Baku: Østens Paris

Art nouveau. En gammel bymur. En promenade langs havet. Skyskrabere med udvendige LED-skærme. Og meget mere i Kaukasus største by.

En tidlig morgen på en gade i centrum, før den fyldes af handlende i Baku. Foto Viktors Farmor

Østens Paris. Et flot tilnavn. Det bruges om Baku, der ligger ved Det Kaspiske Hav og er hovedstad i Azerbaijan.

Baku er en historisk bro mellem Vesten og Østen. Den gamle bydel er på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Nye skyskrabere vinder priser for en udfordrende arkitektur. Udslidte Ladaer holder side om side med blanksorte Mercedes i gaderne. Unge kærester lader hånt om muslimsk tradition og holder hinanden i hånden på promenaden. Baku er en by i bevægelse.

Art nouveau

To vartegn er det gamle Maidens Tower og de nye Flame Towers.

Det imposante Jomfrutårn er et symbol på Baku. Det er sikkert bygget I det 12. Århundrede som en port mod Det Kaspiske Hav. I dag ligger det 100 meter fra kysten. Så meget vand har havet mistet.

De 3 flammetårne stod færdige i 2012. Ud over en udfordrende form, så er tårnenes ydersider dækket af LED-skærme., som om aftenen lyser op som ild i bevægelse – deraf navnet på tårnene.

Der er mere end 80 art nouveau bygninger i Baku, ofte elegant udsmykket, så hvis man kigger opad i byens gader, er der mange detaljer at glæde sig over. Promenaden langs havet er næsten 4 km lang, og der er planer om at udvide den til 26 km, så den løber hele vejen langs den bugt, Baku ligger ved.

Olie-eventyr

Hvorfor er Baku så rig? Svaret er enkelt: Olie!

Allerede i det 8. århundrede kendte man til eksistensen af olie i undergrunden. En arabisk rejsende beskrev, hvordan man udvandt lys og mørk olie fra brønde. Olien lå ikke langt nede i undergrunden. Fra 1400-tallet blev den brugt til lamper, og i 1872 blev udvindingen sat i system. 30 år senere var Bakus oliefelter de største i verden, byen leverede halvdelen af klodens olieforsyning, og besøgende kunne ikke blive enige om, om det var lugten af olie eller lugten af penge, der rev dem I næsen.

Det eventyr er slut nu. I dag udvindes olien ude i Det Kaspiske Hav.

Alfred Nobel

Men der er en svensk vinkel på olie-eventyret: Villa Petrolea.

Den elegante villa Petrolea blev bygget I 1884 af den svenske Nobel-familie. Brødrene Ludwig, Robert og Alfred var kommet til Azerbaijan for at investere i jern, men fandt hurtigt ud af, at rigdommen lå gemt I olie.

Deres handelsfirma Branobel blev hurtigt et af verdens største olieselskaber. Brødrene var en væsentlig årsag til, at Azerbaijan vækstede eksplosivt i slutningen af 1800-tallet. Villa Petrolea er nu restaureret tilbage til sin oprindelige elegance og åbnet som museum.

Og når vi hvert år hører, hvem der modtager årets Nobel-priser, kan vi sende en tanke til Baku. For 12% af midlerne i Nobel-fonden kom fra Azerbaijan.

Brændende bjerg

Tager man lidt udenfor Baku, kommer man til det brændende bjerg Yanar Dag. Her er der altid ild – og har været det uophørligt gennem mere end 1000 år. Forklaringen er små sprækker i klippen, hvorfra naturgas holder flammerne vedlige. Og i Gobustan findes 4000 petroglyffer. De er 10.000 år gamle og fortæller historier om dyr, mennesker, sivbåde og jagt.

Azerbaijanerne selv mener, deres land var det oprindelige paradis, fordi det er så frugtbart. Men andre fik øjne for mulighederne, og romere, partere, persere, arabere, georgiere, mongoler, tyrker og russere har sat deres præg på landet. Nu ligger landet åbent for næste bølge: Rejsende fra Viktors Farmor!

Se alle vores artikler om Kaukasus