De har alle skrevet en bog

Her kunne man være de første mennesker. Og her. Og her. Islands storslåede natur sætter gang i fantasien. Men man skal ikke overse kulturen.

Det er den danske rock-gruppe TV-2, der synger om ”De første mennesker på månen”. Men spørger man Denise Hughes Kristensen, så kan man sagtens føle at være det første menneske, når man står på de islandske vidder.

Denise har arbejdet i rejsebranchen i mange år og har et ganske særligt forhold til Island. Hun har været mange steder på øen, også fjernt liggende bygder som Isafjördur i nord og Egilsstadir i øst.

Men forkærligheden begyndte et helt andet sted: I Vendsyssel.

Her red Denise for første gang på en islandsk hest, og hun blev så forelsket i racen, at hun snart havde 2 opstaldet nær hjembyen Aarhus.

- En islandsk hest er trofast, tillidsfuld - og efter nogle år var jeg klar: Jeg skulle bare til Island. Det blev til en rideferie i 2007, og siden er jeg kommet troligt tilbage.

- Det har meget at gøre med naturen. Som barn elskede jeg mytologi, og Island er et eventyr. Uanset næsten hvor man står, så antager naturen fantasifulde former. Er det en bjergside med sorte sten og grønt mos, man kigger på? Eller er det en samling ansigter af trolde og elver?

- Naturen er vild og levende. Man mærker, at her ”kunne man dø” af naturens krafter. Så føler man sig endnu mere i live og opmærksom på den særlig energi, som Island har. Man får et sus i maven, når man fra flyvemaskinen kigger ned på landskabet – vildt og utæmmet. En stærk kontrast til Danmark fra luften, som er hovedsaligt pænt og ordentligt delt op i parceller!

Når der mangler en bestyrer

Denise har besøgt Island regelmæssigt, både privat og med en gruppe fra Viktors Farmor. Et af besøgene var dog anderledes end det normale. I 2015 boede hun med sin samlever, kunstneren David Juárez Ollé, nogle dage i et gæstehus i Sydlandet. Det var pragtfuldt. Naturen var lige udenfor døren og inviterede til gåture blandt elve og vandløb. Stilen på stedet var meget personlig, og ved afskeden kunne Denise ikke dy sig.

De sad i udlejningsbilen, klar til at køre. Indehaveren stod klar til at vinke. Denise sagde ud gennem det åbne vindue:

- Vi kunne godt tænke os at have sådan et sted.

- Jamen kom bare. Vi skal på ferie i oktober og mangler en bestyrer, lød det spontane svar, for sådan kan Island også være.

Nogle gange kan man bide sig selv i tungen for det, man har sagt. Men det gjorde Denise ikke, og derfor stod hun og David nogle måneder senere med nøglerne til gæstehuset. Der skulle laves morgenmad, frokostpakker, gøres rent, checkes ud og ind, forberedes en middag. Og handles. Det sidste kræver planlægning i Island, for købmanden ligger ikke lige om hjørnet.

Det var meget tidligt op. Meget hårdt arbejde. Men 3 spændende uger, i selskab med gæster fra USA, New Zealand, Australien, Thailand og flere andre lande. Og der skulle også lige holdes øje med nordlys, for gæsterne fra New Zealand var rejst den lange vej for at opleve dette natursyn. Så der skulle nogle gange bankes på døre om natten.

Sagaerne

Er der fælles træk ved islændingene? Ja, der er flere, har Denise fundet frem til.

De er meget litterære. Med en lille overdrivelse kunne man sige, at alle islændinge har skrevet en bog. Traditionen går langt tilbage, til sagaerne, der udspandt sig i 900-tallet, men først blev skrevet ned i 1300-tallet. Fortælletraditionen lever, og de fleste familier har enten en musiker, digter eller forfatter i hjemmet – især på musikfronten har Island rigtig mange dygtige musikere i forhold til befolkningsstørrelse.

De skal i svømmebassinet. Hver dag. Alle byer – selv små bygder – har bassin med geotermisk vand, og det ligger i blodet hos islændingene at benytte sig af det. Der findes oven i købet en app, så man altid kan finde nærmeste varme kilde.

De er bevidste om forbrug. De ved, hvordan man lever ”back to basics”, Der ligger ikke et Netto på hvert hjørne. Man skal spare, nøjes og genbruge – også af stor respekt til naturen, som de både lever sammen med og af. Fællesskab er en nødvendighed.

Og så er de hårdføre, fandenivoldske, kreative og ”lige ud” dvs. de har ikke facader.

Denises næste islandske eventyr går til Westfjords. Hun glæder sig rigtig meget til at udforske Islands mest fjerne, uspoleredde og barske region.

Se alle vores artikler om Europa