Gennem gorillaland til Rwanda

Rejsen til Uganda og Rwanda står først og fremmest i gorillaernes tegn. De truede bjerggorillaer kan i dag besøges i grænseområdet mellem Uganda, Rwanda og DR Congo. Nemmest er det at opleve dem i Uganda i Bwindi Impenetrable Park. Og det har Viktors Farmor gjort med stor succes i mere end 15 år.

Når man har oplevet dette højdepunkt og stået ansigt til ansigt med en kæmpestor Silverback på få meters afstand, eller man har oplevet det sociale liv i gorillaflokken en times tid – så tror man, at nu er rejsen ved at være slut.

Ukendt og anderledes

Men rejsen fortsætter med yderligere tre dage i Rwanda, der ligger lige over grænsen i nærheden af Bwindi i Uganda. Er Rwanda så tre dages yderligere rejse værd? Ja, for Rwanda er på mange måder et ukendt og helt anderledes land. Udover det mest kendte, nemlig de grumme beretninger fra folkemordet, der fandt sted i 1994.

Det første, der slår én, er måske, at det er Afrikas – ja måske et af verdens – reneste lande. Det skyldes bl.a., at Rwanda har forbudt alle plastikposer. Det ser man straks overalt. Renere veje findes næsten ikke. Og forbuddet håndhæves strengt. Man kan forvente som turist at blive tjekket ved grænsen.

Samtidig er landet helt specielt formet – nemlig som en stor kuperet og nærmest æggebakkeformet frodig have. Det lever til fulde op til sit franske kælenavn – Pays des Milles Collines – de tusind højes land.

Der er naturligvis mindesteder fra et af de værste folkemord i historien, der kostede næsten en million mennesker livet på bare tre måneder. Men på trods af de grusomme begivenheder kan man alligevel opleve, at hadet mellem de to befolkningsgrupper tutsier og hutuer nu tilsyneladende er helt forsvundet og afløst af en stemning af tilgivelse. Man skuer fremad. I dag er indbyggerne officielt rwandere og ikke hverken tutsier, hutuer eller twa (pygmæer).

En enorm sø og en mærkværdig hovedstad

Ved den 2.700 kvadratkilometer store Kivu sø i den nordlige ende ved Gisenyi kan man opleve en nyrenovering af de store badehoteller fra den belgiske kolonitid frem til 1960’erne. Der arrangeres sejlture på søen, men ellers er et særligt syn at slå et smut forbi grænsen til DR Congo, der ligger i udkanten af byen. Tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen er der tætbefolket af vandrende rwandere, der tager til storbyen Goma i DR Congo lige ovre på den anden side.

Hovedstaden Kigali er en af verdens mest mærkværdige byer. Den består af mere end tre forskellige høje uden et egentligt centrum. Nogle af de centrale bygninger ligger på én høj, andre nede i dalene mellem højene. På højen med nogle af de store forretningskvarterer ligger også hotellet Milles des Collines, der dannede ramme om filmen Hotel Rwanda om folkemordet.

På de mange cafeer slapper folk af – nok mest eliten. Flere restauranter tilbyder afrikanske buffeter – herunder også med vildt som for eksempel eland og impala. Man skal være i god tid med at reservere plads, for i frokostpauserne kommer alle de kontoransatte og spiser.

De mange høje giver samtidig gode muligheder for at indkvartere sig på lodges med fantastiske udsigter over byen. Der er naturligvis afrikanske markeder – både med og uden kunsthåndværk.

Vejene ser helt nyanlagte ud med god asfalt. Måske fordi udlandet i de senere år har overøst Rwanda med bistand efter folkedrabet pga. dårlig samvittighed over, at ingen greb ind. Mange af husene er nymalede. Enten med logo fra det lokale mobilselskab, Coca-Cola eller som noget helt usædvanligt: Navnet på den internationale og danskfødte malingskoncern – Sadolin. Lægger man gavl til, kan man få malet sit hus eller lille butik gratis mod så til gengæld at være reklamesøjle for sponsoren. I dag er Sadolin ikke længere dansk – men alligevel føler man lidt dansk stolthed over at se de mange ”Sadolin-huse”.

Se alle vores artikler om Afrika