Kina

Bliv klogere på Kina. Dyk ned i landets historie, religion, kultur og byer. Landet har en befolkning på 1,4 milliarder mennesker. Men vidste du f.eks., at Kina ikke længere har verdens største befolkning?

Fakta om Kina

Med en historie der går mindst 6.000 år tilbage og en befolkning på over 1,4 milliarder mennesker fordelt på 56 etniske grupper, er Kina et dybt fascinerende land fyldt med kontraster og variationer. 

Tradition og modernitet går hånd i hånd i Kina, hvis samfund er i rivende udvikling. Kina er blevet en supermagt, der spiller en stadig større rolle på den globale scene indenfor både økonomi, politik og en række andre felter. Men bag den moderne facade er Kina også et land fyldt med gamle traditioner og dybe, kulturelle rødder, der i høj grad er med til at skabe og forme det Kina, vi kender i dag.  

Landskaberne i Kina er lige så varierede som landets kultur. Mod nord strækker græsstepperne sig mod Mongoliet, og mod vest måtte fortidens karavaner passere gennem endeløse ørkener. Mod syd hæver Himalaya sig mod himlen, og i den centrale del af landet forbinder mægtige floder som Yangtze og Den Gule Flod frodige landbrugsområder med de hastigt voksende millionbyer. Andre steder er risterrasser i tusindvis hugget ud bjergsiderne mellem forrevne bjergtinder, der ligner et klassisk kinesisk landskabsmaleri i fuld størrelse. 

Kort over rejsen i Kina, hvor vi bl.a. besøger Beijing, Xian og Shanghai

Kina - Landefakta

Areal: 9.587.000 km2

Hovedstad: Beijing

Møntfod: Renminbi (yuan) - forkortes CNY

Sprog: Mandarin

Tidsforskelfra DK: Sommer: +6 timer, vinter: +7 timer

Kinas historie

Kina kan føre sin historie tilbage til tidernes morgen, og de ældste dynastier opstod omkring 4.000 år før vores tidsregning. Men det var Qin-dynastiet (221-206 f. Kr.), der samlede Kina for første gang under én kejser og standardiserede skriftsproget, møntfoden og administrationen. Det er også her i perioden, at opførslen af Den Kinesiske Mur begyndte i et forsøg på at holde mongolerne nord for muren ude. Qin-dynastiets grundlægger ligger i dag begravet sammen med sin mægtige hær af terrakottakriger udenfor sin gamle hovedstad Xian. Navnet Kina kommer fra ordet Qin.

Skiftende dynastier fulgte. Efter Qin kom Han-dynastiet (206 f. Kr – 220 e. Kr), der ekspanderede landets grænser, og kom i kontakt med folkeslag langt mod vest. Det blev starten på handlen gennem Centralasien og etableringen af det handelsnetværk, der langt senere fik navnet Silkevejen.

Men også internt i det kinesiske rige var der behov for at flytte varer, og fra omkring år 600 e.Kr. blev den nordlige og den sydlige del af landet forbundet med den mægtige konstruerede vandvej kaldet Den Store Kanal. 

Omkring samme tid overtog Tan-dynastiet (618-907) magten i Kina, og de kommende århundreder anses af mange kinesere for at være en af landets største guldaldre. En periode på næsten 300 år, hvor kunsten og kulturen blomstrede i hovedstaden Xian. Buddhismen fik fodfæste i Kina i perioden, og fra år 690 til 705 blev Wu Zhao Kinas første – og indtil nu eneste – officielle kvindelige leder. 

Også innovationen blomstrerede i Kina. Ikke mindst i Song-dynastiet (960 - 1279), der tilkæmpede sig magten i den urolige periode efter Tan-dynastiets fald. Omkring år 1.000 var opfindelser som papir, krudt, trykkekunsten og kompasset vidt udbredt i Kina. Også indenfor videnskaber såsom matematik, astronomi, medicin og geografi gjorde de kinesiske lærde store fremskridt i perioden, og kunstarter som filosofi, kalligrafi, malerkunst og keramik havde gode kår. Det førte til en øget urbanisering, og især byer som Keifeng og Hangzhou bliver vigtige centre for videnskab, handel og kunst.

