Lille Tibet

Ladakh kan betragtes som en miniatureudgave af Tibet, og befolkningen er tibetansk i kultur og religion. Det er et højlandsplateau nord for Himalaya, beliggende i delstaten Kashmirs nordøstligste hjørne.

Lamayaru klosteret ligger omgivet af vilde landskaber i Ladakh. Foto Viktors Farmor

Himalayabjergene danner en meget effektiv barriere mod regn, og meget af landet er goldt med måneagtige landskaber. Men ind imellem det golde er der oaser i Himalayas ørken, snævre dale med dyrkede marker, abrikostræer, æbletræer og vilde blomster som kamille og lavendel. Når andre beder om regn til afgrøderne, beder ladakierne om, at solen må skinne, så sneen fra bjergene smelter. Det er nemlig smeltevandet, der gør jorden frugtbar i den korte sæson, hvor der kan dyrkes noget.

I betragtning af, at rejser i Himalaya er højt værdsat ikke mindst for trekking-grupper, er det et under, at de dejlige dale i Ladakh så længe har været ukendt land for fremmede, og at Ladakh stadig må siges at være et uspoleret område.

I karavanevejenes kryds

Ladakh var engang et uafhængigt kongedømme. Det ligger hvor karavanevejene krydsede hinanden fra Tibet, Kashmir og Kinesisk Turkistan. Fra Kashmirs frodige sletter, fra det fjerne Lhasa op over de snedækkede Karakorum bjerge, fra Kinesisk Turkistan løb alle de store asiatiske handelsveje gennem Leh. På byens markedsplads blev der gjort byttehandler: guld, silke, te og medicin er blevet udvekslet for bomuld, brokader, perler, krydderier og indigo. Atmosfæren er der stadig i Leh's smalle og middelalderagtige gader.

I slutningen af 1940-erne blev Ladakh delt mellem Indien og Pakistan. Indiens Ladakh-område blev igen delt, da den kinesisk-indiske krig i 1962 sluttede med at regionen Aksai Chin kom på kinesiske hænder. Ladakierne har undgået de kulturelle udrensninger, som overgik deres tibetanske slægtninge under den kinesiske okkupation, og deres betagende templer fungerer i dag, som de har gjort i 1000 år. Det er stadig den tibetanske buddhisme, der bestemmer og beriger ladakiernes spartanske tilværelse, og i de små, selvforsynende bjerglandsbyer oplever man indbyggerne i perfekt balance med naturen såvel som med det overnaturlige. Men Indiens grænsekonflikter har afskåret Ladakh fra dets andre naboer, og først i 1974 blev landet åbnet for fremmede besøgende.

Ekspedition i eventyrlige landskaber

Viktors Farmors rundrejser i Ladakh har karakter af en ekspedition. I små jeeps besøger vi nogle af Indiens mest spændende områder. Turene giver os rig lejlighed til at møde den tibetanske buddhisme i fuldt flor. Og landskaberne er helt eventyrlige. Der er sat god tid af til vandreture. Befolkningen er venlig og gæstfri, og vi håber at få et godt indblik i landsbyboernes dagligdag, både i bjergbyerne og i dalene.

Se alle vores artikler om Asien