. Fra 1999 – 2002 arbejdede og boede hun I Kathmandu hvor hun arbejdede med kvinders rettigheder for UNDP (FN).

Monsoon betyder ikke bare, at himlen åbner sine sluser. Det betyder også farvestrålende festivaler - og af dem er Teej måske den største. At deltage i Teej er som at svømme i et overvældede hav af rødt. Som at træde ind i en verden, der lignede den berømte østlige basar, beskrevet i fortællinger som ”Marco Polo's Travels” og ”Ali Baba og de 40 tyverøvere”.

Sammen med en halv million nepalesiske kvinder er jeg sammen med en gruppe danske kvinder fra Viktors Farmor taget til Pashupatinath templet på den anden dag af Teej festivalen. Jeg har læst mig til, at det er stort, og at der er tusindvis af kvinder. Men Teej er større og vildere end jeg i min fantasi havde forestillet mig. Der er kvinder i alle aldre og størrelse. Det er et vanvittigt bombardement af alle sanser – farver i alle nuancer, dog med rød som den primære farve.

Hjertelighed og glæde

Der er kvinder så langt øjet rækker - alle venter tålmodigt på at komme ind i templet, mange har ventet i timevis. Det er intet mindre end en gigantisk kvinde fest, og det er helt umuligt ikke at blive ramt af en dyb følelse af søstersolidaritet og blive smittet af den hjertelighed og glæde, disse kvinder udstråler. Vi har i dagens anledning fået syet rødt tøj og det vækker stor begejstring, ind imellem er interessen overvældende. Vi stoppes konstant af kvinder, der komplimenterer os for det røde tøj og vil have taget billeder sammen med os.

Teej Festivalen er en tre-dages begivenhed, der kombinerer overdådige fester med religiøse ritualer og rigid faste. Traditionelt er Teejs ritual obligatorisk for alle hinduistiske, gifte kvinder og for piger, der har nået puberteten. Undtaget er syge eller fysisk uegnede.

På Teej første dag inviteres de gifte kvinder til deres barndomshjem, hvor de fejres med god mad, sang og dans sammen med søstre, venner og nære kvindelige familiemedlemmer.

Ægteskabelig lykke

Den anden dag er Teejs vigtigste dag. Dagen er dedikeret til faste og bønner. Nogen kvinder observerer streng faste uden at spise og drikke så meget som en dråbe vand. Andre drikker væske og spiser frugt. Fælles er, at kvinderne igennem den 24 timer lange faste beder for ægteskabelig lykke, for ægtefællers og børns velfærd, og for rensning af egne kroppe og sjæle. Sammen med kvindelige familiemedlemmer tager mange til det lokale Shiva tempel og beder til en lingam (fallossymbol) prydet med blomster, slik og mønter. Bagefter samler kvinderne sig på tempelpladsen og danser og synger særlige Teej sange indtil solen er gået ned.

På tredje og sidste dag tilbedes de syv vismænd i den hinduistiske panteon ved at tage hellige bade i rødt mudder, der er tilberedt af rødder fra den hellige Datiwan busk, for at sikre, at alle de synder, der er lavet i fortiden, bliver renset. Herefter kan fasten brydes.

Se alle vores artikler om Asien