Men oppe på de nordlige side af Den Kinesiske Mur rørte mongolerne på sig. I 1206 havde Djengis Khan samlet de mongolske stammer under sig, og i 1211 vendte han blikket mod den store og rige nabo mod syd. To år senere brød hans tropper gennem Den Kinesiske Mur og i 1215 erobrede han Beijing. Han og hans efterfølgere fortsatte deres hærgen gennem Asien, og i 1276 faldt Song-dynastiets hovedstad Hangzhou til mongolerne. Stort set hele Kina var nu del af det mongolske rige.

Først i 1368 lykkedes det Ming-dynastiet (1368-1644) at genrejse Kina efter den mongolske periode. Nanjing blev udnævnt til hovedstad, men i starten af 1400-tallet flyttede man hovedstaden til Beijing og påbegyndte byggeriet af Den Forbudte By, som vi kender den i dag. Det er også i den periode, at den berømte kinesiske opdagelsesrejsende Zheng He (1371-1433) står til søs på flere store ekspeditioner, der tager ham helt til det nuværende Yemen og Afrikas østkyst.    

Først mere end 100 år senere når europæerne den anden vej, og i 1557 grundlægger portugiserne en handelsstation i Macau. Flere lande følger trop i håbet om store fortjenester på handlen med kinesiske varer i Europa. På det tidspunkt havde Qing-dynastiet (1644-1911) overtaget magten i landet. Til at starte med var Qing-dynastiet åbne overfor handlen med udlandet, men det ændrer sig i 1700-tallet, hvor handlen blev underlagt strenge restriktioner. Det førte til en blomstrende ulovlig handel samt opiumskrigene med Storbritannien.

Men Qing-dynastiet bevarer magten indtil 1911, hvor den sidste kejser bliver afsat, og Kina bliver en republik. Det blev starten på et uroligt 20. århundrede med flere store krige – deriblandt Anden Verdenskrig – samt Maos gennemgribende kulturrevolution i 1950'erne og 1960'erne. Mod slutningen af århundredet bliver de kommunistiske idealer dog blandet med den globale markedsøkonomi, og Kina påbegynder sin hastige udvikling mod at blive den økonomiske supermagt, landet er i dag.  

Religion i Kina

Gennem tiderne er en række religiøse ideer opstået i Kina. Særlig vigtig er konfucianismen, der tilskrives den kinesiske filosof Konfutse (551-479 f.Kr.), hvis ideer om moral og værdier stadig spiller en vigtig rolle i den kinesiske kultur og selvforståelse. 

Andre religioner kom til Kina udefra. Buddhismen blev bragt til Kina fra Indien over Himalaya under Han-dynastiet (206 f.Kr – 220 e.Kr) og udviklede sig med tiden til sin særlige kinesiske form. Buddhismens verdenssyn tiltalte mange, og i dag er 16% af kineserne buddhister. Nogle statistikker sætter tallet noget højere. Helt op til 33%.

Munke ved Songzanlin klostret i Kina. Foto Viktors Farmor
Munke ved Songzanlin klostret. Foto Viktors Farmor

Senere fik islam fodfæste i den vestlige del af Kina, da den blev ført hertil med karavanerne på Silkevejen. Men i dag tilbedes islam af mindre end 2% af befolkningen. Primært i den vestlige del af landet. 

Også kristendommen fandt tilhængere i Kina, efter den kom hertil med europæiske handelsfolk og missionærer. I dag er mindre end 10% af Kinas befolkning dog kristne. Men den præcise andel af befolkningen svinger meget i diverse statistikker.

Ofte blev de nytilkomne religioner blandet med lokale myter, forfædrekulte og eksisterende religioner. De urgamle folkereligioner spiller stadig en stor rolle i Kina i dag, hvor ikke mindre end 30% af befolkningen bekender sig til kinesiske folkeregioner i en eller anden grad. 

