Hvad søger du?

Start din rejse her

Skabt af store vulkanudbrud og årtusinders erosion er Kappadokien fyldt med surrealistiske former – paddehatte-klipper, skorstene og huler. De kristne udhuggede underjordiske byer i klipperne, så de kunne være i sikkerhed.

Og så finder vi også mange fine klippekirker med byzantinsk kunst i Kappadokiens magiske natur. Huler til beboelser er spredt ud over klippesiderne - nogle er endda omdannet til klippehoteller.

Vi rejser på opdagelse i Kappadokiens oldgamle kultur og eventyrlige landskaber med sine forunderlige former, hvor fantasien kan få frit spil. 

5 gode grunde til at rejse til Kappadokien med Viktors Farmor:

  • Tag med på opdagelse i den underjordiske by Özkonak
  • Nyd de drømmeagtige dale med surrealistiske former i bl.a. Munkedalen
  • Oplev den hellige by Konya - den gamle seldsjukkiske hovedstad
  • Besøg Sari Han - et af de flotteste karavaneserais (station) og et utroligt bygningsværk
  • Nyd god tid ved det arkæologiske sted Kültepe med levn fra den hittitiske civilisation 3000 år f.Kr.

Alle planlagte afgange

Ledig eller Garanteret

Få pladser, 1 plads, Kontakt os

Udsolgt

8 dage Pris Rejseleder Status Bemærkning
14. apr. 24
12.990 kr
Ledig
m. opgraderet hotel i Kappadokien
24. maj. 24
11.990 kr
Ledig
21. sep. 24
11.990 kr
Ledig
28. sep. 24
11.990 kr
Ledig
20. okt. 24
12.990 kr
Ledig
m. opgraderet hotel i Kappadokien
27. okt. 24
11.990 kr
Ledig

Prisen inkluderer

  • Fly København-Kayseri  via Istanbul
  • Returfly Antalya-København via Istanbul
  • Halvpension (undtagen dag 6, hvor der er helpension)
  • Gode turistklassehoteller med eget bad og toilet
  • Entréudgifter
  • Dansk rejseleder
  • Engelsktalende lokalguide
  • Drikkepenge til chauffør og lokalguide (200 kr.)

Ingen hokus pokus: Se vores prispolitik her

Prisen inkluderer ikke

  • Eneværelsestillæg (Fra 1.500 kr.)
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Der er evt. mulighed for at få en tur i luftballon henover de fantastiske landskaber. Den koster typisk mellem 150 og 200€ og kan kun bookes lokalt. Det vil typisk være en tidlig morgen, hvis vejret er gunstigt. Pladser er med forbehold.

Husk at læse de generelle handelsbetingelser her

Dagsprogram

Download program

Afrejse fra København via Istanbul til Kayseri i Kappadokien. Indkvartering på hotel enten i Göreme eller i Ürgüp. Her har vi fem overnatninger.

Måltider: Aftensmad

Overnatning: Göreme eller Ürgüp 

Dagens første stop er Göreme Open Air Museum. Det er en perfekt introduktion til Kappadokien med alle de udhuggede kirker og byzantinske vægmalerier.

Flere hundrede hulekirker og klostre er gemt i klipperne i Göreme. På Friluftmuseets er nogle af kirkerne samlet indenfor et lille område. Hver kirke har sin egen stil og sin egen historie, som vi går i dybden med, mens vi besøger museet. Derfor har friluftsmuseet været på UNESCOs liste over verdens kulturarv siden 1985.

Og efter Göreme skal vi se flere steder med særprægede landskaber.

I Uchisar, det højest beliggende sted i regionen, står de massive stenpyramider midt i landsbyen. Pigeon Valley, lidt udenfor Göreme, anses for at være et af Tyrkiets smukkeste landskaber.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Göreme eller Ürgüp 

Mellem Göreme og Avanos ligger en smuk dal, Zelve-dalen.

Her er et stort antal huler i klipperne. Det lille område har femten hulekirker fra byzantinsk tid.

