Mellemøsten

Rejs til Mellemøsten

Mellemøsten er Viktors Farmors hjertebarn og her, hvor det hele begyndte. En rejse hertil er et eventyr i historie, kultur og venlighed.

Civilisationen opstod i Mellemøsten. De første sprog udvikledes her. Og det var Mellemøsten, der var hjørnestenen i Viktors Farmor, da rejsebureauet blev født i 1996.

Hvor er der dog meget rejsegods i denne del af verden. Tre verdensreligioner er opstået her: Kristendom, islam og zarathustrisme. Pyramider. Babylon. Ur. Mesopotamien. Nilen. Eufrat og Tigris. Man vader i historie overalt.

Vi fortolker ordet Mellemøsten bredt. Nemlig som den kulturkreds, der har hjemsted i Islam og arabiske, tyrkiske og persiske folkeslag.

Regionen har også tryllebundet verdenshistoriens største opdagelsesrejsende og personligheder: Alexander den Store, Vasco da Gama, Marco Polo, Lawrence of Arabia – og ikke mindst vores egen Carsten Niebuhr.

Vi har en bred palet af rejser til dette hjørne af verden, hvor der altid er stof til eftertanke. Først og fremmest er rejserne en øjenåbner for den venlighed, vi møder overalt. Oplevelser der står i skærende kontrast til de konflikter, vi dagligt hører om i medierne.

Området er også fuld af stemningsfyldte bazarer med tæpper, krydderier og kunsthåndværk, der byder sig fristende til.

Hør om vores rejser til Mellemøsten

Folk er søde og meget imødekommende Mellemøsten har i flere tusinde år været kendt for uroligheder og stridigheder. Men glem det, for de fleste steder er der fredeligt, og folk er søde og meget imødekommende. Der venter seværdigheder, som går tilbage til vores civilisations vugge og er grundlaget for mange millioner menneskers liv, tro og dagligdag.

Bjarke Vestesen
Rejseleder

Viktors Farmor i Mellemøsten

Det største udbud af rejser går til Iran. Det er som at komme tilbage til en civilisation, der er mere end 6000 år gammel. De imponerende bygningsværker i Persepolis vidner om landets glorværdige oldtid og nogle af verdens flotteste moskeer findes i Iran.

Marokko med Marrakesh, Fez, Casablanca og andre legendariske byer er et andet overflødighedshorn af spændende oplevelser - både kulturelle, i naturen og i mødet med den lokale befolkning. Marokko byder om noget på eventyr. 

Besøg også Jordans lyserøde by Petra – et af verdens nye vidundere - og fortsæt eventuelt til Det døde Hav og Israel på en rejse mellem to forskellige religioner. Både Jordan og Israel garanterer dig for utrolige oplevelser - i solbagte ørkenområder, fascinerende byer og med oldgamle historier. 

Og så er der Oman - måske Mellemøstens allervenligste land. Idylliske oaser med daddelplantager i grønne kløfter bryder ørkenens knastørre klima. Fra det azurblå hav kommer store havskildpadder op på land og lægger deres æg.

I Tyrkiet bliver der smagt på det lokale køkkens specialiteter, og aftenssolen bliver nydt til fulde. Yderligere ses bl.a. fortryllende moskéer, bazarer og gadeliv i hovedstaden, Istanbul.

Derudover oplever vi det gamle Egyptens største mesterværker, får indblik i det egyptiske håndværk, og sidst men ikke mindst besøges de mindre kendte pyramider ved Sakkara. Egypten er en rejse gennem en årtusinde gammel historie.

Vi kan også rejse lidt længere øst for Egypten til Saudi Arabien. Landet har åbnet sine døre for turister og byder os velkommen med spektakulære oldtidslevn, storslåede ørkenlandskaber, højtrækkende bjerge og en spændende og moderne arabisk kultur. 

Rejsetyper

Uanset om du fortrækker vandreferie, en rejse kun for kvinder eller en kombinationsrejse til flere lande har Viktors Farmor et stort udbud af pakkerejser til en bred vifte af destinationer. Se et udpluk her:

Grupperejse i Mellemøsten

Vi har et stort udvalg af forskellige grupperejser til bl.a. Iran, Jordan, Israel og Oman. På enkelte rejser kombinerer vi også flere lande. Viktors Farmor startede ud i Mellemøsten, så vi har mange år på bagen i regionen.
Læs mere om vores rejsetyper her

Rejser kun for kvinder

Klædt i grønt viser en brud i Uzbekistan sit hemmelige brudeværelse frem. Klædt i rødt er 1000 kvinder i Nepal til kvindefestival. Klædt i hvidt holder kvinderne i en ørkenlandsby i Iran liv i en tradition. Farverige syn på en rejse kun for kvinder med Viktors Farmor.

Læs om vores Rejser kun for kvinder

Vandreferie - oplev landet til fods

Vi oplever verden stærkest, når vi bevæger os til fods. På vandreturen mærker du virkelig, at du lever! Roen, lydene og duftene forfiner dine sanser. Du møder støvede stier, frodige bjerglandskaber og vild, utæmmet natur. Men vi har også lagt kulturelle, historiske og arkæologiske oplevelser ind.
Gå til vandreferier
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Mellemøsten.
Ring til os 86 22 71 81
  • Mere end 25 års erfaring med unikke grupperejser

  • Mindre grupper større oplevelser

  • Inkl. drikkepenge til guider og chauffører