Men der er også en stor del af kineserne, der ikke bekender sig til de store etablerede religioner. Hele 32% defineres som agnostikere. Det vil sige, at de ikke afviser eksistensen af en gud, men at det ikke er muligt at bevise en sådan. Modsat ateister, der afviser eksistens af en gud. Ateister findes også i Kina og udgør ca. 7% af befolkningen ifølge nogle undersøgelser. Derudover findes en række mindre religioner, såsom daoisme og etniske naturreligioner. 

Kinas befolkning

Med en befolkning på over 1,4 milliarder er Kina verdens næststørste land målt på befolkning. Længe var det verdens mest folkerige land, men den titel blev overtaget af Indien i april 2023. 

Faktisk forventer man, at befolkningstallet i Kina har nået sig højeste punkt, og at man vil se et fald i befolkningstallet over de kommende årtier. I 1990'erne fik hver kvinde i Kina ca. 1,5 barn i gennemsnit. I 2021 var det faldet til 1,15, og man regner med, at det snart når 1,0. Det er langt under den fødselsrate, der skal til for at opretholde den nuværende befolkningen. Fortsætter udviklingen, vil Kinas befolkning uundgåeligt blive mindre i fremtiden.  

Kinas kultur og demografi

Det er svært at snakke om én kinesisk kultur, da Kina er et sammensat land med stor forskel i levevis, religion og etnisk tilhørsforhold. Officielt anerkender den kinesiske regering 56 etniske grupper i landet, hvoraf klart den største er han-kineserne, der udgør 91,1% af befolkningen. Næststørst er zhuang med 1,4%. Det lyder måske ikke af meget. Men selvom zhuang-folket kun udgør 1,4% af befolkningen bliver det til 16 millioner mennesker. Dernæst følger manchuerne med 10 millioner og huikinesere med 9 millioner. 

Det er således som oftest den han-kinesiske befolkning, man møder på en rejse til Kina. Men selv indenfor den han-kinesiske befolkning er der kæmpe kulturforskelle på livet i storbyerne og livet i de mange små landsbyer, der kan virke uendelig langt væk fra metropolernes blinkende neonskær. 

Kinas byer

  • Beijing

    Allerede tilbage i år 938 havde de kinesiske dynastier Liao og Jin deres hovedstæder på det sted, hvor Beijing nu ligger. Men kimen til den nuværende by tilskrives det mongolske Yuan-dynasti (1206-1368), der i 1267 påbegyndte opførslen af en ny hovedstad under navnet Dadu. Størstedelen af de historiske bygninger, vi i dag kan opleve i Beijing, stammer dog fra Ming-dynastiet (1368-1644), der i 1420 valgte at flytte deres hovedstad fra Nanjing til Beijing. 

    I dag er Beijing en moderne storby med over 20 millioner indbyggere. Men i midten af byen ligger adskillige vigtige historiske levn. Ikke mindst det enorme paladsområde, Den Forbudte By, hvorfra kejseren regerede landet. Himlens Tempel er et andet højdepunkt, man bør opleve på en rejse til Kina. Det var her, kejseren én gang om året bad guderne om en god høst. I udkanten af Beijing ligger det smukke sommerpalads, og det er i høj grad værd at besøge nogle af Beijings ældre bydele, hvor man stadig kan være heldig at opleve de klassiske hutong-beboelsesområder. Endelig er Beijing et oplagt udgangspunkt for besøg ved Den Kinesiske Mur. 

    Den moderne hovedstad Beijing i Kina. Foto Viktors Farmor
    Hovedstaden Beijing i Kina. Foto Viktors Farmor
  • Shanghai

    Shanghais befolkning nærmer sig hastigt 30 millioner indbyggere, hvilket gør den til Kinas største by. Shanghai har ikke en lang historie som Beijing. Men det gør ikke noget, for Shanghai har så meget andet. Langs floden ligger gamle europæiske handelshuse side om side med en storslået udsigt mod området Pudong på den anden side af floden. Her hæver en skov af topmoderne skyskrabere sig mod himlen. Det ene design mere dristigt end det andet. Særlig smuk er Pudong om aftenen, når lysene tændes. Nye skyskrabere skyder op overalt i byen, og udviklingen går så hurtigt i Shanghai, at nye bykort udgives hvert år, da de gamle allerede er forældet.