Med de maleriske klippeformationer og udhuggede huler langs de to kløfter oplever man det næsten fortryllede landskab med fritstående ”paddehatte” og ”skorstene”.

Zelve var en byzantinsk bosættelse. De ældste kirker er fra 500-tallet. Vi har ingen dokumenter eller ekstern historie om Zelve, så den arkitektoniske stil er vores eneste ledetråd for datering.

Mest sandsynligt var Zelve en lille troglodytlandsby i græsk-romersk tid, som derefter blev kristnet af græsktalende romere i det fjerde og femte århundrede. Troglodytter er boliger hugget ud i klipperne, så det i virkeligheden er huler. De kan være meget omfattende med indbyrdes forbindelsesgange. De blev benyttet som boliger i flere hundrede år af de lokale.  

Efter den byzantinske æra blev Zelve en tyrkisk landsby i det osmanniske rige. Samfundet arvede og udvidede de udskårne rum. Tyrkerne byggede endda en sjælden udhugget moske, og de havde en central begravelsesplads. De omdannede nogle af kirkerne til landbrugsrum, men lod de fleste af dem være urørte.

De mange dueslag og vinpressere tyder på, at Zelve var en simpel landbrugsby. Der blev anlagt marker i den frugtbare jord ved dalens åbning.

Zelve forblev en tyrkisk landsby indtil 1960. På det tidspunkt var det blevet for farligt at bo i klipperne på grund af erosion og nedstyrtninger, så beboerne fandt et andet sted at slå sig ned.

Vi får også indtryk af Munkedalen. Her er et kapel dedikeret til Sankt Simeon, som var eremit, der kunne udføre mirakler. Hans bolig og private kirke kan stadig ses i dag.  

Derefter går turen til den lille landsby Çavuşin, der er hugget ind i bjergsiden og omfatter en samling af fascinerende klippehuse, munkehuler og shelters, som har været udsat for flere hundrede års vejrlig og erosion. I dag er der moderne huse side om side med de gamle sammenstyrtede klippehjem. Med danske øjne er Çavuşin unik, fordi landsbyen kortvarigt kan ses i filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards ”Hodja fra Pjort” fra 1985. På turen ser vi også flere steder, hvor scener fra filmen blev optaget.

Dagens næste højdepunkt er et besøg i den underjordiske by Özkonak.

Hvis det handler om naturens overraskelser, har Kappadokien masser af dem, men de underjordiske byer er noget helt særligt. Gemt under månelandskabets topografi i denne magiske region findes der 36 underjordiske byer. I århundreder har disse storslåede strukturer været befolkningens tilflugtssted fra deres fjender.

Af alle de underjordiske byer i regionen er dem ved Kaymakli og Derinkuyu de mest omfattende og dermed de mest besøgte. Det efterlader mindst 34 skjulte og mindre besøgte skatte, og af disse har vi valgt at besøge den underjordiske by Özkonak, der er den mest unikke.

Özkonak er en smule mindre end Kaymakli og Derinkuyu, men indeholder mindst lige så mange forunderlige oplevelser og historier. Da den er mindre kendt, er der heller ikke så mange besøgende, og det er værdsat, når man skal rundt i de smalle tunneler.

For millioner af år siden dækkede adskillige vulkanudbrud hele regionen i aske, som senere størknede til blød vulkansk sten. De underjordiske byer er blevet til på grund af blødheden af den ​​vulkanske sten.

Özkonak blev skåret ud omkring det 4. århundrede f.Kr. Senere kom perserne og derefter romerne, men det er de kristne i det byzantinske rige, der har al æren for at udvide den underjordiske by. Disse kristne undslap forfølgelse, og da de landede i regionen, udvidede de Özkonak ved at tilføje kirker og religiøse skoler i den allerede etablerede by.

Længe efter at den blev forladt, opdagede en landmand byen i 1972. Det skete, da han bemærkede, at når han vandede sine afgrøder, ville vandet på mystisk vis forsvinde ned i jorden. Efter yderligere udgravning afslørede arkæologer en underjordisk by, der kunne rumme hundredvis af mennesker på en gang.

