Rejs til Centralasien
Da Sovjetunionen brød sammen, dukkede fem nye og hidtil ukendte lande op på verdenskortet: Uzbekistan, Kazakhstan, Kirgisistan, Tajikistan og Turkmenistan. Lad os tage ud på en rejse!
Centralasien - eller "Langtbortistan", som Anders And kaldte det - er i dag et område, der er lige så stort som Vesteuropa. Som navnet "Centralasien" antyder, ligger det klemt inde midt i Asien uden adgang til havet.
Regionen afgrænses af Rusland/Sibirien mod nord. Mod øst af Kina, mod syd af Mellemøsten og mod vest af det Kaspiske Hav og Kaukasus.
Regionen byder på eventyr og spændene oplevelser lige fra arkitektur, kunsthåndværk, nomadeliv og stemning fra 1001 nat til suset fra verdenshistorien. Her har personligheder som Aleksander d. Store, Djenghiz Khan og Timur Lenk sat deres "fodspor".
Landene har frigjort sig fra den russisk-sovjetiske arv og er genfødt på ny med deres helt særegne kulturer og en afslappet muslimsk religion.
“Stemning fra 1001 nat
Det er fantastisk, at man her i det 21. århundrede stadig kan opleve stemningen fra 1001 nat, eksotiske folkeslag og en kultur, der indtil for nylig var helt ukendt.
Viktors Farmor i Centralasien
Vi har over 20 års erfaring med rejser i Centralasien og har i dag et bredt udvalg af kombinationsrejser, hvor vi rejser til flere lande på én tur, og rejser til et enkelt land.
Du kan rejse med og besøge nogle af de gamle silkevejsbyer som Samarkand og Bukhara i Uzbekistan. Landet emmer stadig af tiden under de mange karavaner, og en rejse til Uzbekistan er derfor en rejse tilbage til en svunden tid.
Et andet fascinerende rejsemål er Kirgisistan, hvor nomader lever et liv efter gamle traditioner i usædvanligt smukke bjerge. Landet er om noget malerisk med sine krystalblå bjergsøer og vidtstrakte granskove.
Du kan også rejse tværs gennem Kazakhstans enorme stepper og udforske verdens 9. største land. Kazakherne har som efterkommere af Djengis Khan en stadig levende nomadekultur på landet.
Rejser du med til Tajikistan, oplever du særegne landskaber med udsigt til over 7000 meter høje bjerge, hvor næsten ingen turister har været før. Landet er Centralasiens svar på Himalaya.
Eller hvad med at besøge Akhal-Teke-hestene, som anses som værende det nationale symbol for Turkmenistan. Derudover er der "Shining of Karakum": Et krater, som stammer fra 1971, fyldt med naturgas, som stadig brænder den dag i dag.
Derudover besøger Viktors Farmor også Mongoliet med sine store vidder og nomader i runde filttelte. Og så er der hovedstaden Ulan Bator og Gobiørkenen. Rejs med på et eventyr væk fra de slagne turistveje.
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om mulighederne for rejser til Centralasien.

Mere end 25 års erfaring med unikke grupperejser

Mindre grupper større oplevelser

Inkl. drikkepenge til guider og chauffører