    Trænger man til lidt ro i Kinas moderne storby Shanghai, er det værd at søge mod den klassiske have Yu Garden. Eller Jade Buddhaens tempel, der er opkaldt efter sin flotte statue i jade. Byens museer er desuden i verdensklasse, og især Shanghai Museum er et godt sted at dykke ned i byens og Kinas historie. 

    Trækker folkelivet mere, er promanden The Bund langs floden et godt sted at starte. Men området Xintiandi er også hyggeligt med sine små restauranter og caféer. Det samme er det såkaldte franske område, hvor stemningen nogle steder kan virke helt parisiske. 

     

    Kinas storslåede metropol Shanghais store skyskrabere. Foto Viktors Farmor
    Kinas storslåede metropol Shanghai. Foto Viktors Farmor

     

  • Xian

    Xians historie er i høj grad Kinas historie. Det var her, kejser Shi Huang samlede nationen i 221 f.kr. og grundlagde det første rigtige kinesiske dynasti, kaldet Qin-dynastiet. Samme kejser tilskrives også påbegyndelsen af Den Kinesiske Mur, samt naturligvis det storslåede mausoleum bevogtet af tusindvis af terrakottakrigere med heste, vogn og våben. 

    Langt senere blev Xian kendt i Europa som det sidste stop på Silkevejen. Det var her, de trætte kamelkaravaner nåede målet med deres værdifulde last efter ufattelige strabadser på deres rejse gennem Centralasien. Her kunne de hvile ud, inden de begyndte rejsen tilbage vestpå læsset med kinesiske varer til de europæiske markeder. Man kan stadig fornemme lidt af Silkevejsstemningen på en gåtur gennem Xians muslimske kvarter og i områdets moské. 

    Andre højdepunkter er den gigantiske bymur, hvor man går flere kilometer i fodsporene på den gamle Silkevej. Eller Den Store Vildgås-pagode, der blev bygget i 600-tallet for at huse hundredevis af buddhistiske skrifter. Byens museer er desuden glimrende. 

    På et marked i det muslimske kvarter i Xiang. Foto Viktors Farmor
    Det muslimske kvarter i Xiang. Foto Viktors Farmor

     

  • Guilin

    Landskaberne omkring Guilin og Yangshuo er som taget ud af et kinesisk landskabsmaleri. Her hæver et mylder af små bjergtoppe sig over et kludetæppe af rismarker. Floder snor sig dovent gennem landskaberne, og det er vidunderligt at sidde på dækket af en båd og bare nyde synet af landskaberne, der glider forbi i en lind strøm. 

    Flere små byer ligger spredt rundt i de eventyrlige omgivelser. De er også hyggelige. Men det er naturen, der trækker i Guilin, og få steder føler man sig så meget i Kina som her. 

    Byen Guilin i Kina med bjerge i baggrunden. Foto Viktors Farmor
    Byen Guilin i Kina. Foto Viktors Farmor

     

  • Konflikter om territorier: Tibet og Taiwan

    Kinas grænser har været i evig forandring i årtusinder, og hvor præcis grænserne går er stadig den dag i dag en kilde til konflikt med nabolandene. 

    Et godt eksempel er Kinas annektering af Tibet i oktober 1950. Tibet blev gjort til kinesisk koloni i 1751. Området blev aldrig fuldbyrdet indlemmet i det kinesiske kejserrige, men fik en grad af autonomi under ledelse af repræsentanter fra Qing-dynastiet. Men efter den britiske invasion af Tibet i 1904 opnåede Tibet en grad af selvstændighed som et britisk protektorat. 

    Senere fik Tibet selvstændighed, og i de følgende årtier forsøgte landet at sikre sin uafhængighed ved at modernisere sit militær. Projektet mislykkedes dog, og Tibet havde ikke en chance, da kinesiske tropper gik ind over grænsen i 1950. I Vesten anses dette som en militær invasion af Tibet. I Kina omtales det ofte som ’den fredelige befrielse af Tibet’. 