Som enhver anden spøgelsesby har Özkonak samme hjemsøgte aura, men den giver en vidunderlig følelse af autencitet, når man udforsker dens labyrintiske tunneler og rum.

På vejen tilbage til hotellet besøger vi et pottemagerværksted.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Göreme eller Ürgüp 

Vores bus kører os til en ny naturoplevelse - Ihlara-dalen. I den fantastiske naturlige canyon slentrer vi et par timer langs floden på en sti, der er indrammet af plataner og pistacietræer. Også her er byzantinske klippekirker med fresker gemt i klipperne og små lokale oaser, hvor man kan købe friskpresset appelsinjuice og nyde lyden af floden, som løber igennem den store dal.

Inden vi kører tilbage til hotellet, besøger vi et værksted, hvor der fremstilles tæpper efter de helt gamle traditioner fra Seldsjuk-tiden, for ca 800 år siden.  

Eftermiddagen er fri.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Göreme eller Ürgüp 

Om morgenen besøger vi den berømte St. John Kirke med sine smukke fresker i Gulsehir. Om eftermiddagen besøger vi Sari Han, en af ​​de fineste karavanserais fra Seldsjuk-perioden i Tyrkiet. Det er et imponerende bygningsværk fra en tid, hvor kamelkaravanerne skulle indlogeres og varerne beskyttes.

Et særligt træk ved denne Han er den lille moske. Den er ikke placeret i jordhøjde i gården som i alle andre Seldsjuk-hans, men på første sal over indgangsportalen.

Vi afrunder dagen med et besøg på det arkæologiske sted Kültepe, hvor der findes fine levn fra den hittitiske civilisation 3000 år f.Kr.

Kültepe er opdelt i to: Akropolis og den nedre by. Akropolis er en tell, en høj dannet af ophobning af affald fra menneskelige bosættelser. Den nedre by ligger ved foden af ​​tellen og var stedet for den assyriske bosættelse.

Udgravninger har afsløret mange genstande og strukturer fra forskellige perioder, herunder templer, paladser og boliger. De mest betydningsfulde opdagelser omfatter tusindvis af lertavler med kileskrift, som giver indsigt i tidens politiske, økonomiske og sociale systemer.

Et af de væsentlige fund er den tidligste registrering af et definitivt indoeuropæisk sprog, hettitisk, dateret til det 20. århundrede f.Kr. Opdagelsen af ​​hettitiske inskriptioner på stedet var et stort gennembrud i forståelsen af ​​udviklingen og spredningen af ​​indoeuropæiske sprog.

Kültepe blev forladt i det 7. århundrede og stedet blev til sidst dækket af sediment og glemt. Det blev genopdaget i det 19. århundrede og har været genstand for omfattende udgravninger og forskning lige siden.

Tavlerne, der blev fundet i Kültepe, omfatter både officielle dokumenter og personlige breve, og de dækker en bred vifte af emner, såsom handel, ægteskaber og juridiske tvister. Tavlerne giver også information om den gamle økonomi, herunder priserne på varer, lønninger og skatter.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Göreme eller Ürgüp 

Efter morgenmaden starter vores køretur til Antalya. Vi kører over Konya-sletterne, også kaldet Tyrkiets kornkammer.

Vi gør hold ved Tepesi Delik Han, der er en af de gamle karavanestationer.  

Vi spiser frokost i Konya, en hellig by og tillige den gamle seldsjukkiske hovedstad. Her ser vi Mevlana-museet.

Mevlana Rumi (1207-73) var seldsjuk-periodens vigtigste religiøse figur. Han var en sufi-mystiker-digter fra Persien, som boede i Konya. Hans udtryk for islam understregede personlig mystik, religiøs tolerance og guddommelig enhed. Rumi skrev berømt poesi om sine mystiske oplevelser og startede en asketisk religiøs orden kendt som de "hvirvlende dervisher". Den religiøse orden integrerede traditionelle tyrkiske folkedanse og musik i tilbedelsen. Hans store gravtempel (turbe) står i centrum af Konya, som fortsat er en vigtig religiøs by i Tyrkiet.

