Loui Halse

Loui har Østasien som speciale, og har siden 2015 boet i regionen ved fire lejligheder i Sydkorea, Taiwan og Japan.

Loui Halse - rejseleder for Viktors Farmor i Asien

Loui har Østasien som speciale. Som studerende, og senere i job, har han boet i Sydkorea, Taiwan og Japan. Det sidste endda i to omgange.

De mange år med studier har medført en kandidatgrad i Asienstudier, som har givet ham indsigt i regionale kulturer – og i kulturelle begivenheder, som han er vild med at observere eller deltage i, når muligheden byder sig.

På grund af sine længerevarende ophold har han også rejst kontinentet tyndt, fra Mongoliet til Indonesien, fra Japan til Sri Lanka - og alt der i mellem. Han har et særligt forhold til Meiji templet i Tokyo, hvor områdets enorme løvtræer får en til at glemme, at man befinder sig midt i en metropol. Som historieinteresseret er han betaget af den konflikt, man kan opleve fra første række på grænsen mellem Nord- og Sydkorea.

Loui er nysgerrig og glad for at bevæge sig - Han har rejst i den gamle østblok i over 3 måneder og leder også vandreture i Andorra, Bulgarien, Grækenland og Slovenien. 

Til dagligt arbejder Loui på den japanske ambassade i København.