    Ligeledes er Taiwans tilhørsforhold et varmt politisk emne. Historisk set har den lille ø ud for Kinas østkyst skiftet mellem at være på kinesiske og japanske hænder. Men siden 1949 har Taiwan påberåbt sig selvstændighed, og landet er siden 1996 blevet ledet af en demokratisk folkevalgt præsident. Men Kina anser Taiwan som en udbryderprovins, der er en retmæssig del af Kina. Derfor frygter mange i Taiwan, at Kina kan finde på at ’genforene’ øen med resten af Kina. En mulighed Kinas præsident Xi Jinping har luftet ved flere lejligheder. 

Vejr og klima i Kina

Klimaet i Kina er ekstremt varieret. I øst er der kystområder, i vest er landskaberne domineret af høje bjerge og store ørkener. I det nordlige Kina blæser kolde polarvinde ind over stepperne, og i syd bades tropiske skove i det stærke sollys. På en rundrejse i Kina er det derfor altid en god idé at være forberedt på skiftende vejr og mødet med forskellige klimaer. 

Men der er også fællestræk, og generelt er forår (marts – maj) og efterår (september – november ) de bedste tidspunkter at rejse til Kina. Især hvis turen går til populære rejsemål som Beijing, Shanghai, Xian og Guilin. Klimaet er typisk varmt og tørt i disse perioder. Modsat de kolde vintermåneder og de varme, fugtige somre. 

Rismark i Kina. Foto Viktors Farmor
Kina er kendt for sine mange flotte rismarker. Foto Viktors Farmor

Går turen derimod til Tibet og Himalayabjergene længst mod syd er sommermånederne (juni – august) at foretrække. I denne periode kan det dog regne en del i de subtropiske dele af det sydlige Kina såsom Yunnan og Guizhou. Her er vinterhalvåret bedre med lune temperaturer og mindre nedbør.

Det bedste tidspunkt at besøge det vestlige Kina ad Silkeruten er i forsommeren eller sensommeren. Her i perioderne er vejret behageligt, og der er fuld gang i områdets mange bazarer. 

5 nedslag i Kinas historie

221 f.Kr.
Qui-dynastiets forening med Qin Shi Huangdi i spidsen. Hermed starten på kejsertiden. 

618-907
Etableringen af Tang-dynastiet og en kulturel opblomstring med kunst, litteratur, videnskab og handel. 

1839-1842
Opiumskrigen: Konflik mellem Kina og Storbritannien. 

1949
Den Kinesiske Folkerepublik oprettes med sejr af de kommunistiske styrker under Mao Zadong. 

1966-1976
Kulturrevolutionen: Mao Zedongs politik førte til undertrykkelse og ødelæggelse af kulturarv. 

Turisme i Kina

At rejse i Kina er en oplevelse for alle sanser. Særlig fascinerende er mødet med landets lange og spændende historie. At gå fra palads til palads i Den Forbudte By eller det første blik udover Den Kinesiske Mur, der snor sig over bjergryggene i det fjerne, er en oplevelse for livet. Lige så fantastisk er mødet med Terrakotta-hæren i Xian, der står på snorlige rækker klar til at beskytte den afdøde kejser. Eller landets mange templer. Det kunne være Himlens Tempel i hjertet af Beijing, hvor folk kommer for at lave tai chi om morgenen. Eller de buddhistiske huler nær Luoyang, der gemmer på mere end 100.000 figurer, hvoraf den største er næsten 28 meter høj. 

De største figurer af buddhaer i Longmen hulerne omkring Luoyang er op til 28 meter høje. Foto Carsten Lorentzen
De største figurer af buddhaer i longmen hulerne er op til 28 meter høje. Foto Carsten Lorentzen

Helt andre oplevelser venter i Shanghai, hvor topmoderne skyskrabere står side om side langs floden, der også flankeres af gamle europæiske handelshuse. Men man skal ikke langt udenfor storbyen, for at opleve velbevarede historiske byer. Zhujiajiao er et klassisk eksempel på en historisk kanalby, og fortsætter man til Suzho og Hangzhou kan man nyde klassisk kinesiske haver.