Herefter fortsætter vi til Antalya, en smukt beliggende by ved Middelhavet.

Vi har to overnatninger i Antalya.

Måltider: Morgenmad, frokost og aftensmad

Overnatning: Antalya

Vi starter dagen med at køre ud til et vandfald lidt udenfor byen.

Herefter bruger vi resten af dagen i Antanlyas gamle bydel. På vores bytur gennem de charmerende gamle gader ser vi Hadrians Port. Vi besøger også et lille etnografisk museum - Suna & İnan Kıraç Kaleiçi Museum, og vi ser Yivliminare moskeen og minareten.

Ved siden af moskeen ligger İmaret madrasa - et lille lokalt shoppingsted indrettet i en fin gammel osmannisk bygning.

Vi ser også klokketårnet, som skiller den gamle og den nye bydel. 

Få minutter herfra er der en stor plads med panoramaudsigt over havnen og den gamle bydel. Om aftenen spiser vi afskedsmiddag på en restaurant, hvor vi får typisk tyrkisk mad.

Måltider: Morgenmad og aftensmad

Overnatning: Antalya

Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen, og hjemrejsen begynder. Fly via Istanbul til København.

Måltider: Morgenmad

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger om rejser til Tyrkiet

Download FAQ

Tyrkiet kræver ikke visum af danske statsborgere, men passet skal være gyldigt i mindst 150 dage efter indrejse. Der skal være mindst 2 tomme sider i passet ved indrejse.

Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.

Som i de flere andre lande, anbefales det at være vaccineret mod smitsom leverbetændelse (hepatitis A), stivkrampe og difteri. Tal evt. med egen læge.

Du kan orientere dig på Seruminstituttets hjemmeside

I forbindelse med din vaccination har Viktors Farmor to rabataftaler med Rejsemedicinsk- og Medicinsk Speciallægeklinik (Jens Baggesens Vej 90 B 8200 Aarhus N) og Udlandsvaccinationen I/S (Ørestads Boulevard 5, 2300 København S). Ved begge steder får du op til 10% i rabat ved vaccinationer.

Den gældende møntsort er Tyrkiske lire. Vi anbefaler, at man tager Euro med til veksling, da det kan være svært, at veksle danske kroner. Visa/Master-kort kan bruges mange større steder, men ikke i mindre forretninger, butikker og på markeder. 1 Lire svarer til ca. 25 øre, men valutakursen svinger en del pga. inflation, så det er vigtigt at tjekke den aktuelle kurs på rejsetidspunktet. 

Særligt for rejsen Vandreferie i Tyrkiet

Rejsen Vandreferie i Tyrkiet er en Viktors Farmor vandreferie med sværhedsgrad 3 støvler. Dag 5 og 7 er lettere og minder om vores rejser med 2 støvler. Medbring fodtøj med en solid sål, som sidder godt fast på fødderne - vi vandrer af mindre stier på stenet og løst underlag. Der er passager med høje “trin” og stejle skråninger. 

Du skal kunne vandre med en dagstursrygsæk med vand, snacks, overtøj til evt. vejrskifte undervejs og hvad du ellers skal bruge i løbet af dagen. Din bagage transporteres mellem overnatningsstederne.

Det kan være koldt om natten fra slut oktober til april. Derfor er det en god ide at medbringe en lagenpose og noget varmt tøj at sove i til de første par nætter, hvor vi bor under simple forhold. Dagene er dog behagelige og varme. Omvendt kan det blive varmt i september - både om dagen og om natten.  

Læs mere om sværhedsgraden 3 støvler her

Særligt for rejsen Vandreferie i Kappadokien

Dette er en Viktors Farmor vandreferie med sværhedsgrad 1 støvle. Dog er vandreturen på sidstedagen kategoriseret som 2 støvler.

