Majestætiske Masada
I dag er Masada en af Israels største turistattraktioner, og med sin beliggenhed midt i ørkenen er det en uforglemmelig oplevelse.
Fortet som mindesmærke
Da jøderne i årene 66-73 gjorde oprør mod den romerske besættelsesmagt dannede Masada ramme om oprørets sidste krampetrækninger. Den jødiske historiker Josefus Flavius beretter om en af verdenshistoriens mest utrolige fortællinger: Det kollektive selvmord, som betød, at de romerske soldater fandt 960 døde inde i fortet på toppen af klippen. Både mænd, kvinder og børn.
De havde valgt at tage deres eget liv, frem for at blive taget til fange af Rom.
Jødernes første store oprør mod Rom havde sit udspring i skatteopkrævninger, og i en plyndring af det jødiske tempel. Hadet til den romerske besættelsesmagt var stort, og romerske garnisoner i Judæa blev løbet over ende. 6.000 romerske legionærer blev lokket i baghold og dræbt. Inden længe stod hele Judæa i flammer.
Der måtte tilkaldes legioner fra hele det romerske rige, og jøderne viste sig at være en svær modstander. Det var især en fanatisk modstandsgruppe, kendt som zeloterne, der voldte problemer – og en fraktion af dem, sikarierne.
Jerusalem blev sat i brand og ødelagt år 70, og romerne sig igen tungt på magten. Der var dog stadig spredte lommer af modstand, men til sidst var der reelt kun et eneste sted tilbage i landet, hvorfra jøderne stadig ydede modstand: Masada.
Knap tusinde sikarier havde indtaget det gamle fort, og herfra nægtede de at overgive sig. De havde mad og drikke nok til flere år, og fra deres uindtagelige post på toppen af bjerget udgjorde de en symbolsk modstand mod det romerske styre. Man kunne kun komme op til fortet via en sti, der meget sigende kaldtes for ”slangen.” Stien snoede og slangede sig op ad den ad den ekstremt stejle skråning, og den gjorde et direkte angreb mod fortet umuligt.
Romerne besluttede, at Masada skulle indtages, koste hvad det ville, og koste hvad det måtte. Derfor ledede den nye romerske guvernør af Judæa, Lucius Flavius Silva, en fuldtallig romersk legion mod Masada. Han indledte en belejring af fortet, og opførte samtidig en serie af forsvarsværker omkring fortet. I dag er disse installationer stadigvæk synlige fra toppen af Masada.
Efter tre måneders belejring lykkedes det endelig romerne at færdiggøre en enorm jordvold, og herfra førte de rambukke mod Masadas ydre mure. Murene blev stukket i brand, men det var først da romerne trængte igennem at de gjorde opdagelsen, som for evigt vil gøre Masada til et unikt mindesmærke. Romerne fandt 960 døde indenfor murene. Sikarierne havde valgt kollektivt selvmord, frem for at falde i fjendens hænder. En glorværdig død, frem for et liv i slaveri og glemsel.
I dag er Masada et national symbol i Israel. Historien om sikarierne, som nægtede at overgive sig, bærer for mange jøder vidnesbyrd om deres kamp mod fjendtligt indstillede naboer og en mistroisk omverden. For jøderne udgør Masada et evigt løfte om aldrig at give op, og om at kæmpe til det sidste.