Også naturmæssigt har Kina meget at byde på. Ikke mindst omkring Guilin i den sydlige del af landet, hvor et mylder af grønklædte bjerge hæver sig over rismarkerne og skaber et landskab, der mest af alt ligner noget fra et kinesisk landskabsmaleri. Også langs Den Kinesiske Mur nord for Beijing finder man smukke bjergområder, men det er i Himalaya længst mod syd, at Kinas landskaber viser sig fra sin mest dramatiske side. 

Overalt møder man den kinesiske kultur. Både den historiske og den nutidige i form af hektiske storbyer og mødet med lokalbefolkningen. I storbyer som Beijing, Shanghai og Xian er de vant til turister. Men kommer man ud i de mindre byer, er vestlige turister stadig et særsyn, og man mødes med nysgerrighed.

Shopping er selvsagt fantastisk i Kina, der har lange traditioner indenfor kunsthåndværk. Men også moderne varer kan købes med fordel i Kina. 

Endelig må man ikke glemme mødet med det kinesiske køkken, der byder på et væld af velsmagende regionelle retter.

Værd at vide om Kina

  • Hvilken valuta bruger man i Kina?

    Kreditkort (Master, Visa, Diners og American Express) kan bruges på hoteller og i de fleste shoppingcentre. Man kan hæve kontanter i kontantautomaterne, der findes overalt.

    Betalingstjenesten AliPay (den kinesiske udgave af MobilePay/Apple Pay) er vidt udbredt i Kina - og kan bruges overalt, selv i små gadeboder. Det anbefales at downloade den inden afrejse.

    RMB (= Ren Min Bi, folkets penge, den kinesiske valuta) kan kun veksles tilbage til udenlandsk valuta ved afrejse i lufthavnen, og kun såfremt man kan fremvise en kvittering fra hæveautomat.

  • Skal man bruge adapter, og kan man ringe fra sin mobil?

    Der er 220 volt, så danske el-apparater kan bruges. Danske elstik er brugbare nogle steder, men medbring evt. en adapter.

    Man kan ringe og sende sms fra danske mobiltelefoner. De fleste store teleselskaber i Danmark har Kina med i deres World Roaming. Kontakt dit egen mobilselskab for at høre nærmere.

  • Kan man drikke vand fra hanen?

    Drik aldrig vand fra hanen - heller ikke på hotellerne. Undgå også is. Det er muligt at købe flasker med mineralvand over det hele i Kina.

  • Må man tage fotos?

    Hvis man vil fotografere mennesker, er det mest høfligt at spørge om lov først.

  • Hvad er godt at købe i Kina?

    Kina byder på et væld af indtryk og oplevelser – og skønne souvenirs. Kvaliteten overrasker ofte, især hvis man sammenligner med den gængse opfattelse af ’Made in China’.

    Te er en dejlig ting at finde plads til i kufferten, hvad enten det er til dig selv eller som en gave. Kinesisk te er verdensberømt, og udvalget varierer fra region til region – sort, grøn, oolong og pu’erh-te. For at få den bedste kvalitet anbefales det at købe fra specialiserede te-forhandlere.

    Kina er også berømt for sine smykker og perler. Landet er førende inden for perleproduktion, så du kan finde armbånd, øreringe, halskæder og fingerringe med perler i høj kvalitet.

    Silke er endnu en af Kinas stoltheder. Du finder et stort udvalg af silkeprodukter – lige fra kimonoer og tørklæder til skjorter og sengetøj. Kvaliteten er ofte imponerende.

    Når det kommer til porcelæn og keramik, er kineserne mestre. Der er mange smukke porcelænsskåle, tallerkener, kopper og figurer i traditionelle kinesiske designs.

  • Hvordan er prisniveauet?

    Generelt er prisniveauet lavere i Kina end i Danmark. En øl på en restaurant koster ca. 10 kr., en sodavand eller vand ca. 3-4 kr. Vand i en kiosk koster ca. 2-3 kr.

  • Hvad er tidsforskellen?

    Kina er 7 timer foran Danmark. Når kl. er 12:00 i Danmark, er den 19:00 i Kina. Når der er sommertid i Danmark, er tidsforskellen 6 timer.