Læs mere om sværhedsgraden 1 støvle her

Læs mere om sværhedsgraden 2 støvler her 

På trods af områdets nærhed til lande som Syrien, Iran og Irak er det helt fredeligt at færdes som turist. Det gælder også i forhold til de mange traditionelt praktiserende muslimer, som bor i området.
 

Det er vigtigt at medbringe:

Gode vandresko, der støtter anklerne

Det anbefales at medbringe:

  • Lille turrygsæk
  • Solbriller, kasket (tørklæde) og solcreme med høj faktor – solen kan være skarp
  • Vabelplaster
  • Tyndt regnslag eller regntøj
  • Evt. egen vanddunk
  • Trøje og tørklæde til evt. kølige aftener

Bemærk
Man skal være i almindelig god form og vant til at vandre.

For at kunne deltage på rejsen skal du være godt gående og i en almindelig fysisk form. Rejsen egner sig ikke for bevægelseshæmmede, og det forventes, at du kan gå mindst 5 km. om dagen, samt håndtere din egen bagage.

På vandreferierne forventes det at du kan gå det angivet antal km og højdemeter på rejsen.

Telefoni. Telefon til Tyrkiet: Tryk 0090+ omr.nr. + abnnr. Fra Tyrkiet til Danmark trykkes 0045 + dansk abnnr.

Mobiltelefon. Der er fin dækning, så der uden videre kan ringes eller sms´es med dansk mobiltelefon. Undersøg priserne ved din teleudbyder. Der kan købes lokale taletidskort.

Internet. Der er wi-fi på mange hoteller. Nogle af hotellerne har PC man kan benytte.

Der er 220 volt og danske el-apparater kan bruges og kameraer og mobiltelefoner kan oplades på hotellerne, hvis man medbringer en adapter.

Vand bør ikke drikkes fra hanen. Og selv om kildevandet i bjergene ofte er sundt og rent bør det kun drikkes fra dertil opsatte vandposter. Generelt bør mineralvand købes på hoteller og i butikker. Der er typisk elkedel på hotellerne.

Får man båret kufferten op til værelset, giver man et beløb svarende til 2-3-kr. Køber man selv måltider, runder man op med ca. 10 %. Toiletter er ofte overvåget af personale, der forventer nogle småpenge. På grupperejser betales drikkepenge til chauffører og lokalguider af Viktors Farmor.

Det er forbudt at fotografere militær- og politiinstallationer. Vil man fotografere mennesker, er det bedste at bede om tilladelse først.

En hovedret koster fra ca. 40 kroner og opefter. En øl ca. fra 20 kr. og en cola fra 8 kr. En liter vand i en kiosk koster ca. 5 kr.

Bør aldrig være tungere end at man til enhver tid kan bære det selv.

Sørg altid for at have tandbørste samt lidt ekstra tøj/undertøj i håndbagagen så man er forberedt på det tilfælde, at bagagen kan være forsinket på bestemmelsesstedet.

Vigtig medicin bør altid være i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, i din håndbagage, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens.

Der er subtropisk klima langs Tyrkiets Middelhavskyst. Det bevirker at klimaet i Istanbul er behageligt med varme somre og milde vintre. Der falder yderst sjældent sne. De største mængder regn falder i perioden november til februar. Med 118 mm i december som det højeste.

Tyrkiet er en time foran Danmark.

Husk at supplere pakkelisen med:

- Vækkeur

- Solbriller, kasket eller hat

- Solcreme

- Medicin mod maveinfektion (tal med egen læge)

- En lille flaske håndrens (fås på apoteker eller hos Matas)

- Lommelygte

- Papirlommetørklæder / toiletpapir

- Læbepomade

For alle, der skal ud at rejse med Viktors Farmor, tilbydes 10% på varer, som ikke er nedsatte på Spejdersports webshop. Fordelskoden oplyses ved bestilling af rejse.

Det kan anbefales at downloade Udenrigsministeriets app Rejseklar, hvor du kan læse rejsevejledningen og anden god information. Appen kan downloades til både Apple og Android. 

Kontakt os gerne, hvis du vil vide mere om mulighederne for rejser til Tyrkiet.